Spanien vil afskaffe fri abort
Den nye konservative regering vil fjerne retten til fri abort og lægger op til en række stramninger af straffeloven
Spaniens nye konservative regering, der kun har siddet en måned, er tilsyneladende opsat på hurtigt at markere forskellen mellem et socialistisk og et konservativt regime.
Og ikke kun på det økonomiske område.
LÆS OGSÅ: Krav om fængsel til lægepar bag sene aborter
I denne uge fremlagde justitsminister Alberto Ruiz Gallardón et batteri af lovreformer, som blandt andet betyder, at den frie abort vil blive afskaffet.
Gallardón, tidligere mangeårig borgmester i hovedstaden, Madrid, bebudede, at lovgivningen om afbrydelse af svangerskabet vil blive ført tilbage til loven fra 1985. Indtil for to år siden, da den daværende socialistiske regering med et flertal i parlamentet vedtog, at kvinder frit kunne abortere op til 14 graviditetsuge, var abort kun tilladt, hvis et af tre kriterier var opfyldt. Nemlig i tilfælde af voldtægt, misdannelse af fostret eller hvis der var fysisk eller psykisk fare for kvindens liv.
Rent praktisk bliver der ingen nævneværdig forskel på de to former for abortlovgivning. Tallene viser, at de to år med fri abort ikke har ført til en stigning i antallet af svangerskabsafbrydelser. Under den tidligere lov, som nu bliver hentet op af skuffen igen, brugte 95 procent af kvinderne risikoen for psykisk fare for deres eget liv som officiel begrundelse for at abortere. Men de konservative havde ændringen af abortloven med i deres valgprogram, og regeringen ønsker samtidig at opfylde et ønske fra den katolske kirke og en stor del af de konservative vælgere.
Der bliver også lavet om på de 16 og 17-åriges ret til at abortere uden at spørge om lov. I dag kan de unge piger gøre det uden at tage deres forældre med på råd. Det vil blive ændret.
Justitsministeren lægger også op til ændringer af en række andre love. Deriblandt loven om mindreårige, som fremover skal behandles på lige fod med voksne i tilfælde af grove forbrydelser. Lovændringen kommer efter flere brutale mord begået af mindreårige og voksne i fællesskab. Mens de voksne har fået strenge straffe, er de mindreårige blevet idømt meget mildere straffe eller endog frikendt for den samme forbrydelse. Særbehandlingen af de mindreårige har ført til protester over hele Spanien, og regeringen har tilsyneladende lyttet til det voksende folkelige krav om en skærpelse af lovgivningen.
Selvom Spanien i øjeblikket har en af de hårdeste straffelove i Europa med straffe på op til 40 års fængsel, mener den konservative regering, at det er nødvendigt at gøre den endnu hårdere. Det skal ske ved i særlige tilfælde og for specielt grove forbrydelser som terrorisme efter 20 års afsoning at kunne forlænge fængslingen i det uendelige, hvis fangen ikke angrer sine handlinger eller kan eller vil resocialiseres.