Vi er på vej til et nyt folkedrab

Biskop Bagrat Galstanyan mener, at der bør tales så meget og så højt som muligt om brugen af aborter til at vælge piger fra. Han kalder de kønsselekterede aborter for et folkedrab

Han sad trygt og godt i den canadiske storby Montreal. Han var i gang med sit speciale i bioetik ved Concordia Universitet og ærkebiskop for den armenske menighed i landet. Repræsentant for kirken i verdens ældste kristne land og så ville en kvinde i hans bekendtskabskreds forsøge at bilde ham ind, at armenierne er et af de folk, der i størst udstrækning bruger abort til at skaffe sig af med uønskede døtre.

Bagrat Galstanyan troede ikke på hende. Han kunne ikke tro på, at Armenien er nummer tre på listen over de lande i verden, der har den skæveste fordeling mellem piger og drenge ved fødslen, fordi et højt antal pigefostre hvert år bliver aborteret.

Jeg var chokeret. Jeg kunne slet ikke forestille mig, at sådan noget skete i Armenien. Da jeg begyndte at undersøge sagen nærmere og fandt ud af, at det er rigtigt, blev jeg lamslået. Det blotlagde en helt ny dimension: Vi er på vej til et nyt folkedrab i Armenien et kønsbestemt folkedrab, siger Bagrat Galstanyan, biskop i den armensk-apostolske kirke og kirkens nyoprettede kontor for sociallære.

Den 42-årige biskop, der nu er tilbage i Armeniens hovedstad, Jerevan, mener, at der slet ikke kan tales nok om de kønsbestemte aborter. Kirken og regeringen må engagere sig så kraftigt som muligt for at overbevise befolkningen om, at den er ude på et skråplan af dimensioner.

LÆS OGSÅ: Aborter er den foretrukne løsning i Armenien

Vi dræber fremtidens mødre. De mødre, som altid er blevet æret i Armenien. Det her ryster hele vores traditionelle forståelse af familien og dens betydning, siger han.

Noget af det første, Bagrat Galstanyan gjorde, da han kom tilbage til Armenien, var at besøge universitetet i Jerevan og tale med de studerende. Beretningerne fra de unge kvinder påvirkede ham dybt.

Her sad jeg sammen med stribevis af kvindelige studerende, som fortalte mig, at dette kunne være sket i deres familie. De kunne være endt som aborter. I Armenien i et land, hvor vi opfatter os selv som en kristen nation med stærke medmenneskelige værdier, siger Bagrat Galstanyan.

Når det kan forekomme i Armenien, at piger bliver betragtet som mindre nødvendige end drenge og pige-fostre som nogle, der kan aborteres, hvis situationen kræver det, skyldes det efter biskoppens mening det værdiskred, der er sket i landet de seneste årtier.

Fænomenet må ses i sammenhæng med den omsig-gribende sekularisering og kommercialiseringen af mennesket, som har medført, at personen ikke længere bliver behandlet som et menneskeligt væsen, men en vare blandt andre varer. Vi er i færd med at skabe sjælløse menneskelige væsener, siger han.

Bagrat Galstanyans egen vej til kirken har været snørklet. Da han begyndte på præsteseminaret, var det med 10 års ungdomskarriere som fodboldspiller og uden en stærk religiøs tilknytning, men i dag er han ikke i tvivl om hvilke værdier, der bør vægtes højest i det armenske samfund. Han ser en direkte forbindelse mellem nutidens stærke individualisme og fokus på menneskerettigheder og forekomsten af kønsbestemte aborter.

Der er skabt en ny religion, der hedder menneskerettigheder. Og den har fået forrang frem for den medmenneskelige ansvarlighed. Problemet er, at man anser sine egne rettigheder for at være vigtigere end det ufødte barns. Vi har fået fokus på mennesket som individ i stedet for mennesket som et socialt væsen, en næste, siger han.

Bagrat Galstanyan mener, at al snak om, at aborter kan retfærdiggøres af økonomiske, sociale eller sundhedsmæssige hensyn, bygger på en forkert forståelse.

Den type forklaringer viser blot, at vi har glemt vores medmenneskelige ansvar, siger han.

Den armensk-apostolske kirke har endnu ikke formuleret sin officielle holdning til abort, men den er på vej, netop fra det kontor, som Bagrat Galstanyan er leder af.

Han røber ingen hemmeligheder ved at fortælle, at synet vil være, at alle former for aborter set med kirkens øjne er uacceptable, men at der efter kirkens mening kan gøres en undtagelse, hvis der er fare for moderens liv samt eventuelt, hvis graviditeten er resultatet af en voldtægt. Det sidste drøftes stadig.

Når de armenske kvinder selv skal forklare, hvorfor de aborterer deres pigefostre, henviser de ofte til en kombination af nødvendigheden af at få en søn og den dårlige situation, familien befinder sig i. Med dårlig situation menes altid økonomien undertiden suppleret med for-tællinger om kroniske sygdomme i familien.

Fattigdom og arbejdsløshed er udtalt i Armenien, hvor den absolutte fattigdom er fordoblet fra 2008 til 2012, og en tredjedel af befolkningen nu lever for mindre end 550 kroner om måneden, men Bagrat Galstanyan mener ikke, at de kønsbestemte aborter kan bortforklares med dårlig økonomi,

Det her har intet at gøre med økonomi. Alle typer af familier bruger kønsbestemte aborter. Det hænger mere sammen med den generelle holdning til abort, som finder sit mest ekstreme udtryk i de kønsbestemte aborter.

Biskoppen erkender, at økonomien selvfølgelig har indflydelse på folks valg, men han pointerer samtidig, at det aldrig må blive en undskyldning for abort.

Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at afskaffe fattigdommen, for den gør folk sårbare. Uden et vist økonomisk niveau kan det være svært at skabe den rette spirituelle balance. Men økonomi er ikke alt. Vi ser også veluddannede og rige mennesker få abort i Armenien, siger han.

Bagrat Galstanyan sætter sin lid til, at det nytter noget at tale om de kønsbestemte aborter og pege på, hvordan de fjerner hele grundlaget for landets kristne værdier og den traditionelle forståelse af familiens betydning. Også selvom aborterne dybest set afspejler en rodfæstet overbevisning om, at sønner er nødvendige for familiens beståen.

Det er svært at rokke ved forkærligheden for drenge, men det er ikke umuligt. Vi må bare være mere ihærdige, siger han.