Foreninger rejser kritik af at forbinde penge med dødshjælp

Det kan opfattes som et pres på giveren, når den person, der hjælper en med at begå selvmord, skal arve ham. Sådan lyder det fra flere dødshjælpsorganisationer efter, at det er kommet frem, at Flemming Schollaart, formand for Landsforeningen En værdig Død, modtog arv på 200.000 kroner fra klient.

Der bør ikke tages profit af at hjælpe andre mennesker med at dø. Det er holdningen fra dødshjælpsorganisationer i Tyskland, Sverige og Norge. Udmeldingerne kommer oven på Kristeligt Dagblads oplysninger om arven på 200.000 kroner, som Flemming Schollaart, formand for Landsforeningen En Værdig Død, modtog fra Kjeld Rasmussen, som han ledsagede til assisteret selvmord hos klinikken Dignitas i Schweiz.

LÆS OGSÅ: Formand for dødshjælps-forening fik arv fra person, han hjalp til at begå selvmord

Det, at modtage penge i en situation som Flemming Schollaarts, kan nemlig skabe en problem i forholdet mellem hjælper og klient, påpeger Stellan Welin, formand for Rätten Till En Värdig Död i Sverige.

Sådan en pengeudveksling bør ikke finde sted. Risikoen er, at modtageren ønsker, at selvmordet finder sted, fordi han står til at få pengene. Helt generelt bør det undgås, at der kan være en økonomisk interesse i, at et andet menneske dør, mener Stellan Welin.

Flemming Schollaart har hjulpet fire danskere med papirarbejde, for at de kunne begå assisteret selvmord i Schweiz. I alle fire tilfælde har han fået betalt sine rejseudgifter, og det er ikke noget problem, mener Stellan Welin. Det er det, han kalder belønningen fra Kjeld Rasmussens testamente, der vækker bekymring.

LÆS OGSÅ: Arv fra patient: En uværdig kritik af en værdig forenings motiver

Når sådan noget opstår, kan det skade sagen om dødshjælp helt enormt. Hos os tænker vi i hvert fald meget over at beskytte vores omdømme, så vi ikke risikerer, at modstanderne i debatten får mulighed for at rakke os ned, forklarer han.

Også fra norsk side sættes der spørgsmålstegn ved den arv, som Flemming Schollaart har modtaget. Leder i Foreningen Retten til en verdig død, Ole Peder Kjeldstadli, udtaler:

Det kan let opfattes, som om der har foreligget en form for pres, som selvfølgelig ikke er acceptabelt, derfor bør der udvides meget stor varsomhed i en type sag som denne. Det, at hjælpe andre med at dø, skal man jo ikke gøre for at berige sig selv.

På den anden side, mener Ole Peder Kjeldstadli, kan det, at give en arv, være et udtryk for et dybfølt tak til en, som har hjulpet med at få gennemført et velovervejet og ekstremt vigtigt ønske, og det kan være vigtigt for giveren at vise sin taknemmelighed.

LÆS OGSÅ: Retspolitiker ønsker lys på blandingen af penge og hjælp til selvmord

Jakub Jaros, forretningsfører hos Sterbehilfe Deutschland, ønsker ikke udtale sig om den konkrete sag, men reglerne er klare i forhold til deres hjælp til personer, der ønsker at begå assisteret selvmord, forklarer han.

Personlig profit er slet ikke muligt, det tillader vi ikke. De hjælpere, vi har, er frivillige og er ikke betalt overhovedet. I vores etiske kodeks står det skrevet, at de frivillige må modtage en gave af symbolsk værdi, der beløber sig til maksimum 10 euro (ca. 75 kroner, red.)."

Flemming Schollaart selv forklarer, at han ikke gør sit arbejde for pengenes skyld.

Men jeg skal jo overleve. Jeg har ingenting, og jeg har altså aldrig bedt om de penge.

Hvad siger du til den kritik, der går på, at pengeudvekslingen mellem dig og Kjeld Rasmussen kan skade debatten om dødshjælp?

Det har jeg også hørt fra flere steder, også herhjemme, at det forplumrer debatten. I stedet for at tale om penge, så jeg da også hellere, at vi talte om at få en anderledes lovgivning i Danmark, siger Flemming Schollaart.