Pigefostre kan fravælges i Danmark

Abortankenævnet kan ikke afvise ønsker om sen abort, selvom der er mistanke om, at kønnet er årsagen til ønsket. Intet tyder dog på, at skjult kønsselektion er et udbredt fænomen

Kønsselektion forekommer i Danmark. Det siger speciallæge Birgit Petersson, et af tre medlemmer i Abortankenævnet, der tager stilling til anmodninger om sen abort. Nævnet må ikke give tilladelse til abort efter 12. svangerskabsuge på baggrund af kønsselektion, og det forekommer heller ikke, understreger hun.

LÆS OGSÅ: Forkastelig abort af pigefostre Danmark bør undersøge om-fanget af fravalget af pigefostre

Abortankenævnet giver til gengæld tilladelse til en sen abort på baggrund af for eksempel social indikation eller sygdom hos moderen. Og den forklaring anvendes af familier, der ikke ønsker en pige, påpeger Birgit Petersson, der påstår, at nævnet har kendskab til en række sager, hvor der er begrundet mistanke om, at motivet har været et ønske om fjerne et pigefoster efter den 12. uge.

Jeg har selv været med til mindst 10 tilfælde, hvor det har været helt tydeligt, at abortønsket er sket på grund af kønnet, men hvor det er pakket ind i andre begrundelser såsom psykisk sygdom eller dårlig økonomi, siger Birgit Petersson.

Hun påpeger, at de skjulte kønsselektioner ikke registreres, og at det derfor ikke er muligt at få et overblik over omfanget. Det samme oplyser Sundhedsstyrelsen over for Kristeligt Dagblad.

Med forbedrede scanningsmuligheder kan gravide kvinder i dag få større viden om fostret og allerede i 14. uge få fastslået kønnet. Ifølge Birgit Petersson er det i de fleste tilfælde familier med anden etnisk baggrund, som søger tilladelse til at få foretaget en abort motiveret i barnets køn efter 12. uge, der er grænsen herhjemme for en lovlig afbrydelse af graviditeten.

I tidens løb har jeg oplevet, at familier fra udlandet, som for eksempel Indien, søger om tilladelse, fordi de har planlagt at få en dreng og måske allerede har fire piger. Det er man klar over i nævnet. Men kvinderne opfinder et problem, der opfylder kravene. Og det er der ikke noget at gøre ved, siger hun.

Klinikchef Lene Lundvall fra Rigshospitalet og medlem af Abortankenævnet kan ikke nævne konkrete sager, men siger, at det ikke kan udelukkes, at skjulte motiver forekommer.

Det har aldrig ligget til grund for nævnets beslutninger, men vi kan ikke vide, om der er kvinder, der har valgt at søge om abort, fordi de ønsker sig et andet køn.

Det er måske vanskeligt at dokumentere udbredelsen af sene aborter på baggrund af køn herhjemme. Til gengæld mener Birgit Petersson, at det er muligt at afdække, hvor mange gravide, der får oplyst fostrets køn på en privatklinik i Danmark og giver udtryk for, at de herefter agter at rejse til Sverige for at få foretaget en abort.

I Sverige er det i dag muligt at få foretaget en abort helt frem til 18. uge uden at oplyse årsagen. Birgit Petersson, der forsker ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet, vil afdække antallet af gravide, der med hendes ord forsvinder fra Danmark.

Olav Bjørn Petersen er overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital Skejby og formand for Føtalmedicinsk Selskab, der repræsenterer de læger, som har ansvar for scanninger. Han ser meget gerne, at der bliver gennemført en undersøgelse af, hvor udbredt et fænomen det er, at forældre skaffer sig viden om fostrets køn inden uge 18, fordi de ønsker en abort i tilfælde af det forkerte køn.

Jeg vil meget gerne se tal på dette område. Jeg har ringet til kolleger landet over og spurgt, om de kender til problemet. De siger samstemmende, at det absolut ikke er deres opfattelse, at der er et problem, siger Olav Bjørn Petersen, som også har kontaktet kolleger i de svenske byer Malmø og Lund, som heller ikke kender til såkaldt abortturisme fra Danmark.

Han bakkes op af Jordemoderforeningens formand, Lillian Bondo. Hun vil ikke udelukke, at der findes eksempler på kønsselektion i Danmark baseret på sen abort, men hun vurderer, at antallet af sager er forsvindende lille.

Ud over Birgit Petersson har også indehaveren af den private scanningsklinik Den Lille Københavner, Robert Kinnerfelt, oplyst, at han kender til eksempler på abortønsker baseret på køn. Til DR Nyheder siger han, at klinikken er ophørt med at scanne gravide i uge 14, fordi han har oplevet eksempler på, at den gravide efterfølgende tog til Sverige og fik barnet fjernet.

Kristeligt Dagblad har spurgt to andre private klinikker, Storkereden, der har afdelinger i Vemmelev og Gentofte, og Scanningsklinikken, som har til huse i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. Ifølge Thomas Kristensen, medindehaver af Scanningsklinikken, har der aldrig været forældre, som gav udtryk for, at de ville abortere i tilfælde af det forkerte køn, og det er yderst sjældent, at forældre overhovedet giver udtryk for, at de foretrækker det ene køn frem for det andet.

Louise Zielinski, jordemoder og indehaver af Storkereden, har med en enkelt undtagelse den samme oplevelse.

I de fem år, jeg har arbejdet med scanninger, er jeg én gang kommet ud for, at nogle vordende forældre ringede og gav udtryk for, at de ville selektere på køn. De ville tilmed have scanningen foretaget før uge 12, fortæller Louise Zielinski, som betoner, at klinikken afviste forældrenes ønske.

Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstrup Andersen, har på baggrund af de seneste dages fokus på sene aborter og kønsselektion indkaldt Abortankenævnet til en samtale om problematikken.