Lys på etisk gråzone

Det har en dokumenteret positiv effekt, når hospicer bruger tonerne fra for eksempel sang eller lyre i deres pleje og omsorg for døende. -- Arkivfoto.

relevante temaer

Det er vigtigt at fastholde debat om behandling af døende

I Danmark må man ikke unødigt fremskynde døden, men man må gerne smertelindre – også i en sådan grad at en sideeffekt bliver, ja, døden. Det formuleres også således, at passiv dødshjælp er tilladt.

Ordene siger det hele. Vi er i en gråzone, hvor der er indbygget modsigelse og svære etiske dilemmaer.

Dem kommer man ikke uden om, men jo mere man er bevidst om, at her er et område, hvor der ikke gives nogen objektiv sandhed, desto bedre.

Derfor er det også interessant læsning, at en stor britisk undersøgelse, der er omtalt i Kristeligt Dagblad i dag, viser, at lægens religiøse baggrund spiller en rolle for, hvor længe man er tilbøjelig til at fortsætte behandlingen. Groft sagt viser undersøgelsen, at troende læger går længere, før en behandling afsluttes. Livets ukrænkelighed er central. Omvendt er de ikke-troende læger mere tilbøjelige til at drøfte muligheden for at stoppe behandlingen med patienterne.

Hvordan det forholder sig i Danmark vides ikke, men at værdier hos den enkelte læge spiller en rolle, er uomtvistelig. Det er en af årsagerne til, at Dansk Medicinsk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin i 2008 lavede en vejledning, der slog fast, hvordan man behandler døende patienter i Danmark. I vejledningen var der også oplysninger om de forskellige trosretningers syn på behandlingsstop. Vejledningen kom som en konsekvens af, at der i dag arbejder mennesker fra mange forskellige kulturer og religiøse retninger på de danske hospitaler, og derfor fandt selskabet det nødvendigt at slå de danske normer fast. Nemlig at det er lægen, der træffer beslutningen i sidste ende, at det sker efter grundig oplysning af patienten og de pårørende, og at man ikke fortsætter udsigtsløs behandling.

Men hvornår behandling skønnes udsigtsløs er og bliver et skøn, som også den britiske undersøgelse viser. Når det kommer til nogle af de allersværeste beslutninger, er der ingen endelig facitliste eller en objektiv sandhed om, hvad der er rigtigt og forkert. Hvorvidt man skal fortsætte behandlingen på den alt for tidligt fødte eller slukke for respiratoren på trafikofret er og bliver et lægeligt skøn, der også bunder i en personlig vurdering. Nok så mange klare instrukser fra Sundhedsstyrelsens side kan ikke fjerne ansvaret fra den enkelte læge. Der vil altid være svære etiske beslutninger, der skal træffes, og det må naturligvis ske så åbent og gennemsigtigt som muligt. Derfor er det godt, at der i de senere år er kommet flere forskningsprojekter, der vedrører tro og helbred, og det skal blive interessant at se resultatet af den kommende undersøgelse om danske lægers tro og værdier.

kdh

Karin Dahl Hansen

Født 1972. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1998. Tidligere ansat på Ritzaus Bureau og Regionalen, Danmarks Radio i Næstved. Ansat på Kristeligt Dagblad 1999. Fra 2009 redaktør for Liv&Sjæl samt Familieliv, Seniorliv og Etik.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

TILGIVELSENS BOG

kr. 249,00 Køb

Efterår på Sicilien

kr. 9.598,00 Køb

Leonard Bernstein Collection. Vol 1.

kr. 799,00 Køb

Valfart til Hildegards klostre

kr. 6.695,00 Køb

Mozart - Argerich og Abbado

kr. 129,00 Køb

KRIGEN 1914-1918

kr. 249,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.