Dødshjælpsdebat på nettet

Med flytningen til Vimmelskaftet har Kristeligt Dagblads redaktion fået væsentligt mere plads - og så til en lavere kvadratmeterpris. Foto: Leif Tuxen. Foto: ROBINUTRECHT Denmark

Læs et uddrag af Kristeligt Dagblads læseres holdning til aktiv dødshjælp fra læserdebatten på nettet

Vi vil gerne dø naturligt og smukt, men i virkeligheden er døden blevet en proces, der ofte strækker sig over flere år. Hele 71 procent af befolkningen mener, at aktiv dødshjælp bør legaliseres, men der er ikke noget, der tyder på, at de danske folketingspolitikere vil efterkomme ønsket foreløbig. Imens rejser stadig flere til Schweiz for at få hjælp til at dø. Her er et uddrag fra debatten om aktiv dødshjælp fra læserdebatten på k.dk og facebook.com/kristeligt.

LÆS OGSÅ: Selvdød: Kristeligt Dagblads nye serie er under lavmål

Jeg har sagt farvel til flere husdyr, hvor dyrlægen spurgte mig: Skal han leve for din skyld, og svaret var naturligvis: Nej, det skal han ikke. Dyrene har haft et godt liv, og de skal også have en værdig død, og den ret skal vi andre også have (). Vi bør alle have et livstestamente. Det er vigtigt at huske at fortælle omgivelserne, at det er et stærkt påtrængende ønske, når døden banker på, at man holdes helt smertefri og hjælpes af sted, når livet bliver uværdigt og ikke er værd at leve.

Lisbeth i læserdebatten på etik.dk

Et af de store problemer i denne debat er, at mange mennesker ikke kender forskellen på aktiv og passiv dødshjælp. Passiv dødshjælp er tilladt i Danmark og er vidt udbredt under denne kategori hører at give smertelindrende medicin i så høje doser, at det ikke kan undgås at fremskynde dødstidspunktet. Så længe udgangspunktet er at lindre smerter, og den fremskyndede død blot er en bivirkning af dette. Med andre ord et menneske må holdes smertefrit med medicin, selvom det vil betyde, at mennesket dør hurtigere end ellers.

MLM i læserdebatten på etik.dk

Hvorfor skal vi se til, at folk ædes op indefra af kræft? Hvor de ligger med store smerter. Den eneste udvej er døden. Hvorfor ikke hjælpe dem herfra, når vi nu kan, og det er det eneste ønske, de har.Malene

Christina Kjær på facebook.com/kristeligt

Jeg tvivler på, at dette store flertal ved, hvad konsekvensen af en lovliggørelse vil være. Har nogen fortalt dem, at når man i den grad sparer på sundhedsvæsenet, især når det drejer sig om ældre og kronisk syge, så er det også nærliggende at forestille sig, at den i forvejen utilstrækkelige smertelindrende behandling, der kan være langvarig og kostbar, vil blive et spareobjekt, hvis man får en aflivningsmulighed. Der vil selvfølgelig blive lagt op til forbehold om selvvalg og udsigtsløshed m.v., men hvor langt vil der være til, at man presser pårørende eller den syge selv til at acceptere en afslutning?.

Bjarnman i læserdebatten på etik.dk

Min farmor fik ikke antibiotika på sit plejehjem, da hun havde lungebetændelse. Lægen ville ikke indlægge hende, og så døde hun. De kaldte det, at de ikke ville give livsforlængende medicin det kalder jeg det ikke. Det var ikke en kronisk sygdom, og alle kan reelt dø af en lungebetændelse. Jeg er virkelig uforstående over for, at en sådan handling er legal. Aktiv dødshjælp kan formodentlig godt gives i få tilfælde, men ikke ved at undlade at medicinerer en lungebetændelse.

Karin Berglund på facebook.com/kristeligt