Det mener sundhedsordførerne om aktiv dødshjælp

På tværs af Folketingets partier åbner sundhedsordførerne for en diskussion om aktiv dødshjælp og retter blikket mod udlandet for inspiration

Nu skal Christianborgs politikere endnu en gang forholde sig til aktiv dødshjælp.

Det sker, efter at den 60-årige Ole Duemose Andersen forleden blev idømt 60 dages betinget fængsel for at forsøge at udøve aktiv dødshjælp mod sin far.

LÆS OGSÅ: Aktiv dødshjælp skal på den politiske dagsorden

Sagen har optaget medierne, og da Morgenavisen Jyllands-Posten i går præsenterede en undersøgelse, der viser, at syv ud af ti danskere går ind for aktiv dødshjælp, valgte sundhedsminister Astrid Krag (SF) at sætte emnet på dagsordenen i Folketingets sundhedsudvalg.

Sundhedsministeren har desuden bedt Det Etiske Råd om at tage stilling og vil indhente information fra udlandet, blandt andet Holland, hvor aktiv dødshjælp har været lovligt siden 2001.

Meldingen møder opbakning fra Folketingets sundhedsordførere, heriblandt Venstres Sophie Løhde:

Det er på tide, vi tager diskussionen. Der har været en politisk angst for at diskutere og se på udenlandske erfaringer, men nu viser en undersøgelse, at befolkningen er for, siger hun og understreger, at meningerne dog er delte og meget forskellige i Venstre, som officielt er imod aktiv dødshjælp.

Dansk Folkeparti er også imod aktiv dødshjælp, men sundhedsordfører Liselott Blixt vil alligevel gerne sætte aktiv dødshjælp på dagsordenen:

Vi bryder os i partiet ikke om beretningerne fra lande, som Holland, hvor man giver en dødssprøjte, men samtidig mener vi heller ikke, at man skal lide til det sidste. Jeg mener ikke, at vi bruger den lovgivning, vi har om lindrende passiv dødshjælp godt nok, og derfor bør vi tage det op.

Hverken Liberal Alliance eller De Radikale har taget stilling til spørgsmålet om aktiv dødshjælp, men begge sundhedsordførere hælder personligt mod et ja. Blandt andet mener Joachim B. Olsen (LA), at det på grund af ny teknologi og livsforlængende behandlinger er blevet meget aktuelt at tage debatten:

Det stiller nogle etiske spørgsmål i forhold til at holde mennesker i live, som naturen har sagt skal dø for at skære det helt ud i pap. Vores forhold til døden bliver en smule kunstigt.

LÆS OGSÅ: De 10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp

Ifølge Joachim B. Olsen skal man dog ikke haste sig igennem debatten, og De Radikales sundhedsordfører, Camilla Hersom, er enig.

Principielt skal mennesker have ret til at bestemme over deres eget liv, men det vanskelige er hvis man indførte aktiv dødshjælp hvordan det rent praktisk skulle foregå. Derfor er vi nødt til at tænke os rigtig godt om, før vi beslutter noget som helst.

De Konservatives sundhedsordfører, Benedikte Kiær, har ikke noget imod at tage debatten, men hun er som udgangspunkt imod aktiv dødshjælp, hvilket også er partiets officielle holdning:

Det er i mine øjne at give op, for vi har rigtig gode og lindrende behandlingsmuligheder i dag. Dem bør vi udvikle mere, siger hun og tilføjer, at aktiv dødshjælp samtidig kommer til at sætte sundhedspersonalet i en svær situation.

Også Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen, mener, at aktiv dødshjælp lægger et stort pres på syge mennesker og deres pårørende, hvilket man også skal have med i overvejelserne. Socialdemokraterne som parti går derfor ikke ind for aktiv dødshjælp, selvom nogle medlemmer har en anden holdning.

Nu, hvor debatten ruller, er det noget, vi må tage op igen. Det Etiske Råd skal på banen i 2003 sagde det nej, men i dag er det noget andet. Og det, som de finder frem til, vil være et grundlag at diskutere ud fra.

Sundhedsminister Astrid Krag vil ikke kommentere sagen yderligere.

LÆS OGSÅ: Det mener retsordførerne om aktiv dødshjælp

FOKUS: Aktiv dødshjælp