Sene aborter på grund af små handicap er en myte

Ultralydklinikken på Rigshospitalet. Rikke Hartmeyer og Ulrik Christiansen får en nakkefoldscanning, hun er gravid i 12 1/2 uge. - Foto: Linda Henriksen

Forældre fravælger ikke børn ved at få en sen abort på grund af mindre handicap eller ønsker om fejlfri børn. Hvert femte foster er slet ikke levedygtigt, viser nye tal

Den udvidede diagnostik af gravide har ikke ført til frasortering af fostre på baggrund af mindre handicap og lette sygdomme. Tværtimod bliver størstedelen af aborterne mellem 12. og 24. uge udført på baggrund af meget svære handicap og fostre, som aldrig ville overleve uden for mors mave.

Det viser nye tal fra samråd i Region Midtjylland, som Kristeligt Dagblad har fået indsigt i. Det er samrådene, der giver tilladelse til abort efter grænsen for fri abort ved 12. uge.

– Det er ikke vores indtryk, at tærsklen for abort bliver lavere og lavere. Tværtimod. I hver enkelt situation, hvor der er noget alvorligt galt, er det en meget svær beslutning for forældrene, om de skal beholde barnet. De er meget fokuserede på at få det barn, de har ventet på, og der er en del forældre, som fortsætter trods alvorlig sygdom, siger Olav Bjørn Petersen, ledende overlæge på Center for Føtal Medicin og Ultralyd på Århus Universitetshospital Skejby.

Siden det nuværende tilbud om fosterdiagnostik blev indført i 2004, er antallet af aborter efter 12. uge steget fra omkring 600 årligt til 822 sidste år. Det har de senere år ført til voldsom debat om sortering af børn før fødslen.

Hidtil har offentligheden ikke haft indsigt i, hvilke sygdomme og handicap der giver lov til abort, da tilladelserne gives efter individuelt skøn. Men tallene fra Region Midtjylland viser, at de meget omtalte aborter af fostre med Downs Syndrom kun udgør en tredjedel. De resterende 70 procent af fostrene havde et alvorligt mentalt handicap eller en livsforkortende sygdom. Heraf var knap hvert femte foster slet ikke levedygtigt.

Dommer Torben Hvid er formand for Abortankenævnet. Han mener, at praksis omkring tilladelse til abort efter 12. uge er restriktiv:

– En meget stor del af fostrene ville ikke leve alligevel. Og når det gælder misdannelser, giver man kun tilladelse til dem, hvor det er virkelig alvorligt. Vi er meget tilbageholdende, så vi med god samvittighed kan sige, at de tilladelser, vi giver, i høj grad er velbegrundede, siger han.

Formand for LEV, landsforeningen for udviklingshæmmede, Sytter Kristensen, kalder det positivt, at størstedelen af aborterne bliver til på baggrund af alvorlige handicap:

– Selvfølgelig skal der være mulighed for abort, hvis det er meget svære handicap, så meget skadede børn ikke fødes til et kort liv i smerte med stor sorg for forældrene. Men vi mener stadig, det er problematisk, at man frasorterer fostre med Downs Syndrom, der har mulighed for en tilværelse med stor livskvalitet, siger Sytter Kristensen.

De mange dødeligt syge børn, der bliver aborteret, har betydet et stort fald i antallet af børn, der dør før, under eller lige efter fødslen. I Skejby drejede det sig i 2004 om 56 børn. Sidste år var tallet mere end halveret til 25.

Også andre steder i landet har man bemærket denne tendens, blandt andet på Herlev Amts- sygehus, hvor Morten Lebech, formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, er overlæge:

– Selvom abort kan være belastende, kan det ikke sammenlignes med fødslen af et dødt barn. Det er en meget stor belastning for forældrene at få et barn, der er dødt ved fødslen eller meget handicappet og dør kort tid efter. Og det påvirker også personalet, uanset hvor professionelle de er, siger han.

vaaben@kristeligt-dagblad.dk