Patienters vægelsind ændrer ikke på holdning til aktiv dødshjælp

Jane Aamund er på det nærmeste genopstået fra de døde og har fået nyt liv. I hvertfald bekendtgjorde ...

Forfatteren Jane Aamund overvejede i foråret at benytte sig af aktiv dødshjælp. I dag er hendes livskvalitet blevet højnet, og hun har sat overvejelserne om at dø i bero. Scanpix

Forfatterinden Jane Aamund trækker sit ønske om aktiv dødshjælp tilbage. At nogen ombestemmer sig og alligevel ikke vil have hjælp til at dø, er dog ikke et argument imod tilbud om aktiv dødshjælp, mener flere

Den folkekære forfatter Jane Aamund stod i april offentligt frem og fortalte, at hun overvejede at tage til Schweiz for at modtage aktiv dødshjælp på grund af sin smertefulde kræftsygdom. 

Den 77-årige forfatter, som blandt andet står bag bestsellere som Klinkevals-trilogien og Colorado Drømme, fik som 33-årig livmoderhalskræft og har siden haft brystkræft og kræft i ganen, som har ført til, at hun har fået ganen fjernet. De mange strålebehandlinger, hun har modtaget gennem årene, betyder store daglige smerter. Til Ude og Hjemme sagde hun i april i et stort interview, at hun derfor overvejede at modtage aktiv dødshjælp. 

Jane Aamund sagde i går til BT, at hun nu er i bedring og har fået større livskvalitet, efter at hendes hus er blevet solgt, og fordi hun er flyttet tættere på sine børn.

”I april var der ikke meget livskvalitet tilbage, men det har jeg fået igen. For det første er jeg kommet meget nær på mine børnebørn, som kommer her tit. Det samme gælder alle mine gamle venner og journalistvenner, som jeg ikke har set i 15 år,” fortæller hun til BT.

Det har altså medført, at forfatteren nu har valgt at sætte sine overvejelser om at modtage aktiv dødshjælp i bero.

Jane Aamund menneskeliggør dermed af de argumenter, som modstandere af aktiv dødshjælp ofte fremfører i debatten. For hvad nu, hvis den syge ombestemmer sig og alligevel ikke ønsker dødshjælp? Og hvad, hvis det bliver for sent at ombestemme sig?

Flemming Schollaart, formand for Landsforeningen En Værdig Død, mener ikke, at en historie som Jane Aamunds er noget godt argument mod aktiv dødshjælp. For der er tid til at ombestemme sig:

”Det kræver en del samtaler at komme frem til den rette beslutning i sådan en situation. De samtaler tager jeg, og dem tager man i Holland. Det er altså ikke noget, man gør hiv-ohøj, det tager mange samtaler over flere måneder,” siger han.

Muligheden for at vælge at få hjælp til at dø i for eksempel Holland, hvor aktiv dødshjælp er lovligt, er efter hans mening et valg, som alene er op til den enkelte syge:

”Behandlingsvæsenet vil aldrig opfordre til aktiv dødshjælp, og det vil jeg heller ikke. Patienten skal komme og spørge om det her rigtig mange gange. Alle de mennesker, der overvejer aktiv dødshjælp, kan desuden frit trække beslutningen tilbage. Så initiativet ligger alene hos dem.”

Jacob Birkler, der er formand for Det Etiske Råd, mener heller ikke, at historier som Jane Aamunds og andre i samme situation er et argument imod aktiv dødshjælp:

”Gennem mit arbejde blandt døende har jeg mødt flere patienter, hvor ønsket om aktiv dødshjælp forsvinder, men man kan ikke bruge det som et enkeltstående knockout-argument i retning af, at så skal vi ikke indføre aktiv dødshjælp, for der er også svært syge patienter, hvor ønsket ikke forsvinder. Men det er klart, at det er fortællinger som disse, der kan give vind i sejlene til dem, der argumenterer imod.”

Uanset hvilken holdning, den syge, de pårørende eller samfundet som hele har til aktiv dødshjælp, mener Jacob Birkler ikke, at der findes en løsning på dilemmaet:

”Mange glemmer ofte, at vi står med et etisk dilemma. Man tror, at aktiv dødshjælp er et problem, der kan løses ved enten at lovgive for eller imod, men det kan det ikke. Det vil være alt for ensidigt at sige ’ja, der kan du bare se – aktiv dødshjælp er ikke aktuelt alligevel, når patienter risikerer at ombestemme sig.’"