Politikere delte om aktiv dødshjælp

Politikerne er generelt enige med Etisk Råd i afvisningen af øget mulighed for aktiv dødshjælp. Venstres sundhedsordfører synes dog, at man bør undersøge erfaringer fra udlandet. LA har ikke taget stilling.

Et stort flertal af danskerne er tilhængere af aktiv dødshjælp. Men alle medlemmer i Etisk Råd med undtagelse af to mener ikke, at adgangen til aktiv dødshjælp og assisteret selvmord bør øges med en lovændring.
Det er status, efter at Etisk Råd har behandlet spørgsmålet.

Sundhedsministeren bad i sommer rådet diskutere emnet. Det skete, efter en mand blev dømt betinget fængsel for at hjælpe sin syge far med at begå selvmord. I den forbindelse viste en måling i Rambøll/Analyse Danmark for Morgenavisen Jyllands-Posten, at næsten 70 procent af Danskerne går ind for aktiv dødshjælp, mens 20 pct. er imod.

LÆS OGSÅ: Det mener ordførerne om aktiv dødshjælp

På Christiansborg har man hidtil afvist at ændre på reglerne for aktivt dødshjælp og assisteret selvmord. Politikerne svinger dog nu også kun fra at være klart afvisende til at være åbne over for at se på udenlandske erfaringer i kølvandet på rådets seneste udtalelse.

V: Lad os se på udlandet
Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde, sagde i sommer, at hun personligt mente, at man burde undersøge de udenlandske erfaringer.
Den holdning har hun stadig, efter at Etisk Råd er kommet med sin udtalelse.

"Jeg er enig med det mindretal i Etisk Råd, som peger på behovet for en grundig udredning på området. Herunder at man undersøger erfaringer fra udlandet," siger Sophie Løhde til Altinget.dk.
Mindretallet i Etisk Råd, som Sophie Løhde henviser til, er seniorforsker fra DTU Rikke Bagger Jørgensen og højskoleforstander Jørgen Carlsen.

De mener, at det i nogle ganske få tilfælde kan være etisk acceptabelt at udføre aktiv dødshjælp, hvis patienten selv ønsker det. Men kun hvis patienten samtidig er udsat for ubærlige lidelser, som en optimal smertelindring hverken på kort eller langt sigt kan afhjælpe væsentligt.

LA i tænkeboks
Liberal Alliance, der ofte er kritisk over for statslig indblanding i borgernes liv, har ikke lagt sig fast på, om man skal øge mulighederne for aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord.

"Det er et spørgsmål med meget store etiske overvejelser, og det kræver en meget grundig diskussion. Det er en diskussion, som vi vil tage os god tid til," siger Liberal Alliances sundhedsordfører, Joachim B. Olsen.

LÆS OGSÅ: Turné med etik i fokus

Flertallet i rådet afviser ændringer af reglerne. De peger på, at der er gode muligheder for at smertebehandle alvorligt syge, og at de eksisterende regler åbner mulighed for, at døende patienter gerne må få så store mængder smertestillende medicin, at det fremskynder døden. I deres udtalelse peger de på, at man i stedet bør sikre, at patienterne får adgang til de bedste muligheder for smertelindring.

Ordførerne fra Socialdemokraterne, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale er helt enige i denne vurdering.

Radikales sundhedsordfører tror, at den store folkelige tilslutning til aktiv dødshjælp skyldes manglende kendskab til reglerne på området.

"Jeg har selv været tilhænger af aktiv dødshjælp. Men jeg er blevet opmærksom på de vide muligheder, der er for at sige nej til behandling og få morfin, der fremskynder døden. Alvorligt syge behøver derfor ikke at lide. Hvis befolkningen var klar over mulighederne i de nuværende regler, så tror jeg ikke, så mange ville ønske yderligere muligheder for aktiv dødshjælp," siger Camilla Hersom (R).

K: Fare for skred i brug af dødshjælp

Konservatives sundhedsordfører er enig. Hun erkender, at der kan være patienter, der har så specielle sygdomme, der gør, at smertelindringen eller de nuværende bestemmelser ikke kan hjælpe dem til at dø relativt hurtigt og smertefrit.

"De nuværende regler kan hjælpe langt de fleste. Ved hjælp af god smertelindring kan alvorligt syge få nogle gode stunder med et værdigt farvel til de nærmeste. Det ville de måske ikke nå at opdage, hvis reglerne om aktiv dødshjælp var mere lempelige. Ændrer vi reglerne for at hjælpe de helt specielle tilfælde, så risikerer vi et skred i brugen af aktiv dødshjælp, som ikke var tilsigtet," siger Benedikte Kiær.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører frygter også for et skred i brugen af aktiv dødshjælp, hvis reglerne ændres.

"Derfor skal flere kende de regler, der er. Samtidig er det vigtigt, at vi får flere hospicepladser i de dele af Danmark, hvor der endnu ikke er nok kapacitet," siger Liselott Blixt.

Sundhedsministeren ønsker mere tid til at læse meldingen fra Etisk Råd, før hun udtaler sig. I sommer lagde op til, at der skulle komme en debat om emnet.

"Det er vigtigt, at vi sikrer, at alvorligt syge mennesker har anstændige rammer for en værdig død. Derfor mener jeg også, at det absolut er værd at tage debatten om aktiv dødshjælp," sagde Astrid Krag, da hun bad Etisk Råd om at overveje spørgsmålet.