Løsladelse af Dr. Død vækker debat om dødshjælp

Jack Kevorkian fotograferet i 1999, umiddelbart før han blev idømt fængselsstraf. – Foto: .

AKTIV DØDSHJÆLP: Den amerikanske læge og tilhænger af aktiv dødshjælp Jack Kevorkian blev i går løsladt efter otte år i fængsel i Michigan, dømt for at have slået en mand ihjel. I USA er han kendt som Dr. Død efter at have medvirket til omkring 130 menneskers selvmord

Løsladelsen i går af den kontroversielle amerikanske læge Jack Kevorkian i USA kendt som Dr. Død har igen bragt debatten om aktiv dødshjælp i kog i USA. Kevorkian selv har lovet aldrig mere at bistå andre mennesker med selvmord, men han agter at kæmpe for at få gjort aktiv dødshjælp lovlig.

Dødshjælp er nødt til at blive lovlig. Det vil jeg arbejde for. Men jeg vil ikke bryde nogen lov for at gøre det, sagde Kevorkian i et telefoninterview med en tv-station i Detroit inden sin løsladelse.

Den 79-årige Jack Kevorkian hjalp gennem 1990'erne efter eget udsagn omkring 130 uhelbredeligt syge mennesker med at begå selvmord. I 1999 blev han dømt til 10-25 års fængsel for at have slået Thomas Youk ihjel ved at have givet ham en dødelig dosis medicin. Desuden blev han frataget sin lægeautorisation. Optagelser af den døende Youk blev senere sendt i tv-stationen CBS's udsendelse "60 minutes". En udsendelse, hvor Jack Kevorkian efter planen bliver interviewet i morgen.

Thomas Youks enke, Melody Youk, forsvarer stadig Kevorkians handling og mener, at det er forkert, at han kom i fængsel for at hjælpe hendes mand med at dø. Hun beundrer ham og siger, at han er et af de mest engagerede mennesker, hun har mødt. Det samme siger Thomas Youks bror.

Min bror ønskede medicinsk hjælp, og set med mine øjne var det det, Jack ydede på en meget omsorgsfuld måde, siger Terry Youk til det amerikanske nyhedsbureau AP.

Andre efterladte har det langtfra på samme måde som familien Youk. De mener, at Jack Kevorkian er en skruppelløs forbryder, som ikke havde spor omsorg for de mennesker, der opsøgte ham i deres vildrede.

Hans mål var at blive kendt i offentligheden, siger Tina Allerellie, hvis søster tog livet af sig sammen med Jack Kevorkian.

Præsidenten for organisationen Retten Til Liv i Michigan, Barbara Listing, stoler ikke på Kevorkians løfter om at holde sig fra dødshjælp fremover.

Erfaringerne med denne ukontrollerede, uetiske læge uden autorisation giver os al mulig grund til at være mistroiske over for hans fremtidige opførsel, siger hun til avisen Detroit News.

Staten Oregon er stadig den eneste i USA, hvor aktiv dødshjælp er lovlig. I forbindelse med retssagen mod Kevorkian blev der samlet hundrede tusinder af underskrifter ind til støtte for en lovliggørelse i Michigan, men selve lovforslaget blev nedstemt med 71 stemmer mod 29. Siden har også staterne Californien, Hawaii, Maine og Vermont haft aktiv dødshjælp til afstemning, men uden succes. Det ændrer sig måske i næste uge, hvor parlamentet i Californien igen har en lov om aktiv dødshjælp til afstemning, som skulle have en vis sandsynlighed for at gå igennem.

Maria Silveira, lektor ved Michigan Universitet med speciale i medicinsk etik, mener dog ikke, at der er grund til at tage lovgivningen om aktiv dødshjælp op til overvejelse i igen.

Tiden er løbet fra lægeassisteret selvmord. Som land har vi bevæget os videre til at fokusere mere på, at patienterne får den lindring for deres lidelser, de har brug for, siger hun til avisen Detroit News.

I Oregon mener Kate Davenport, kommunikationsekspert ved Det Nationale Center for Værdighed i Oregon, dog stadig, at det var fornuftigt, da staten legaliserede aktiv dødshjælp i 1997.

En af de drivende kræfter bag loven var jo netop at undgå tilfælde som dem, Jack Kevorkian stod bag, siger hun til avisen Daily News.

Andre eksperter siger, at debatten om aktiv dødshjælp har været med til at højne bevidstheden om plejen af uhelbredeligt syge.

Plejen af døende er vokset dramatisk i Oregon. Der er kommet mange flere hospicer og langt bedre smertebehandling, siger Valerie Vollmar, en juraprofessor ved Oregons Willamette Universitet, som arbejder intensivt med aktiv dødshjælp.

Uagtet at smertelindring og pleje af døende er blevet langt bedre, vil der dog altid være en lille gruppe mennesker, for hvem døden repræsenterer den eneste løsning, mener den pensionerede læge Sidney Wanzer og en af lederne i retten-til-at-dø bevægelsen.

Der er brug for at gøre plejen af døende endnu bedre. Men der vil altid være en håndfuld patienter, som selvom de har den allerbedste pleje, og alting bliver gjort rigtigt, vil lide alligevel. Og det er disse personer, som jeg mener,skal have retten til at sige: Det fungerer ikke, og jeg vil gerne dø hurtigt, siger Sidney Wanzer.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk