Svært for gynækologer at undgå aborter
Trods abortlovens mulighed for at blive fritaget af samvittighedsgrunde er det næsten umuligt at gøre karriere som gynækolog, hvis man er imod abort. Det er problematisk, mener kristelige læger
Af Karin Dahl Hansen
Læger, der ikke ønsker at medvirke til aborter af etiske eller religiøse årsager, har svært ved at gøre karriere som gynækologer. Abort og fosterdiagnostik samt vejledning om disse indgreb er i dag så stor en del af hospitalgynækologernes arbejde, at det er svært at forene med en religiøst funderet modstand mod abort.
Det er altid muligt at blive fritaget for at udføre indgrebet. Men er man imod abort, bør man nok overveje, om det er det rette speciale, man har valgt. Det er vigtigt, at abortsøgende kvinder får så objektiv og neutral information som muligt, siger overlæge Morten Lebech fra Herlev Hospital.
Han oplyser, at mange læger er et halvt år på den gynækologiske afdeling undervejs i deres uddannelse, og her er det ikke et problem at blive fritaget. For Morten Lebech er det vigtigt, at det bliver respekteret, at nogle læger ikke vil medvirke til abort, og at de har mulighed for at nægte at medvirke til indgrebet.
I praksis volder dette hensyn heller ikke problemer, idet det er så få gynækologer, der tager afstand fra abort.
Ekstra Bladet kunne i går fortælle om en kristen praktiserende læge i København, der afviste at henvise en ung kvinde til abortindgreb på hospitalet. I stedet for stak hun hende en seddel med navnet på en præventionsklinik, der så kunne henvise kvinden videre.
Tidligere formand for Retten til Liv Christian Dørken valgte i sin tid selv det gynækologiske speciale fra, fordi aborter var svære at undgå, og han peger på, at der også er en gruppe praktiserende læger, der ikke ønsker at medvirke i det, han omtaler som abortsystemet.
Disse læger har som regel en aftale med en kollega, der i stedet henviser kvinderne til den ønskede abort på hospitalet. Men som hospitalsgynækolog går det ikke, mener han.
Man kan ikke gøre karriere som gynækolog og være imod abort. Det præger hele tænkningen på afdelingerne. Det er ikke kun aborterne, men også alle de nye scanninger og fosterundersøgelser, der har til formål at finde og abortere fostre, der har kromosomfejl, siger Christian Dørken.
Kristeligt Dagblad har ringet rundt til flere gynækologiske afdelinger, og alle steder understreger de, at det er muligt at blive fritaget for at udføre aborter. Men samtidig er der så godt som ingen gynækologer, der ønsker dette.
Det er undtagelsen fra undtagelsen, at der er gynækologer, der ikke ønsker at udføre abort. Tværtimod har de fleste gynækologer en fin og sober holdning til at hjælpe kvinder, der er blevet uønskede gravide, siger formand for gynækologerne i Danmark, Helle Meinertz.
Hun er til daglig overlæge på Hvidovre Hospital, der er et af de sygehuse, der udfører flest provokerede aborter. Og her er der ikke en eneste gynækolog, der har bedt om at blive fri for at have med aborter at gøre.
Hans Holmsgaard er praktiserende læge i Thyborøn og desuden med i bestyrelsen for Kristelig Lægeforening. Han henviser kvinder til abort, hvis de ønsker dette, da han ikke vil trække sin personlige holdning ned over hovedet på dem. Men han finder det problematisk, at det er svært at undgå aborter på de gynækologiske afdelinger.
Vi har et politisk problem, hvis man har ret til at sige nej til at medvirke til en abort, men at det så ikke kan lade sig gøre i praksis, siger han.
I Storbritannien er der stadigt flere læger, der ikke kan eller vil udføre provokerede aborter. Enten er de moralsk eller religiøst imod, eller også vælger de bare andre grene, der er mere prestigefyldte at underholde om ved middagsselskaber.
Sådan er det langt fra i Danmark, og overlæge Morten Lebech mener, at en af årsagerne kan være, at abortgrænsen i Danmark er 12 uger, hvor den i Storbritannien er 24 uger.
Hvis grænsen var anderledes i Danmark, er der muligvis nogle flere læger, der ville sige fra. De vil måske gerne være med til at udføre tidlige aborter, men er imod de sene, siger Morten Lebech.