Debatten tager fart internationalt: Aktiv dødshjælp og menneskers nytteværdi

To debatter vinder frem internationalt: Debatten om aktiv dødshjælp. Og debatten om menneskets nytteværdi. - Foto: Martin Kierstein

Det er mit liv og min død. Argumentet om retten til en værdig død som en menneskeret vinder frem, men det gør synspunktet om menneskers nytteværdi også

NICOLAS SARKOZY, Marine Le Pen og Francois Bayrou ligger på deres dødsleje. Er de stadig modstandere af dødshjælp?

Det er det provokerende spørgsmål, den franske Sammenslutning for retten til en værdig død, ADMD, stiller i en reklamekampagne, hvor trickfotos viser de tre præsidentkandidater, alle kendt for at være imod aktiv dødshjælp, liggende i en hospitalsseng.

Med andre ord: Det er udtryk for egoisme at nægte andre retten til dø. At leve eller dø er et personligt valg. Kravet om en legalisering af dødshjælp, som vinder frem i stort set samtlige vestlige lande, hviler i stigende grad på dette argument.

Det er en grundlæggende rettighed, som Paris socialistiske borgmester, Bertrand Delanoë, sagde ved det valgmøde om dødshjælp, som ADMD gennemførte lørdag som led i den magtdemonstration, som organisationen havde lovet under det franske præsidentvalg.

Nicolas Sarkozy havde sendt en repræsentant til mødet, og det samme havde den socialistiske kandidat, François Hollande, der allerede har aktiv dødshjælp i sit valgprogram.

Det er mit liv og min død, stod der også på et af de skilte, som blev båret gennem Paris ved den efterfølgende demonstration.

Aktionerne blev mødt med en moddemonstration fra dødshjælpsmodstanderne i Alliance Vita, hvor 500 aktivister iført hvide beskyttelsesdragter og med hjerteformede skilte i hænderne faldt døde om foran Eiffeltårnet lørdag efttermiddag.

Men uden den store gennemslagskraft. 86 procent af franskmændene ønsker at kunne gøre en ende på deres liv, hvis de er ramt af uhelbredelig sygdom, der giver store smerter, viser en ny meningsmåling offentliggjort midt i marts i magasinet Grazia.

ET LIGNENDE BILLEDE tegner sig i Storbritannien, hvor Underhuset i denne uge skal diskutere spørgsmålet om, hvorvidt personer, der gør sig skyldige i medlidenhedsdrab på en af deres nærmeste, skal slippe for straf.

Debatten er vejledende og munder ikke ud i en afstemning om et lovforslag. Men den sætter endnu en gang fokus på misforholdet mellem lovgivningen og den almindelige holdning blandt briterne, hvor 75 procent ønsker en lovændring.

Det samme er tilfælde i Canada, hvor en parlamentsrapport fra den fransktalende delstat Québec netop har anbefalet at legalisere aktiv dødshjælp foretaget af læger.

Nogle lidelser kan ikke afhjælpes tilfredsstillende, og alvorligt syge, der ønsker at gøre en ende på deres lidelser, mødes med en afvisning, der ikke svarer til Québecs værdier om medfølelse og solidaritet, hedder det i rapporten.

DEBAT: Tænk at livet koster livet

To tredjedele af canadierne deler dette synspunkt, og ifølge professor i retsetik ved Universitetet i Halifax Jocelyn Downie er der ingen tvivl om, at den aktivte dødshjælp vil blive legaliseret før eller siden.

Québec har udvist enestående fremsynethed med denne rapport. Det er et arbejde, resten af Canada kan bygge videre på, siger hun til dagbladet National Post, der også citerer en af Canadas førende tilhængere af dødshjælp, Russel Ogden:

Allerede for 20 år siden spurgte Sue Rodriguez (der tabte en sag om ret til selvmordshjælp, red.): Hvem ejer mit liv?. I dag vil de fleste canadier svare det gør jeg selv. Så enkelt er det. Hjælp til at dø er en grundlæggende menneskerettighed, siger Russel Ogden til National Post.

Uanset hvad man måtte mene om aktiv dødshjælp, må man erkende, at modstanderne har svært ved at levere argumenter, der for alvor bider på dette synspunkt. Hvordan kan man tvinge folk til at lide?

Hvor overbevisende er det, når Alliance Vitas generalsekretær, Tugdal Derville, for eksempel udtaler til det franske nyhedsbureau AFP, at aktiv dødshjælp kan forhindre døende i at leve nogle meget intense, væsentlige øjeblikke med deres nærmeste, når den døende selv kun oplevelser meningsløs lidelse? Man kan vel med rimelighed gå ud fra, at den, der oplever meningsfulde, intense oplevelser med sine nærmeste, formentlig ikke vil bede om hjælp til at dø.

Jeg ønsker heller ikke selv at dø under store lidelser, siger lederen af Canadas Euthanasia Prevention Coalition til National Post.

DER SKAL I STEDET være alternativer i form af palliativ pleje. Men det er netop her, regeringerne over hele den vestlige verden og dermed også dødshjælpsmodstanderne har et troværdighedsproblem.

Bevillinger til hospicepladser og palliativ behandling en mangelvare. Gælds-krisen og den tilhørende debat om behovet for at begrænse de offentlige udgifter tyder ikke på, at det bliver lettere at skaffe penge til de døende.

Men det vækker også en vis bekymring for, at den aktive dødshjælp kan stå i vejen for viljen til at investere i palliativ pleje. Kan det i det hele taget betale sig at bruge penge på at holde gamle, døende mennesker i live?

Man siger, at ældre koster mange penge, og at staten ikke kan finansiere pensionerne. Vi er ikke langt fra en underforstået påstand om, at de ældre er socialt unyttige, siger generaldirektør for den canadiske Forening til forebyggelse af selvmord Bruno Marchand til Québec-dagbladet Le Soleil.

Meldinger om, at sundhedsvæsenet allerede mere eller mindre bevidst overvejer, hvilke patienter det bedst kan betale sig at behandle, kan kun bestyrke bekymringen for, at alvorligt syge ældre vil føle en forpligtelse til at trække sig diskret tilbage i stedet for at påføre samfundet unødige udgifter.

Det er her, den aktive dødshjælp risikerer at blive udtryk for et umenneskeligt samfund: Det er ganske enkelt billigere end at give alle en værdig død med den hjælp, det kræver. Og så længe, der er ikke investeres i livets slutning, både økonomisk og menneskeligt, vil frygten for en uværdig død og unødvendige lidelser udgøre et vægtigt argument for dødshjælp.

TEMA: Aktiv dødshjælp

Birthe B. Pedersen

Født 1962, Uddannet fra DJH 1987.Fra 1987: journalist i Frankrig1996-1998: Studier i international politik ved Institut for statskundskab, IEP Lyon1998: Certificat d'Etudes Politiques Ansat som udlandskorrespondent for Kristeligt Dagblad i Frankrig.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

RØDE HUNDE GØR IKKE

kr. 249,00 Køb

Barcelona - Madrid

kr. 8.930,00 Køb

TILGIVELSENS BOG

kr. 249,00 Køb

KRIGEN 1914-1918

kr. 249,00 Køb

Leonard Bernstein Collection. Vol. 1.

kr. 799,00 Køb

Mød Desmond Tutu og hans datter Mpho Tutu

kr. 70,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.