Hollands præster: Det er folks eget valg, om de vil have aktiv dødshjælp

Da aktiv dødshjælp blev lovliggjort i Holland, var der kun ganske få demonstranter som disse med skiltet ”Livet er i Guds hænder” foran parlamentsbygningen i Haag. I befolkningen er der klart flertal for aktiv dødshjælp, og heller ikke i kirkelige kredse sættes emnet til debat. – Foto: Michael KoorenReuters.

Selvom det ifølge kristendommen er forkert at tage et andet menneskes liv, accepterer de fleste protestanter og katolikker i Holland i nogen grad aktiv dødshjælp, påpeger hollandske teologer

Det vakte postyr, da den katolske præst fader Norbert van der Sluis i 2011 nægtede at begrave et medlem af sin menighed. Den afdøde mand havde fået aktiv dødshjælp og var altså ikke død på en naturlig måde. Derfor nægtede den hollandske præst fra provinsen Noord-Brabant i det sydlige Holland at udføre det katolske begravelsesritual. Et af de grundlæggende argumenter i modstanden mod aktiv dødshjælp er det kristne bud: Du må ikke slå ihjel, og det var også grunden til fader Norbert van der Sluis afvisning.

Når det kommer til eutanasi, må mit svar være nej, sagde han dengang til den hollandske radiostation Radio Netherlands.

STORT TEMA: Aktiv dødshjælp

Selvom hans beslutning grundlæggende var i tråd med den katolske kirkes linje på området, medførte det alligevel protester fra dele af menigheden og den hollandske befolkning generelt, at den døde mand ikke kunne få præstens hjælp til en kirkelig begravelse.

Og præstens eget menighedsråd bad efterfølgende både præsten om at komme med en undskyldning og ændre adfærd.

Gør han ikke det, må I hellere få jer en anden præst, sagde et medlem af menighedsrådet i nabosognet til Radio Netherlands i forbindelse med sagen.

Sagen med fader Norbert van der Sluis er da også et enkeltstående tilfælde. De fleste kristne i Holland accepterer i større eller mindre grad, at dødshjælp i nogle tilfælde kan være en mulighed for det enkelte menneske. Og i den protestantiske kirke i Holland finder man på ingen måde den problematisering af aktiv dødshjælp, som man har i Danmark. Det bekræfter flere kirkelige kilder, som Kristeligt Dagblad har talt med.

En af dem er Jan-Gerd Heetderks, præst og talsmand for Den Protestantiske Kirke i Holland, der tæller 1,8 millioner medlemmer fordelt på 2000 menigheder. Kirken er den næststørste i landet kun overgået af den katolske kirke.

LÆS OGSÅ: Befolkningerne i Europa vil have læger til at udføre dødshjælp

Den Protestantiske kirke i Holland siger, at det er en personlig beslutning, hvordan folk vil dø. Det er ikke normalt at udføre eutanasi, for grundlæggende er livet en gave fra Gud, men der kan være en situation, hvor folk ikke kan gøre andet. Og når patienten har truffet det valg, forsøger du som præst at støtte og hjælpe ham, siger Jan-Gerd Heetderks og uddyber:

Holdningen til eutanasi er individuel hos landets præster. Du kan støde på forskellige holdninger fra kirke til kirke. Du vil selvfølgelig altid kunne finde nogen, der vil sige, at eutanasi er forkert, men de fleste vil sige, at det er folks eget valg.

De fleste protestantiske præster vil på et tidspunkt i løbet af deres virke være i kontakt med et menighedsmedlem, som vil ønske aktiv dødshjælp, eller som overvejer det. I sine 25 år som praktiserende præst havde Jan-Gerd Heetderks flere sjælesørgeriske samtaler med kirkegængere fra hans sogn om netop det emne.

I de tilfælde handler det om at tale til dem som bror til bror eller bror til søster og ikke være fordømmende. Det spiller ingen rolle, om jeg som præst er enig eller uenig i deres valg. Jeg skal hjælpe den døende med at finde sin vej at gå, når han står foran mødet med Gud og med døden og ikke forholde mig til eutanasien, mener han.

Jan-Gerd Heetderks forklarer, at aktiv dødshjælp ikke afføder de store diskussioner i kirkelige kredse i Holland, men at dødshjælp altid bør være en undtagelse. Hvordan det konkret foregår, når et sognebarn taler eutanasi med sin præst, varierer fra præst til præst og patient til patient.

Det er sjældent, at præsten er med til selve eutana-sien. Det er en sag mellem patienten, familien og lægen. Som regel ser præsten sit sognebarn et par dage, inden, dødshjælpen bliver udført. Der findes ikke noget decideret ritual, men de fleste præster vil nok bede med patienten, synge en salme eller tage udgangspunkt i et digt alt efter hvad der giver mening for den enkelte, mener Jan-Gerd Heetderks.

Netop fordi præstens sjælesorg fokuserer på mennesket og ikke selve dødsformen, er det heller ikke noget, der overhovedet har indflydelse på den efterfølgende begravelse.

Det er slet ikke noget, som er relevant at nævne i den sammenhæng. Ved begravelsen handler det om at støtte de pårørende i deres sorg. Hvordan døden er indtruffet, er ikke et emne, påpeger talsmanden for den protestantiske kirke.

Generelt har kirken i Holland kun lidt indflydelse på debatten om aktiv dødshjælp. Det vurderer Theo Boer, professor i etik ved Det Protestantiske Teologiske Universitet i Groningen og medlem af Den Protestantiske Kirke i Holland. Han sidder desuden i en af fem hollandske kon-trolkomitéer, der skal sikre, at loven er overholdt i tilfælde af, at en læge har ydet eutanasi.

LÆS OGSÅ: Skal vi tillade aktiv dødshjælp i Danmark?

Eutanasi bliver debatteret meget her i landet, men ikke særligt i kirkeligt regi. Der er ingen grund til det, fordi kirkerne er lige så splittede om det, som samfundet som helhed. Eutanasi-debatten i kirken fandt sted i 1990erne, og generelt er religiøse argumenter meget mindre accepterede, ja stort set værdiløse, i det hollandske samfund. Derfor forsøger mange at skifte fra decideret kristne argumenter til at tale et mere sekulært sprog, hvis de skal argumentere imod eutanasi, påpeger Theo Boer.

Derfor sker det også yderst sjældent, at der opstår problemer i forbindelse med en begravelse som i den konkrete sag fra Noord-Brabant, selvom de fleste kristne som udgangspunkt er mere tilbageholdende, hvad angår eutanasi, end ikke-troende.

Kristne har det femte bud om ikke at slå ihjel i baghovedet og ønsker, at aktiv dødshjælp skal foregå så sjældent som muligt, men de fleste har også forståelse for, når en dødeligt syg kræftpatient beder om hjælp til at dø, siger Theo Boer.

På samme måde vil de allerfærreste præster, uanset om de er katolikker eller protestanter, afvise en afdød, vurderer professoren. Og tal fra Stichting Levenseinde-kliniek (Livsafslutningsklinikken), der fra Haag udsender en række mobile lægeteams til at udføre aktiv dødshjælp, bekræfter, at forespørgslerne om hjælp til at dø kommer fra hele landet. Det vil sige også fra det traditionelt romersk-katolske sydøst og fra Bibelbæltet, der strækker sig fra sydvest til nordøst. Det er også Theo Boers opfattelse.

Officielt nægter den katolske kirke i Holland at begrave nogen, der har fået eutanasi. Det siger retningslinjerne, men i virkeligheden er det op til den enkelte præst at beslutte, om han vil begrave en afdød, der har fået aktiv dødshjælp. Jeg tror derfor i de fleste tilfælde, at den katolske præst eller kirke foretrækker ikke at vide det, hvis personen har fået aktiv dødshjælp, siger Theo Boer.

Hvad angår Den Protestantiske Kirke i Holland viste den allerede, inden landet fik vedtaget sin eutanasi-lov i 2001, en vis accept af dødshjælpen.

En rapport fra 1987 viser netop, at kirken som den første i verden kunne og kan acceptere eutanasi under visse former. Ifølge Theo Boer er der dog aldrig blevet udviklet nogen form for speciel protestantisk praksis eller et ritual i forbindelse med eutanasi-dødsfald. Og det er der en god grund til.

Eutanasi er stadig undtagelsen, og som udgangspunkt er det ikke i orden at tage nogens liv. Derfor er kirken heller ikke interesseret i at lave et officielt ritual til den anledning, som på sin vis kan være med til at blåstemple eutanasien, siger han.