Danskerne ved for lidt om livstestamenter

De fleste skyder beslutningen om, hvorvidt de ønsker livsforlængende behandling, fra sig. Det stiller pårørende og læger i et vanskeligt dilemma, mener sundhedsministeren og Det Etiske Råd

Den danske befolkning er uvidende om, hvilke dilemmaer og muligheder der kan vise sig, når livet er ved at rinde ud. Selvom vi alle kan gå ind via internettet og oprette et livstestamente, som fastlægger, i hvilke tilfælde vi ønsker livsforlængende behandling, har de færreste taget en sådan stilling og risikerer dermed at stille deres pårørende og lægerne i en vanskelig situation.

Sådan lyder budskabet fra såvel sundhedsminister Astrid Krag (SF) som fra dr.med., tidligere overlæge og medlem af Det Etiske Råd Poul Jaszczak på baggrund af en artikel i Morgenavisen Jyllands-Posten, som beskriver, hvordan tre voksne børnebørn forgæves har bedt om at få stoppet for sondemaden og dermed afsluttet livet for deres mormor.

LÆS OGSÅ: 91-årig bedstemor har levet af sondemad i fem år

Mormoderen, den 91-årige Doris Jensen, befinder sig på Plejecenter Søhusparken i Ebeltoft og har i fem år levet af sondemad efter tre blodpropper. I det seneste år har det ikke været muligt at komme i kontakt med kvinden, men den praktiserende læge har over for familien afvist at ændre på behandlingen med den begrundelse, at man ikke sulter folk ihjel i Danmark.

Til avisen siger sundhedsministeren, at folk skulle overveje at oprette et livstestamente, så de pårørende ikke kommer til at stå i den situation, der er beskrevet her, og også Poul Jaszczak efterlyser en offentlig debat, som kan få flere til at tage stilling:

Det er lettere for alle parter, hvis der er truffet en beslutning. Dilemmaet ligger i usikkerheden. Jeg betvivler ikke de pårørendes gode motiver, men der vil altid være en bekymring for, om det er et valg, der er for patientens bedste, eller om det er båret af omverdenens ønske om at slippe for et problem, siger Poul Jaszczak til Kristeligt Dagblad.

Han tilføjer, at netop ved at træffe en beslutning i god tid undgår man de situationer, hvor det kan virke, som om en døende patient beder om at få stoppet behandlingen for ikke at være til besvær for de pårørende.

Jo tidligere, man forholder sig til spørgsmålet, jo bedre. Jeg tror, de fleste gerne vil undgå den situation, hvor man måske ligger som 91-årig og ikke længere kan træffe et aktivt valg, og hvor omgivelserne også er begrænset af den manglende stillingtagen. Befolkningen ved generelt for lidt om mulighederne, og derfor er deres holdning mest følelsesreak-tioner, siger han med henvisning til en meningsmåling i Jyllands-Posten, som viser, at 2,5 procent af befolkningen mener, at såkaldt passiv dødshjælp bruges for meget, 26,2 procent mener det bruges for lidt, 34,3 procent mener omfanget er passende, og hele 37 procent svarer ved ikke.

Ifølge Christine Lind Ditlevsen, cand.phil. i religionsvidenskab, er der sund fornuft i, at mennesker træffer beslutninger, og at de gør det på så oplyst et grundlag som muligt. Men samtidig peger hun på, at det er et tegn i tiden, at vi ønsker at kontrollere alt, også døden.

Jeg er fuldt opmærksom på, at det kan være ødelæggende for en familie at skulle gå i lang tid og vente på døden, men det er min personlige erfaring, at man også vokser og modnes ved som pårørende at få døden og dens etiske problemstillinger ind på livet. Jeg mener, der er forhold, som taler imod at formalisere et af de sidste steder i livet, vi ikke kan kontrollere og styre, nemlig hvornår det skal slutte, siger hun.

Antallet af personer, der har skrevet livstestamente, vokser moderat. Livstestamenteregistret ved Rigshospitalet blev oprettet i 1992. I 2011 var godt 79.000 personer tilmeldt, og nu er tallet oppe på 88.000. Christine Lind Ditlevsen ser denne udvikling som et resultat af, at danskerne fra 1968-generationen og frem i stigende grad ønsker at træffe deres eget individuelle valg om, hvad der skal ske, frem for at overlade beslutningerne til systemet:

Til gengæld er der også træk i samfundsudviklingen, som forklarer, hvorfor der ikke er flere, som tilmelder sig. Man taler om, at 30erne er de nye 20ere, 50erne er de nye 40ere, og gamle er der ingen, der føler sig. Derfor skal man nok have en ret fremskreden alder eller svær sygdom før man for alvor føler, at døden er noget, der kommer én ved.

livstestamente