Alvorlig sygdom får ældre til at begå selvmord

Mænd og kvinder over 60 år, som begår selvmord, har ofte svære sygdomme, viser forskning. Forsker: Der er berøringsangst blandt sundhedspersonale

Kvinden havde haft sklerose i knap 20 år, og manden havde en kræftsvulst i hjernen. De var 66 og 72 år og havde besluttet af begå selvmord sammen, når kræfterne slap op, og en efterårsdag i 2008 gjorde de alvor af planen. Dermed skrev ægteparret sig ind i en statistik, der viser en sammenhæng mellem alvorlig sygdom og selvmord blandt ældre.

Ny dansk forskning i selvmord mellem 1990 og 2009 viser nemlig, at de mænd og kvinder over 60 år, som begik selvmord, ofte havde haft svær sygdom. Det gjaldt for 45 procent af mændene og 69 procent af kvinderne.

LÆS OGSÅ: Lis og Henning sagde farvel til livet sammen

Forskerne bag undersøgelsen peger på, at nedsat funktionsevne og magtesløshed efter eksempelvis hjerneblødning, blodprop eller lungesygdom kan være svært at acceptere. I tillæg til den fysiske sygdom kan de kroniske smerter lede til depression, som i sig selv er en risikofaktor for selvmord.

Vi ved, at det er krævende at blive afhængig af hjælp i større grad, hvis man får en alvorlig eller kronisk sygdom. Det kan være rigtig svært som ældre at acceptere, at man ikke kan så meget selv og måske skal have hjælp til for eksempel at gå på toilettet. Samtidig kan der være stærke smerter involveret i nogle sygdomme, som også kan give anledning til overvejelser om selvmord, siger Anette Erlangsen, der er en af forskerne bag de nye tal.

Elsebeth Stenager, psykiatrisk overlæge og lektor ved Syddansk Universitet, er også involveret i forskningen. Hun peger på, at tidligere undersøgelser har påvist en betydelig overrisiko for selvmord blandt kræftpatienter specielt i tiden lige efter at patienten har fået diagnosen:

LÆS OGSÅ: Den vanskelige død

Hvis man har været helt rask og pludselig får at vide, at man har en alvorlig sygdom, som man kan dø af, eller som er kronisk, kan der jo indtræde en livskrise. Omvendt ser vi også ofte, at man hen ad vejen indstiller sig mere på at leve så godt som muligt med sygdommen, og så daler risikoen igen, siger Elsebeth Stenager, der mener, at sundhedsprofessionelle bør være opmærksomme på selvmordstanker og den psykiske problematik, der kan følge med en alvorlig fysisk lidelse.

Nicolai Kirkegaard er sygeplejerske og seniorprojektleder i Danmarks Lungeforening og specialiseret i pleje af uhelbredeligt syge KOL-patienter. Fra kvalitative interviews med patienter og henvendelser i foreningens telefonrådgivning ved han, at tanker om og angsten for døden fylder meget i patienternes bevidsthed:

Det er for eksempel spørgsmål som: Bliver jeg kvalt, inden jeg skal dø? og Hvordan skal jeg klare resten af mit liv, når jeg har det så dårligt?. Det er vigtigt at tale med patienterne om at leve med en svær kronisk sygdom, som de skal dø af. Men det er der ikke ret mange professionelle, som gør. Det skyldes måske en generel berøringsangst over for at tale om døden, men også at vi er bange for at tage håbet fra patienterne, hvis vi taler med dem om, at de skal dø. Med samtalen kan man faktisk give dem håb om at blive lindret, siger Nicolai Kirkegaard.

Morten Thomsen, bestyrelsesformand for Livslinien, der forebygger selvmord ved rådgivningssamtaler, mener, at der er brug for stigende fokus på ældre, der vælger livet fra.

Hvis man er over 70 år og ikke kan de samme ting som tidligere og måske har tiltagende smerter på grund af fysisk sygdom, er det naturligt, hvis nogen føler en vis håbløshed. Og så kan der komme tanker om selvmord. Vi ser lige nu store årgange, som bliver ældre, og selvom antallet af selvmord herhjemme er faldet fra 1500 til 600 om året de senere år, er ældre den eneste gruppe, der ikke har oplevet et fald. Det er ildevarslende. Omvendt oplever vi på Livslinien, at man gennem samtale kan låse op for situationen, så folk ikke sidder uforløste med tankerne helt alene.