Frankrigs præsident vakler i spørgsmål om dødshjælp

Hollandes linje er uklar efter offentliggørelsen af rapport, der fraråder at legalisere aktiv dødshjælp

Hvor er præsident Hollande på vej hen i spørgsmålet om dødshjælp? Det spørgsmål lyder fra flere sider i kølvandet på en udtalelse, der netop er kommet fra Frankrigs Etiske Komité, og som afviser en lovliggørelse af aktiv dødshjælp.

Op til præsidentvalget sidste år lovede kandidaten Hollande en revision af den nuværende lov om livets afslutning, den såkaldte Leonetti-lov, som under visse forudsætninger tillader at indstille behandlingen af uhelbredelige patienter, men uden at legalisere aktiv dødshjælp.

Det blev opfattet som et løfte om at liberalisere adgangen til at afbryde livet for uhelbredelige patienter. Men præsidenten har kastet et røgslør ud over sine hensigter og udskudt det lovforslag, som var bebudet her til sommer. Og mens debatten er udskudt, tyder præsidentens reaktion på den etiske komités udspil på, at hans beslutning endnu ikke er truffet.

LÆS OGSÅ: Assisteret selvmord vinder frem i USA

Den Etiske Komité foreslår en national debat, og det er også min hensigt. Når den debat er ført til ende, vil der komme en lov, formentlig ved årets udgang sagde François Hollande efter offentliggørelsen af komitéens anbefalinger, der går imod en legalisering af aktiv dødshjælp og hjælp til selvmord.

Et flertal i komitéen finder, at en legalisering af aktiv dødshjælp og hjælp til selvmord ikke er ønskelig, konkluderer komitéen, der advarer mod, at en legalisering i lyset af udenlandske erfaringer kan være en glidebane.

Forbuddet mod at fremprovokere døden udgør en beskyttelse af mennesker, der befinder sig ved livets afslutning. Det ville være farligt for samfundet, hvis læger fik lov til at fremprovokere døden, konkluderer den etiske komités formand, Jean-Claude Ameisen.

Komitéen tager således klart afstand fra assisteret selvmord efter for eksemepl schweizisk forbillede.

Den understreger også, at smertestillende midler ikke må benyttes til at fremskynde døden, men kun i den hensigt at lindre patientens smerter, selvom resultatet i praksis kan være, at patienten dør. En nuance, som et mindretal på 8 af komitéens 40 medlemmer finder uholdbar.

Vi har allerede overskredet græsen. Derfor må loven være entydig. Beslutningen om at fremskynde døden skal være en undtagelse, der kun indtræffer efter et forløb med en tilfredsstillende palliativ behandling. Men netop derfor må det ikke blive ved med at ske i det skjulte, siger Philippe Gaudray, et af de otte medlemmer af mindretallet i Den Etiske Komité.

Præsident Hollande er kendt for at holde sine kort tæt ind til kroppen og sende modstridende både-og-signaler, indtil han træffer sin endelige beslutning. Både tilhængere og modstandere gør derfor klar til kamp til stregen i efterårets debat.

Vi vil været mobiliseret i de kommende måneder for at forhindre selmord i alle livets etaper, siger Tugdual Derville fra den katolske organisation Alliance Vita.

Regeringspartiet De Grønne, der støttes af sundhedsminister Mariesol Touraine, lover omvendt at fremsætte et lovforslag om legalisering af dødshjælp, hvis ikke regeringen gør det.

Den Etiske Komité er ude af trit med befolkningen, mener Hollandes regeringspartnere i De Grønne. Og organisationen En Værdig Død kræver af præsidenten, at han holder sit valgløfte nummer 21 og legaliserer retten til at dø i værdighed.

Den Etiske Komités konklusioner markerer ikke afslutningen på debatten om aktiv dødshjælp, siger organisationens formand Jean-Luc Roméro.

François Hollande skal derfor vælge mellem uro i rækkerne i regeringspartiet eller en ny, ophedet værdidebat med de kredse, som har bekæmpet legaliseringen af ægteskab for homoseksuelle. Og som kun venter på en anledning til at fortsætte kampen mod den socialistiske regering.