Lovliggørelse har ikke ført til stigning i aktiv dødshjælp

Tibetanske munke er samlet udenfor deres ødelagte ibetan monks gather outside their destroyed kloster i Jiegu, i Kina, d. 20. april 2010, for at minde ofrene i jordskævlet i sidste uge.

For ti år siden legaliserede Holland aktiv dødshjælp, og flere frygtede, at der ville ske en stigning i antallet af hollændere, som døde på denne måde. Undersøgelse viser, at det ikke er tilfældet. Foto: PASCAL BROZE/REPORTERS/SCIENCE P

relevante temaer

Ti år efter legaliseringen af aktiv dødshjælp hjælper hollandske læger ikke flere med at dø, viser undersøgelse

"Det er en glidebane". Sådan har det ofte lydt i debatten om aktiv dødshjælp.

En ny undersøgelse, som hollandske forskere har fået offentliggjort i det ansete lægetidsskrift The Lancet, udfordrer nu glidebane-argumentet.

Det skriver den norske forskningshjemmeside forskning.no.

Aktiv dødshjælp blev lovliggjort i Holland i 2002 og undersøgelsen dokumenterer nu, at der i de forgangne 10 år samlet set ikke er en sket en stigning i antallet af hollændere, der ønskede aktiv dødshjælp.

LÆS OGSÅ:  "Mulighed for aktiv dødshjælp kan blive et ubærligt ansvar"

Umiddelbart efter lovliggørelsen steg antallet ganske vist. Men siden 2005 har stadig færre ønsket aktiv dødshjælp, så aktiv dødshjælp i dag udgør sammenlagt 2,8 procent af samtlige dødsfald i Holland, hvilket svarer til omfanget før lovliggørelsen.

Bag tallet gemmer sig samtidig to former for aktiv dødshjælp. Den ene er det såkaldte lægeassisterede selvmord, som samlet udgør godt 1 procent af alle dødsfald. Her udleverer lægen medicin til patienten, som derefter kan afslutte sit eget liv.

Resten dør ved såkaldt eutanasi, hvor lægen aktivt afslutter patientens liv.

I undersøgelsen peges der samtidig på, at legaliseringen af aktiv dødshjælp ikke har ført til, at læger og sygeplejersker skærer ned på den palliative - smertelindrende - behandling. Tværtimod vælger mange læger og sygeplejersker at intensivere den palliative pleje, også efter det punkt, hvor patienten glider ind i bevidstløshed.

Morten Rasmussen

Født 1972. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole 1998. Tidligere ansat som journalist ved Randers Amtsavis, Landsbladet, ErhvervsBladet og Ingeniøren. Journalist på Kristeligt Dagblad 2001-2008 med integration, organdonation, kloning, abort og sundhed som stofområde.Netredaktør på Kristeligt Dagblads Digitale Medier fra januar 2010 til august 2012.Presserådgiver ved Sundhedsstyrelsen fra august 2012 til marts 2013. I dag indlandsredaktør på Kristeligt Dagblad

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

RØDE HUNDE GØR IKKE

kr. 249,00 Køb

Barcelona - Madrid

kr. 8.930,00 Køb

Leonard Bernstein Collection. Vol. 1.

kr. 799,00 Køb

Mød Desmond Tutu og hans datter Mpho Tutu

kr. 70,00 Køb

HJERTET HAR ALTID DET SIDSTE ORD

kr. 249,00 Køb

Den tyske hemmelighed - dokumentarfilm

kr. 179,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.