Fostrets etiske status er under forandring

An image from the anti-abortion video of Britain ´s Pro-Life Alliance (PLA) 22 April. Four of ...

Billede fra en anti-abort-film fra England. Foto: Scanpix. Foto: DSK

Stærkt øget brug af fosterscanninger, hvor forældre kan se deres ufødte børn, har rykket ved fostrets etiske stilling. Begravelse af aborter er bare et af flere eksempler på, at fostre i stadig højere grad opfattes som små børn

Et hjerte, der blinker. En hånd, der klør på kinden. Små fødder, der spræller. Når vordende forældre via scanninger allerede få måneder inde i graviditeten kan danne sig et tydeligt billede af deres ufødte, er det med til at ændre på den etiske opfattelse af fostre. Og når sundhedspersonale tilmed vælger at begrave aborterede fostre på en kirkegård, er der tale om en handling, som giver fostret status af et dødt barn frem for blot en samling væv og celler.

Det mener en række eksperter og fagpersoner, der beskæftiger sig med området. En af dem er Sniff Andersen Nexø, adjunkt i moderne kultur og socialhistorie ved Københavns Universitet:

"Efter min opfattelse er der generelt sket en bevægelse henimod, at man også med helt tidlige fosterstadier tilskriver fostrene en menneskelighed og en individualitet. Hvis man tager begravelserne som eksempel, er der jo tale om en kategoriserende handling. Der er faktisk meget stramme regler for, hvad man må begrave – man må for eksempel ikke begrave en symaskine. Så når man begraver aborterede fostre, tildeler man dem en status af menneske," siger Sniff Andersen Nexø, der er ved at skrive en videnskabelig artikel om netop dette emne.

Og i det offentlige rum sker der en stadig større grad af personificering af fostre:

"Den teknologiske udvikling giver os oplevelsen af at kunne 'kigge ind', og derfor er ultralydsbillederne alle vegne: De private klinikker, der sælger scanninger, kalder det 'babybio', og forældre lægger scanningsbilleder ud på internettet og skriver: 'Er hun ikke sød?' Det er ret massivt," siger Sniff Andersen Nexø, der også peger på, at netop personificeringen af fostre spiller en stor rolle i den stadig mere kritiske holdning til den frie abort i blandt andet USA.

Hospitalspræst på Herlev Hospital Tom Kjær har været initiativtager til en procedure på hospitalet, hvor man samler alle aborterede fostre, kremerer dem og sætter urner ned på en lokal kirkegård, hvis der er tale om fostre på under 22 uger. De er nemlig ikke juridisk set betragtet som børn, men som affald.

"Men ved de sene aborter er der altså arme, fingre og ansigter. Og for nogle repræsenterer det altså noget andet end fostervæv. For en del mennesker er det et barn, som de har ventet på. Og i forhold til dengang, hvor vi begyndte at begrave fostre, er der sket endnu mere, som gør, at folk endnu tidligere har en tilknytning. Man er blevet bedre til diagnostikken, og forældrene kan allerede i uge 13 se et hjerte stå og blinke på en skærm. Rigtig mange oplever sig meget tidligt i graviditeten som værende forældre, der venter et konkret barn, og ikke bare nogen, der bærer på noget fostervæv," siger Tom Kjær.

Jurist og adjunkt ved Københavns Universitet Janne Rothmar Herrmann har skrevet bogen "Retsbeskyttelse af fostre og befrugtede æg". Også hun oplever en bevægelse henimod, at et foster etisk får stadig mere status af barn:

"Det ville jo ikke overleve, hvis ikke det var inde i kvindekroppen, så det er jo ikke et barn. Men diskussionerne opstår alligevel i takt med de nye scanningsteknikker. Man associerer fra foster til barn og får større og større tendens til at tillægge det større status, end det juridisk er berettiget til," siger hun.

vaaben@k.dk

Danmark side 2

Leder side 16