Politikere vil have klarhed om livstegn hos aborterede fostre

Fostre, der viser livstegn efter provokeret abort, er et område, hvor vi mangler viden, tal og etiske drøftelser. Sådan lyder det fra sundhedsministeren samt de politiske sundhedsordførere på Christiansborg. Foto: . / Iris

Levendefødte aborter

I Sundhedsstyrelsens Vejledning om kriterier for levende- og dødfødsel mv. fra 2005 hedder det:

Ved livstegn forstås vejrtrækning, hjerteslag, pulsation i navlesnoren eller tydelige bevægelser. Såfremt der iagttages mindst ét af de ovennævnte tegn på liv, efter at barnet/fostret er fuldstændig født eller fremhjulpet, er der tale om et levendefødt barn. Dette gælder uanset svangerskabets alder og tillige uanset om baggrunden evt. måtte være et indgreb efter abortlovens regler herom.

relevante temaer

Fostre, der viser livstegn efter provokeret abort, er et område, hvor vi mangler viden, tal og etiske drøftelser. Sådan lyder det fra sundhedsministeren samt de politiske sundhedsordførere på Christiansborg

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) mener, at nye tal for antallet af fostre, der udviser livstegn efter sene provokerede aborter, rejser en række etiske og sundhedsfaglige dilemmaer.

Derfor vil jeg nu bede Sundhedsstyrelsen om at forholde sig til problematikken og blandt andet se nærmere på de forskellige faglige metoder, som kan benyttes ved abort, skriver hun i en mail til Kristeligt Dagblad.

LÆS OGSÅ: Aborterede fostre får cpr-numre

Ministerens reaktion kommer efter artikler her i avisen i går om, at op mod 16 procent af de sene provokerede aborter viser livstegn. Tallet gælder alene optælling fra Aarhus Universitetshospital, men på landsplan kan det svare til op imod 130 levendefødte aborterede fostre om året.

Men ministerens initiativ er ikke nok, lyder det fra sundhedsordførerne.

De Radikales ordfører, Camilla Hersom, mener, at feltet skal efterforskes grundigt. Selv er hun med sine egne ord klippefast, når det gælder, at aborterede fostre ikke bør være levende efter abort:

Det er det eneste værdige for alle involverede. Jeg synes, det er forfærdeligt, at vi har en abortteknik, som ikke virker. Jeg synes, livstegn hos 16 procent af de sene aborterede fostre er alt for højt, men jeg ville også synes, at én procent var alt for høj. Det må være en skrækkelig situation for forældre, som efter tunge overvejelser får en provokeret abort, at stå med et foster, som ikke er dødt. Hvis man beder om en abort, skal man ikke have et barn, siger Camilla Hersom, der understreger, at hun bestemt hverken tror, at fagfolk eller forældre tager let på sene aborter.Ordførere fra begge sider af folketingssalen efterlyser et samlet overblik over omfanget.

Og flere peger på, at Det Etiske Råd bør se på sagen. En af dem, der gerne vil have et indspark fra rådet, er Hans Andersen fra Venstre. Han hæfter sig især ved, at livstegn hos fostre udløser juridiske rettigheder som cpr-nummer og barsel:

Umiddelbart synes jeg, det lyder voldsomt, at livstegn efter abort udløser rettigheder, men mest af alt synes jeg, det er meget problematisk, hvis man har forskellig praksis på området.

Benedikte Kiær (K) kalder feltet uhyre følsomt. Hendes primære fokus er på forældrene:

For nogle forældre vil et foster, der udviser livstegn, være en mulighed for at tage afsked, hvis man er blevet nødt til at få en sen abort, fordi fostret er meget sygt. Og derfor er det vigtigt at hjælpe forældreparret, hvis den her situation opstår. Når det er sagt, synes jeg, det virker lidt vilkårligt, at visse fostres tilstand udløser ret til bestemte ydelser, mens andre ikke gør. Så vi skal have en grundig også etisk diskussion af, hvad man gør i de her sager, og så vurdere, om der bør ske ændringer i praksis.

Ordfører Sophie Hæstorp Andersen (S) ser gerne, at fagfolk kommer på banen:

Det er et frygtelig svært emne, og jeg er lægmand. Derfor mener jeg, det er vigtigt, at de relevante fagfolk sætter sig ned og ser på, om vi gør det på den mest humane måde i dag, eller om der er andre muligheder.

I forhold til den juridiske side af sagen kalder hun det utilsigtet, at en provokeret abort udløser rettigheder:

Jeg tror, nogle forældre vil være glade for anerkendelsen af, at det er et barn, og have brug for en orlov, mens andre vil føle sig belastede af det. Men når man skelner ved livstegn, hvad så med de mange procent af aborterne, som ikke får rettigheder? Selvom det føltes som et barn for forældrene?, spørger Sophie Hæstorp Andersen.

Sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Liselott Blixt er fortaler for, at forældrene forud for en sen provokeret abort bliver informeret om muligheden for at give fostrene en indsprøjtning i hjertet med kalium, så man er sikker på, at de ikke viser livstegn efter indgrebet.

Det, synes jeg, ville være mere humant. Det kan jo være hårdt for personalet og for kvinden at sidde med et foster, der kæmper for at leve, og som ikke får levet. Men jeg kunne godt tænke mig at få snakken med fagfolk om, hvad de mener, er bedst. Det er vigtigt, at virkeligheden kommer til politikerne. Hvis vi skal have fri abort, herunder lov til sen abort, skal vi vide, hvordan vi stiller os i den her slags situationer."

Line Vaaben

Uddannet fra DJH år 2000, praktik på Berlingske Tidende.Journalist på Berlingske Tidende 2000-01, Fønix Bureau 2001-02, Berlingske Tidende 2002-03, herefter Politiken 2003-07 og Fyens Stiftstidende 2007-08Nuværende stilling:Sundhedsmedarbejder.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

STYRK DIT BARNS KARAKTER - et forsvar for børn, barndom og karakterdannelse

kr. 249,00 Køb

The Act of Killing - dokumentarfilm

kr. 210,00 Køb

Rundtur i Pometet

kr. 50,00 Køb

Strauss - Complete Operas

kr. 679,00 Køb

RØDE HUNDE GØR IKKE

kr. 249,00 Køb

Bachs mesterværker

kr. 699,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.