På femten år har fire danskere fået hjælp til selvmord i Schweiz
Det Etiske Råds formand sætter spørgsmålstegn ved, om fire danskere skal danne grundlag for en ændring af loven, så aktiv dødshjælp tillades. Han mener, at den lindrende indsats til uhelbredeligt syge bør styrkes i stedet
To danskere har inden for de seneste syv måneder fået hjælp til at begå selvmord i Schweiz. Den ene var den uhelbredeligt syge Jane Hoffmann, der tidligere på måneden rejste til Schweiz for at få lov til at dø. Den anden var Keld Rasmussen, som Kristeligt Dagblad fulgte til en Schweizisk klinik, hvor han for godt syv måneder siden fik hjælp til at dø. De to sager fik debatten om aktiv dødshjælp til at blusse op, og mange ville gerne vide, hvor mange danskere, der egentlig rejser ud for at dø.
Nu viser det sig, at kun to andre danskere siden 1998 har rejst samme vej som Jane Hoffmann og Keld Rasmussen en i 2006 og en i 2009. Så det samlede antal danskere, der har krydset grænsen for at få den hjælp, som man ikke kan få herhjemme, fordi aktiv dødshjælp er forbudt, er således fire. Det fremgår af et svar fra sundhedsminister Astrid Krag (SF) til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg.
LÆS OGSÅ: Ny sag om aktiv dødshjælp skaber debat om dansk lovgivning
Ministeren har anmodet de danske ambassader i Holland og Schweiz om oplysninger på danskere, der rejser til de to lande for at få hjælp til at begå selvmord.
Den hollandske lov tillader ikke at yde denne hjælp til udenlandske statsborgere, men ambassaden i Bern, Schweiz, har derimod registreret fire danskere, som alle har sluttet deres liv på klinikken Dignitas.
Det får Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd, til at spørge, om denne nye viden er det bedste grundlag for en lovændring i Danmark:
I debatten var det ikke mindst turismen, der blev brugt som argument for en lovændring i Danmark. Man kan således diskutere, om fire danskere bør skabe grundlag for en lovændring, når samme lovændring vel at mærke får afgørende betydning for tusindvis af patienter her i landet. Hvis man er indlagt på sygehuset, så kan en lovændring få patienten til at føle sig ansporet, alene fordi der er den mulighed. Man kan sagtens forestille sig, at patienter, efter nogle år med en svær sygdom, vil tænke, at aktiv dødshjælp måske alligevel er det bedste for alle, siger Jacob Birkler og fortsætter:
Jeg vil på ingen måde negligere, at der er fire mennesker, som har truffet et valg om at rejse til udlandet for at få hjælp til at begå selvmord. Det er meget vigtigt, at der også er et blik for dem, og vi hjælper her. For mig at se, er det, der bør være det vigtigste når vi taler om aktiv og passiv dødshjælp hvordan vi hjælper uafvendeligt døende i Danmark bedst muligt. Et samlet etisk råd anbefaler, at vi skal styrke den palliative indsats i Danmark. Der er plads til forbedringer, og det drejer sig ikke bare om at bygge hospicer, men om at få de erfaringer, vi har med den palliative indsats, gjort til praksis på flere afdelinger.
Mindst otte danskere ønsker lige nu at tage til Schweiz for at dø, fortæller formanden Flemming Schollaartfor landsforeningen Værdig Død til pol.dk.
Der er mange syge patienter, der henvender sig nu. Jeg har aldrig prøvet at være i kontakt med så mange før, siger Flemming Schollaart, der har været formand for foreningen i 12 år.