Befolkningerne i Europa vil have lægerne til at udføre dødshjælp

Hvis arbejdsværelse er dette? Foto: PHANIE

MED GRAFIK Europæerne vil have dødshjælp men det skal udføres af professionelle læger. Lægeforeningen siger klart nej, men der findes også danske læger, der går ind for dødshjælp

Et overvældende flertal af Europas befolkninger går ind for retten til selv at beslutte hvor og hvordan, man skal dø. Men spørger man borgerne, hvem der skal assistere dødshjælpen, peger de næsten entydigt på lægerne. Kun meget få ønsker, at det skal være muligt for alle at yde dødshjælp som man kender det fra eksempelvis Schweiz.

Det viser en stor europæisk befolkningsundersøgelse foretaget i 12 lande herunder Danmark af Gallup International i 2012. I Danmark svarer 85 procent af danskerne, at dødshjælp kun bør tillades med professionel hjælp fra en læge, mens kun 9 procent mener, det bør være muligt uden lægehjælp.

ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER GRAFIKKEN

DOKUMENTATION: Læs hele rapporten Assisted Suicide in the View of Europeans her

I Danmark tager Lægeforeningen dog klart afstand fra aktiv dødshjælp, lyder det fra Poul Jaszczak, overlæge ved Herlev Hospital og formand for Lægeforeningens etiske udvalg:

Man kan vælge at sige, nu vil jeg ikke længere. Og man har også ret til at sige nej til behandling. Men man har ikke ret til at bede andre om at gøre en ende på det, endsige forvente at staten gør det. Det ville være et overgreb og en uværdig handling, siger han.

Der findes ingen undersøgelser af, hvordan det påvirker læger at udføre aktiv dødshjælp heller ikke i Holland, som legaliserede lægeassisteret dødshjælp i 2001, og hvor 3695 mennesker i 2011 fik dødshjælp hos en læge.

LÆS OGSÅ: Dødshjælp griber om sig i Europa

Steven Pleiter er direktør for Stichting Levenseindekliniek (Livsafslutningsklinikken), der ligger i Haag i Holland. Klinikken står bag en række mobile lægeteams, der rykker ud til syge hollændere privat og hjælper dem med at dø. Læger tilknyttet de mobile klinikker udfører i gennemsnit dødshjælp cirka seks gange om året, vurderer direktøren.

Flere læger fortæller, at de altid vågner meget tidligt på de dage, hvor de skal udføre det. Og de fleste vælger at lægge eutanasien sidst på dagen eller op til en weekend, så de har mulighed for at hvile ud efterfølgende og bearbejde, hvad der er sket. Det bliver aldrig rutine, men de gør det af barmhjertighed, siger Steven Pleiter.

71 procent af danskere i undersøgelsen går ind for aktiv dødshjælp, mens henholdsvis 87, 85 og 83 procent af borgerne i Tyskland, Spanien og Østrig ønsker legalisering på området. Og det bør man lytte til, mener Claus Lund, ledende overlæge på anæstesi- og intensivafdelingen på Amager og Hvidovre Hospital. Han mener, man skal respektere menneskets ret til at bestemme både over sit eget liv og sin egen død:

Læger, der ikke ønsker at udføre aktiv dødshjælp, skal naturligvis kunne sige nej. Men der er flere, der går ind for aktiv dødshjælp, end de fleste tror. Specielt i de lægekredse, hvor man ser meget lidende patienter. Det er nemt at have en akademisk holdning til aktiv dødshjælp, hvis man ikke bliver konfronteret med problemerne i praksis.

Klinisk etiker og seniorforsker ved Hollands største hospital Erasmus Medical Centre i Rotterdam Erwin Kompanje kender flere lægekolleger, der har oplevet en negativ reaktion efter at have udført aktiv dødshjælp.

Det er ikke naturligt at hjælpe et andet menneske med at dø, og det er bestemt ikke noget, man bør gøre for tit. Jeg kender læger, der siger, at de aldrig nogensinde vil udføre eutanasi igen, og at de ikke sover godt om natten. Det føles ganske enkelt ikke godt at sige til sig selv, at man med vilje har taget et andet menneskes liv.