Nordmand sagsøger stat og taber: Fødte datter med Downs syndrom

Kvinde, som havde sagsøgt staten, er blevet afvist af højesteret

I den norske grundlov står der, at alle liv er lige værdifulde. Netop den passage i loven har landets højesteret set ekstra grundigt på frem til domsafsigelsen i en netop afsluttet retssag.

En kvinde havde valgt at sagsøge Patientskadenævnet for den angstlidelse, hun har fået efter at have født en datter med Downs syndrom. Kvinden havde i forvejen tre børn, da hun blev gravid, og oplyste sin læge om, at hun ønskede abort, hvis fostret var sygt eller handicappet. Hun fik imidlertid ikke tilbudt fostervandsprøve, som kan afdække, om barnet har kromosomfejl.

Med dommen går højesteret imod by- og landsretten, som tidligere har givet kvinden ret til erstatning. Retten lagde vægt på lovgivningens ordlyd om ligestilling samt at barnets eksistens ikke i sig selv giver ret til erstatning.

LÆS OGSÅ: Ordvalg i abortdebat afspejler menneskesyn

Læge og stipendiat i medicinsk etik ved Oslo Universitet Morten Magelssen peger på, at dommen rummer en række interessante aspekter.

Det er en kompliceret sag, fordi retten henviser til princippet om ligebehandling i vores samfund. Her er der en problematik, for på den ene side er ligeværd en fundamental rettighed, men på den anden side giver vi som samfund mulighed for at sortere syge fostre væk gennem screening og fosterdiagnostik, siger Morten Magelssen til avisen Dagen.

I Norge tilbydes fosterdiagnostik til gravide, som er fyldt 38 år, og til kvinder, som tidligere har fået alvorligt syge børn. Sygehuset, hvor kvinden gik til fødselstjek, har senere anerkendt, at behandlingen var mangelfuld, men har dog afvist at betale erstatning.

Det er første gang, at en sådan sag kommer helt til tops i det norske retsvæsen, men internationalt er fænomenet kendt som wrongful birth (fejlagtig fødsel).

Den norske retssag er blevet fulgt af flere landsdækkende medier, og etikprofessor ved Trondheim Universitet Berge Solberg, som forsker i fosterdiagnostik og etik, fremhæver over for Bergens Tidende, at sagerne ofte vækker stærke følelser i offentligheden.Kvinden har gennem sin advokat Ann-Iren Vestli understreget, at hun ikke klager over, at hun har fået et barn med Downs syndrom. Hendes anke er rettet mod den angstlidelse, hun har fået efter fødslen.

Advokaten mener, at Højesteret har vurderet sagen forkert.

Min klient var rask, da hun opsøgte sygehuset, og hendes psykiske lidelse er en direkte følge af den udeblevne fostervandsdiagnostik kombineret med efterfølgende usikkerhed omkring barnets tilstand og traumatisering, da det viste sig, at barnet blev født med Downs syndrom, fremhæver Ann-Iren Vestli.

Hun glæder sig over, at to af de fem dommere gav kvinden medhold og er nu i gang med at undersøge muligheden for at klage til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.