Retspolitiker ønsker lys på blandingen af penge og hjælp til selvmord

Strauss-Kahn står mere og mere alene Foto: Leif Tuxen.

Hvad er oprigtigt ment hjælp, og hvad handler i virkeligheden om økonomi? Sådan spørger formanden for Folketingets Retsudvalg, efter at det er kommet frem, at der har været penge mellem dødshjælp-lobbyist og en person, han har hjulpet til selvmord. Det retslige grundlag skal nu undersøges, lyder kravet

Der bør aldrig komme penge imellem den person, der ønsker at dø, og den, der hjælper personen på vej. Det siger formanden for Folketingets Retsudvalg, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), oven på Kristeligt Dagblads oplysninger om, at Flemming Schollaart, formand for Landsforeningen En Værdig Død, har arvet 200.000 kroner fra Kjeld Rasmussen, som han hjalp til Schweiz for at begå assisteret selvmord i maj sidste år. Flemming Schollaart har desuden fået betalt udgifter i de i alt fire tilfælde, hvor han har ledsaget folk til en selvmordsklinik i Schweiz.

Det er utrygt, at der lander en arv på 200.000 kroner til en mand i sådan en situation. Man kan hurtigt komme i tvivl om, hvad der er oprigtigt ment hjælp, og hvad der er hjælp af indkomstmæssige årsager. Helt generelt skal man værne om den tillid, der skal være mellem syge mennesker, og dem, der vil hjælpe. Når der kommer penge ind i det forhold, mister man tilliden, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

I Danmark må offentligt ansatte ikke modtage gaver, penge eller andre fordele fra borgere i forbindelse med deres arbejde. Sådan er det ikke for privatpersoner. De kan i udgangspunktet gøre, hvad de vil, så længe der ikke er tale om bedrageri eller lignende. Det forklarer Trine Baumbach, lektor på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. Hun ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag om pengeudvekslingen mellem Flemming Schollaart og Kjeld Rasmussen og de tre øvrige danskere, men siger:

LÆS OGSÅ: Formand for dødshjælp-forening fik arv fra person, han hjalp til at begå selvmord

Hvis man modtager penge som direkte betaling for sin assistance, eller man assisterer ved selvmordet for egen vindings skyld, vil der normalt være tale om strafskærpende omstændigheder altså forhold der vil blive tillagt betydning ved strafudmålingen.

Derfor går Karina Lorentzen Dehnhardt nu til justitsminister Karen Hækkerup (S) for at få afklaret det retslige grundlag i sagen. For hverken syge mennesker eller pårørende bør ende i en situation, der er utilsigtet, siger hun.

Vi skal have afgjort, om denne aktivitet falder ind under straffeloven. Det her spørgsmål om assisteret selvmord er naturligvis meget alvorligt for det enkelte menneske og de pårørende, og jeg er ret bekymret over konstellationen, hvor en privat forening systematiserer det, for i sidste ende kan det blive misbrugt. Vi har her at gøre med en forening, der er uden for offentlig kontrol, og derfor ved vi i sagens natur ikke noget om de interesser, den har, og de hensyn den tager og ikke tager. Skulle det her endelig tillades, så ville jeg foretrække, at det foregik koordineret og med myndigheder inde over, så man kan sikre sig, at det går rigtigt til, og at der ikke tages økonomiske hensyn.

Også Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt mener, at man bør passe på den tillid, der skal være mellem syge mennesker, og dem, der hjælper dem.

Skal det her gøres, skal det være af de rigtige grunde. Jeg må også sige, at det er synd for ham (Flemming Schollaart, red.), hvis han gør det af økonomiske årsager. Modtager man noget, så forsvinder tilliden. Den her sag ligger bestemt på kanten, så fremover er vi nødt til at se, hvad vi kan gøre ved problematikken.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra hverken justitsminister Karen Hækkerup (S) eller sundhedsminister Nick Hækkerup (S).