Har 40 år med fri abort ændret vores syn på livet?

Illustration: Morten Voigt.

Har den fri abort ændret vores syn på livet? Ja, mener modstanderne af den fri abort, mens kvinder, som selv fik illegale aborter, efterlyser mere eftertanke om etikken ved livets begyndelse

På den ene side anser jeg livet for at være helligt og ukrænkeligt lige fra undfangelsen. Det menneskesyn ønsker jeg at leve mit eget liv efter. På den anden side vil jeg ikke tage afstand fra loven. Tager en kvinde den vanskelige beslutning at ville afbryde en tidlig graviditet og historisk set ved vi, at det sker skal det kunne foregå under trygge forhold. Tidligere tiders kvaksalvere må ikke vende tilbage.Else Marie Kjerkegaard

Den 74-årige forfatter og retræteleder, cand.polit. Else Marie Kjerkegaard er en af de tusinder af danske kvinder, som har fået foretaget en illegal abort. Et indgreb, som tog hårdt på hende, og som hun i sin tid tiede om, men i 1989 skrev hun om den smertefulde proces i bogen Livet begynder ved undfangelsen, for det skulle dokumenteres for eftertiden, hvad kvinder måtte gennemleve for at få en illegal abort.

Else Marie Kjerkegaard var 22 år, og året var 1961, da hun blev gravid efter at have været sammen med en mand, hun dårligt kendte. Om dagen havde hun et kontorjob, så hun kunne tjene penge til at gå på studenterkursus om aftenen og forfølge drømmen om en universitetsuddannelse.

Hun vidste, at hun under ingen omstændigheder ville gennemføre graviditeten, og indså, at hun næppe kunne få dispensation til en abort gennem Mødrehjælpen. Hun fandt derfor frem til en læge, som kunne hjælpe. En eller to behandlinger skulle have været nok til at fremprovokere en abort, men hun måtte gennem en række smertefulde behandlinger og led fysisk og psykisk, mens graviditeten nærmede sig de kritiske tre måneder. Hun aborterede efter den 10. behandling og husker, hvordan hun følte en dyb lettelse.

Efter aborten gav Else Marie Kjerkegaard to løfter til sig selv. Hun ville aldrig mere have en abort, og hun ville støtte andre kvinder, som ønskede en abort i den tidlige graviditet.

Det første løfte har hun holdt og er mor til tre børn, men hun kan ikke længere støtte andre kvinder, som vil have en provokeret abort.

I dag er det 40 år siden, at loven om fri abort blev vedtaget af Folketinget. I 1973 så Else Marie Kjerkegaard loven som en sejr og lykke, men på vej mod 40-året for loven mener hun, at dagen må give anledning til eftertanke. Hun var politisk aktiv på venstrefløjen og med i kampen for ligestillingen i 1970erne og 1980erne.

I dag er hun ikke længere politisk aktiv, men følger en åndelig vej og blev for snart 10 år siden optaget i den katolske kirke.

Vi har behov for en diskussion af værdier. I mange sammenhænge gør vi livet mindre alvorligt, end det er, og på flere områder breder der sig en tingsliggørelse af livet. Jeg har i løbet af de år, der er gået, og i kraft af mit religiøse ståsted fået en meget klarere fornemmelse af, hvad liv er, selvom jeg allerede som 22-årig sansede, at jeg havde afbrudt noget, der allerede var et lille menneske i sin vorden, og at det aldrig måtte ske igen. I dag ville jeg ikke kunne gennemføre en abort. Jeg har også i praksis konstateret, at jeg er ude af stand til at støtte en anden kvinde i forbindelse med en beslutning om abort. I begge tilfælde er det ikke, fordi min kirke siger, det er en stor synd at tage liv, men fordi min samvittighed i den grad byder mig det imod, siger hun.

Forfatteren og samfundsdebattøren Bente Hansen var en af de kvinder, der var med i kampen for indførelsen af den fri abort. Hun var aktiv i Dansk Kvindesamfunds ungdomsgruppe, hvor hun var med til at agitere for seksualoplysning og information om prævention. Hun beskriver 1973 som et jubelår for ligestillingen i Danmark.

Det var som en steppebrand fra 1970 til 1973. Samme år, som vi fik loven om fri abort, fik vi også loven om ligeløn, og de to love skal ses i sammenhæng. Vi tilhørte en historisk stor ungdomsgeneration, som var en massiv del af vælgerkorpset i en tid med højkonjunktur, hvor man manglede arbejdskraft. Kvinder havde hidtil ikke haft mange rettigheder, og kampen for fri abort var en ret til at blive herre i eget liv, siger hun.

Historikeren Jytte Larsen har for Kvinfo, Danmarks nationale videnscenter og forskningsbibliotek for køn, ligestilling og mangfoldighed, arbejdet med abortens historie. Den fri abort handler nok om kvindekamp, men udspringer også af en tid, hvor der var brug for kvinder på arbejdsmarkedet.

Aborten blev først en realitet i Sovjetunionen som et led i statens socialistiske frigørelsespolitik. Når både kvinder og mænd skulle rekrutteres til lønarbejde, måtte man kunne kontrollere kvindens fertilitet. Også venstrefløjen i Kvindeligt Arbejderforbund talte tidligt for retten til abort i Danmark, siger hun.

LÆS OGSÅ: Etisk Råd er splittet om kaliumsprøjter til fostre

Den gang i 1920erne var det ikke tilladt at oplyse om og forhandle prævention, og det vakte opsigt, da forfatteren Thit Jensen turnerede med et foredrag i 1924, hvor hun opfordrede gifte kvinder til at bruge pessar og talte for et frivilligt moderskab. Først med Rigsdagens vedtagelse af den første svangerskabslov i 1937 blev det tilladt at oplyse om og forhandle prævention.

I 1960erne har man et kæmpe seksualpolitisk opgør, som var en kamp om at definere, hvad seksualiteten var og skulle være. De særligt brændende spørgsmål var, om kvinder havde samme seksuelle behov som mænd, og om seksualitet uden for ægteskabet var o.k. Et udbredt argument mod legalisering af aborten var, at kvinderne ville miste et værn. De havde hidtil kunnet afvise seksualitet på grund af risikoen for uønsket graviditet. Flere debattører frygtede, at kvinder ville blive påtvunget en mandlig seksualitet, hvis der blev indført fri abort. Respekten for det ufødte liv var også et tema, men det fyldte ikke nær så meget i debatten, siger Jytte Larsen.

Bente Hansen er glad for at have været med i kampen for den fri abort, men hun efterlyser eftertanke og politisk bevågenhed omkring udviklingen i abortspørgsmålet.

Aborten er ikke en lykkelig ret til en herlig beslutning, men det kan være en rigtig beslutning. Jeg kender mange kvinder med det, som jeg vil kalde lykkelige aborter. Men i dag ser vi også en udvikling på området, hvor årsagerne til at få en abort er nogle ganske andre. At man kan vælge en abort på grund af kønnet, er jo en ganske afsindig udvikling. Og hvorfor er det, at man skal mistænkeliggøres som forældre, hvis man vælger at få et barn med Downs syndrom? Det er pasningskrævende børn, men de er også meget givende. Politisk må man være vågen nonstop og sige fra, når vi bevæger os ud i gråzonerne, siger hun.

Psykiater Birgit Petersson er lektor i medicinsk kvinde- og kønsforskning ved Københavns Universitet. Hun mener, at der er grund til at fejre den fri abort og minde om de kvindeskæbner, som gik forud for den fri abort.

Som ung medicinstuderende blev hun uønsket gravid i 1966. Hun besluttede at rejse til Polen, hvor abort dengang var legal, og hvor udlændinge illegalt kunne købe sig til abort i dollar. Men hun skulle først tjene et større beløb og var derfor mere end 12 uger henne, inden hun og en medstuderende veninde rejste til den polske hovedstad, Warszawa. At finde en gynækolog, som ville udføre aborten, blev en opslidende jagt i kamp mod tiden og et stadig strammere budget.

Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at jeg ikke skulle have det barn. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at min egen risiko for at dø var af mindre betydning end det at skulle have et barn. Aborten var forbundet med både skam, sorg og ydmygelse, siger hun.

Birgit Petersson har fulgt spørgsmålet om abort i en årrække og sad i mere end 20 år i Abortankenævnet. I kronikken i dagens avis efterlyser hun en debat om grænserne for abort.

Dybest set er det et spørgsmål om, hvad det er for et samfund, vi vil have. De unge, veluddannede kvinder jeg møder på universitetet, tør ikke glæde sig over at være gravide, før de er forbi nakkefoldsscanningen i uge 13. Det er et tilbud, man forventes at tage imod, og vi ser undersøgelsen som garantien for, at det ønskede barn også er det perfekte barn. I nær fremtid vil teknologien åbne for andre undersøgelser, og vi skal derfor huske den brede samtale om, hvilke grænser der skal være, siger hun.

Birgit Petersson bakkes op af formanden for Det Etiske Råd Jacob Birkler, der er cand.mag. i filosofi og psykologi, ph.d. i medicinsk etik og underviser på jordemoderuddannelsen på University College Syddanmark i Esbjerg.

Jeg er ikke modstander af fri abort, men jeg kan på den anden side ikke hejse flaget. Selv om jeg er tilhænger af fri abort, så fik de abortmodstandere ret, som sagde, at den fri abort er en glidebane. På baggrund af nye teknologier er der en række spørgsmål om grænser og muligheder for provokeret abort, som vi på et stadigt nyt grundlag kommer til at forholde os til. Engang sagde man om en gravid kvinde, at hun var i lykkelige omstændigheder. I dag er en graviditet snarere et differentieret valg, som er forbundet med stærke polariserende følelser. Vi har taget livet i egne hænder siger han.

Birkler skriver på en lærebog om den provokerede abort, som skal bruges på sundhedsuddannelserne. Både på sundhedsuddannelserne og i befolkningen generelt mener han, at der er brug for at fortsætte diskussionen om abort.

I spørgsmålet om abort skal man balancere mange forskellige hensyn. Der er virkelig noget, som taler for, men der er også noget, som taler imod. Livet begynder ved undfangelsen. Det, man kan diskutere, er, hvornår der er tale om et menneske? I virkeligheden er det nogle arbitrære grænser, og det vigtigste er ikke, at vi bliver enige om et ugetal, men at vi tør tage udgangspunkt i hver enkelt situation, som rejser sig, siger han.

Landssekretær Ellen Højlund Wibe fra foreningen Retten til liv mener, at man bør markere 40 året for den fri abort ved at sætte flaget på halv for at mindes aborterne gennem fire årtier.

Det er en sorgens dag og et skamfuldt jubilæum, fordi den lov i bund og grund afskaffede retsværnet om det ufødte barn, siger Ellen Højlund Wibe om dagen.

De seneste aborttal, som Sundhedsstyrelsen har offentliggjort, er fra 2010, hvor der blev foretaget 16.362 aborter mod 16.205 året før. Aborttallet steg markant efter frigivelsen af aborten og nåede sit hidtidige højdepunkt i 1975, hvor der blev foretaget over 25.000 aborter. De sidste 10 år har tallet været rimeligt stabilt. Der er en overvægt af kvinder i alderen mellem 20 og 24 år, som vælger abort.

Mens loven af mange ses som et stort skridt i retning af ligestilling, så ser Ellen Højlund Wibe loven som kvindefjendsk.

De, som ser denne lov som en sejr, fornægter den pris, det har for en kvinde at få en abort. En kvinde kan ikke dræbe sit barn uden at det på en eller anden måde får nogle psykiske følger for hende, siger hun.

Der er lavet danske studier af kvinder, som har fået en abort, der viser, at der sjældent kommer en psykisk reaktion efter en provokeret abort, men snarere efter spontane aborter. Der er dog flere udenlandske studier, som giver et andet billede af eftervirkningerne. Blandt andet viser en norsk undersøgelse fra 2006, at hver femte kvinde får psykiske problemer efter en provokeret abort.

Målet for Retten til liv er, at den fri abort bliver afskaffet. Skønt loven har en bred opbakning i befolkningen, så sporer landssekretæren en tiltagende kritik af den gældende praksis.

Det er ikke et fuldstændig urealistisk mål, at aborten afskaffes. Du kan sammenligne det med slaveriet, som man i mange årtier også syntes var en indlysende måde at indrette sig på, og selv pæne, kristelige mennesker bakkede op om den samfundsindretning. Eller apartheid, som herskerede i USA og Sydafrika. Når tingene i den gang strider mod den menneskelige natur, så er det dømt til at gå under på en eller anden måde, siger hun.Retten til liv har en telefonrådgivning, som modtager mellem 600 og 700 opkald om året. Brugerne fordeler sig i to næsten lige store grupper. Den ene gruppe er kvinder, som overvejer en abort, mens den anden gruppe er kvinder, der har fået en abort. Blandt de kvinder, som overvejer abort, mærker rådgiverne en anden forståelse af, hvad en abort er.Der er en forøget viden om, at en abort ikke bare handler om at få fjernet en slimklat, men at det handler om et barn. Udbredelsen af 3d-scanninger på private klinikker har medvirket til den forståelse. De kvinder, som er i tvivl, overvejer, om de skal være mor eller ikke være mor.