Politisk netværk til kamp mod abortmodstand

Politikere på tværs af partier vil nu sætte fokus på religiøse kræfters modstand mod fri abort og prævention. Den Katolske Kirke i Danmark er bekymret for, om der er tale om en hetz mod kirken. - Foto: stock.xpert

Politikere på tværs af partier vil nu sætte fokus på religiøse kræfters modstand mod fri abort og prævention. Den Katolske Kirke i Danmark er bekymret for, om der er tale om en hetz mod kirken

Religiøse kræfter, hvad enten de er muslimske eller katolske, er en af de vigtigste årsager til, at kvinder i mange lande har yderst begrænset adgang til prævention og abort.

Det er ifølge et netværk af folketingspolitikere så bekymrende, at de på tværs af samtlige partier nu skrider til handling. Det tværpolitiske netværk, der hidtil har eksisteret i relativ ubemærkethed, blev stiftet for halvandet år siden og består af 32 politikere, der repræsenterer samtlige politiske partier på Christiansborg. Tidligere er netværket kommet med en udtalelse i forbindelse med Portugals folkeafstemning om fri abort, ligesom det samarbejder med tilsvarende netværk fra andre parlamenter i EU. Desuden har netværket ved flere møder engageret sig i kampen mod udbredelsen af hiv og aids i Afrika.

Nu indleder netværket, der kalder sig for Folketingets Tværpolitiske Netværk for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, en møderække om det, netværket betegner som religiøs fundamentalismes opposition mod fri abort og prævention.

Det første møde holdes i dag og sætter særlig fokus på den katolske kirkes indflydelse i EU, fortæller næstforkvinde i netværket, Helle Sjelle (K).

Vi kan se, at det nu bliver sværere at fastholde EU's linje i disse spørgsmål over for FN. Det har tidligere været uproblematisk, at for eksempel Irland havde sine reservationer over for abort, men nu ser vi, at eksempelvis Polen udfordrer den linje, siger Helle Sjelle.

Et af netværkets medlemmer er Venstres nyvalgte medlem af Folketinget, udviklingsordfører Karsten Lauritzen (V).

Der er ikke noget galt med religion, men man skal ikke blande en religiøs dagsorden ind i udviklingspolitik. Det gør USA og også den katolske kirke, og det skal vi tage os i agt for, siger Karsten Lauritzen, der afviser, at netværket ved at sætte fokus på religiøs fundamentalisme dæmoniserer eksempelvis den katolske kirke.

Heller ikke Karen Klint (S) ønsker at hænge katolikkerne ud, og hun peger på, at også i den muslimske verden er der store problemer med kvinders ret til at bestemme over deres egen krop.

Men vi skal ikke glemme, at den katolske kirke fylder meget. Den har et stort lobbykontor i Bruxelles og er nærmest statsliggjort af verdenssamfundet i og med, at den har taleret i FN, siger Karen Klint med henvisning til Vatikanet.

Biskop for Den Katolske Kirke i Danmark Czeslaw Kozon mener, at møderækken følger et bestemt mønster i Europa, hvor man ser den katolske kirke som stopklods for udvikling i Den Tredje Verden såvel som i Europa.

Jeg håber, at netværket giver rum til, at den katolske kirke og andre trossamfund kan komme til orde, så det ikke fører til en hetz mod kirken. Det er sandt, at den katolske kirke er aktiv i Bruxelles, men den er bare én blandt flere religiøse lobbyister, siger biskoppen.

Det er foreningen Sex og Samfund, der lægger sekretariat til netværket, og generalsekretær Bjarne B. Christensen glæder sig over det tværpolitiske engagement.

I Danmark er der ikke de store politiske modsætninger i spørgsmål vedrørende seksuelle rettigheder, og i den store konsensus glemmer vi nogle gange, hvor vigtigt området er, og hvor stor betydning det har i mange dele af verden. Her kæmper mennesker for de rettigheder, vi i Danmark tager som en selvfølge, siger Bjarne B. Christensen.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk