Med parader og paragraffer som våben

Den franske Marche pour la Vie (March for livet) er siden 2004 blevet en årligt tilbagevendende begivenhed. Her fra i januar i år. – Foto: Lucas DolegaEPA.

Pro-liv-organisationerne har fået medvind i Europa. Det skyldes kombinationen af to ting: En ny generation af unge abortmodstandere, som organiserer festlige happenings frem for trusler foran abortklinikker, samt øget brug af retsvæsenet til at sætte grænser for mulighederne for abort

De demonstrerede i Prag og Madrid i decembe,r og i januar i Paris, og de vil gøre det igen i den franske hovedstad i juni. Selvom kortegerne endnu ikke kan måle sig med de amerikanske pro-liv-demonstrationer i Washington eller Los Angeles, har de europæiske abortmodstandere fået vinden i ryggen som aldrig før siden indførelsen af den frie abort i de fleste af de europæiske lande i slutningen af 1960erne og begyndelsen af 1970erne.

Der er helt klart noget nyt, der rører på sig i pro-liv-organisationerne i Europa, mener Alain Escada, formand for den belgiske organisation Papa, Maman et Moi (Far, Mor og Mig).

I Italien, som skal til parlamentsvalg i april, har tidligere regeringsleder Silvio Berlusconi bakket op om redaktøren af dagbladet Il Foglio, Giuliano Ferrera, som har lanceret en international appel for at få FNs Generalforsamling til at vedtage en resolution om et midlertidigt stop for abort.

Spørgsmålet om abort er klatret højt op på dagsordenen i den italienske valgkamp, og også i Spanien, som går til valg i denne måned, er aborten blevet et af de hede valg-temaer. Her har den socialistiske regeringsleder José Luis Zapatero netop besluttet at opgive sit valgløfte om at lempe adgangen til fri abort under indtryk af pres fra den katolske kirke og de katolske vælgere.

Samtidig har myndighederne beordret lukning af fire private klinikker i Barcelona efter en anmeldelse fra den katolske lobbyorganisation e-Christians, blandt andet på baggrund af Danmarks Radios afsløring af, at klinikkerne udfører aborter helt frem til ottende graviditetsmåned. Politiet har netop afhørt en række læger samt de kvinder, som har aborteret, og sagen har sat følelserne i kog i Spanien.

Anmeldelsen er karakteristisk for den nye aktivisme, som pro-liv-organisationerne lægger for dagen.

I Frankrig har abortmodstanderne netop vundet en juridisk sejr, efter at en domstol har skubbet grænserne for, hvornår et foster kan kaldes et dødfødt barn og få en civilretlig status. Og flere retssager vil følge, lover Virginie Mercier fra organisationen Choirsir la Vie.

Retssager kan helt afgjort være med skabe opmærksomhed om, hvad der reelt foregår på abortklinikkerne, mener også Julia Willington fra den britiske Prolife Alliance.

Organisationen har blandt andet anmeldt et hospital, som gennemførte en sen abort, efter de tilladte 24 uger, fordi fosteret havde fået konstateret hareskår.

Den slags sager kan være med til at rejse principielle debatter om respekten for liv, og hvad vi accepterer, når vi tillader abort. Vi mærker helt klart, at befolkningen er rystet over for eksempel levendefødte aborter eller kravet om, at de skal dræbes med saltvandsindsprøjtninger i hjertet inden aborten for at være sikker på, at de bliver slået ihjel, siger Julia Willington, som peger på, at førsteprioriteten i Storbritannien netop nu er den britiske lovgivning om bioetik, som skal revideres.

Vi håber, vi kan få abortloven strammet ved denne lejlighed. Det er længe siden, vi har været så optimistiske, siger talsmanden for Prolife Alliance.

Ignacio Bareiro-Carambula er leder af den amerikanske pro-liv-organisation Human Life Internationals kontor i Rom. Organisationen har i de seneste år oprettet kontorer i en halv snes europæiske byer, deriblandt Polen, Tyskland, Østrig og Tjekkiet. Han konstaterer, at den europæiske pro-liv-bevægelse er blevet langt mere dynamisk i de senere år.

Jeg er i kontakt med organisationer over hele Europa, som begynder at få en vis gennemslagskraft i offentligheden. Og der er rigtig mange unge i organisationerne, påpeger han.

Dette generationsskifte er typisk for de europæiske pro-liv-organisationer, som under indflydelse af de unge medlemmer tager helt nye metoder i brug. De lænker sig ikke fast til abortklinikkerne eller forsøger at skræmme kvinder bort, der kommer for at abortere. I stedet organiserer de familiemarcher og livsmarcher i stil med den franske Marche pour la Vie, som siden 2004 og 30-året for vedtagelsen af den franske abortlov er blevet en årligt tilbagevendende begivenhed med deltagelse af pro-liv-organisationer fra flere andre europæiske lande.

I januar var der både belgiere, spaniere, tyskere og italienere med blandt de 10-15.000 deltagere, hvoraf flere forventes at vende tilbage, når unge katolikker i juni organiserer deres Life Parade, en slags pendant til bøsser og lesbiskes europæiske Gay Pride-optog. Ballonerne og den høje musik er de samme, men værdierne er de traditionelle kristne familieværdier med modstanden mod abort centralt placeret.

Mange af os har deltaget i de katolske Internationale Ungdomsdage. Vi er Johannes Paul-generationen, som man siger, fortæller 24-årige Isabelle Leclerc fra den katolske ungdomsorganisation JTVH, som også organiserer debatmøder om seksualitet og abort med unge skoleelever.

Vi ser abortmodstanden som en del af en større vision om en livskultur i modsætning til dødskultur, hvor abortmodstanden er én blandt andre værdier som for eksempel ægteskabet og troskaben som rammen om familien og kærligheden, siger Isabelle Leclerc.

Det samme siger Virginie Mercier, talsmand for den franske organisation Choisir la Vie og for det netværk, 30 Ans Ca Suffit (30 år er nok), som organiserer den årlige Marche pour la Vie.

Det er netop en march for livet, som også handler om bioetik og dødshjælp.

Pro-liv-organisationerne er ved at gennemgå en foryngelseskur. Det er helt tydeligt i for eksempel Spanien og Frankrig, og også i Belgien mærker vi en stigende interesse hos de unge, siger Alain Escada, grundlægger af den belgiske organisation Papa, Maman et Moi, som blev oprettet i 2004 som en reaktion på debatten om adoption for homoseksuelle for siden at blive bredt ud til hele familietematikken, herunder abort.

Der har været en defaitisme hos abortmodstanderne som følge, at slaget var endegyldigt tabt. Nu begynder vi at tro på, at det lade sig gøre, siger Alain Escada.

bpedersen@kristeligt-dagblad.dk