Fostre kan føle åndelig smerte
Kirkeligt set: Fosteret kan med al sandsynlighed mærke åndelig smerte ved abort, skriver teolog og journalist Iben Tranholm
Et menneskefoster kan ikke føle smerte, før det er 24 uger gammelt, viser ny forskning. Fostrets hjerne er i uge 24 endnu ikke færdigdannet, og derfor er fosteret heller ikke bevidst, konkluderer en undersøgelse fra Royal College of Obstetricians and Gynaecologists.
I Storbritannien er abortgrænsen som bekendt uge 24, og det er det engelske sundhedsministerium, som står bag forskningen. Undersøgelsen viser, at det kemiske miljø i livmoderen gør, at fosteret befinder sig i en slags søvnlignende bevidstløshed og derfor ikke er i stand til at føle smerte.
LÆS OGSÅ: Fostre kan ikke føle smerte før uge 24
Om disse ny resultater kan gøre abort mindre smertefuld for både mor og barn, kommer helt an på, hvordan man mener, et menneske er sat sammen. Undersøgelsen vidner om et entydigt biologisk, materialistisk menneskesyn: Hvis ikke et menneske kan føle fysisk smerte, eller hvis det er bevidstløst, er det ikke et menneske. Hvad forskningen slet ikke tager højde for, er, om mennesket i virkeligheden først og fremmest er et åndeligt væsen og derfor også må føle åndelig smerte ved en abort.
Undersøgelsen konkluderer altså mellem linjerne, at kriteriet for at være menneske, er, at man kan føle fysisk smerte. Men for at kunne tale om et egentligt menneske, må der være en sjæl til stede. Det, som særligt kendetegner mennesket i forhold til andre skabninger, er dets sjæl.
Men hvornår kommer sjælen så ind i fostret?
Svaret må være ved undfangelsen. I hvert fald hvis man ser nærmere på den kristne tro. Her er der især to begivenheder, som peger på, at Gud indgyder mennesket sjælen allerede ved undfangelsen. Den ene er dogmet om Jomfru Marias uplettede undfangelse. Selvom der måske ikke er mange danskere, som bekender sig til dette katolske dogme, så siger dogmet dog alligevel noget væsentligt om, hvad der sker i undfangelsen.
Det interessante er, at dogmet tager udgangspunkt i undfangelsen og ikke i Marias efterfølgende liv og udvikling. Hvad hun fritages for, er arvesynden. Det kan kun lade sig gøre hvis Maria også er udstyret med en sjæl i undfangelsesøjeblikket. Det giver ikke mening at tale om arvesynd uden en sjæl. Arvesynden relaterer alene til sjælen. Den er ikke en biologisk størrelse, men en sjælelig og åndelig.
Det samme gør sig gældende med hensyn til selve Jesu undfangelse ved Helligånden. Er det muligt at forestille sig, at Jesu undfangelse ved Helligånden er foregået, uden at han er samtidig har haft en sjæl? Næppe.
Disse to undfangelser siger netop, at undfangelse ikke kun sker på et rent biologisk plan, men i høj grad også et åndeligt. I den kristne forståelse af skabelse kommer ordet, som er ensbetydende med ånd, altid før det kødelige. Det er Guds ord, som skaber. Ordet, som bliver kød.
Men kan man overføre disse to exceptionelle eksempler på hele menneskeheden? Ja, i Jeremias? Bog 1, 5 står: "Før jeg dannede dig i moders liv, kendte jeg dig, før du kom ud af moders skød, helligede jeg dig." Hvordan kan Gud kende et menneske før det bliver til i fysisk form, hvis ikke sjælen allerede er til stede og er kendt af Gud?
Også i østlige religioner, hvor man tror på reinkarnation, gælder det, at sjælen har liv, før den tager bolig i kroppen.
Uanset om man er religiøs eller ej, mangler det åndelige aspekt i den grad i abortdebatten. For ånd kan ikke lukkes inde i en krop. Det åndelige har et selvstændigt liv i forhold til det guddommelige og er ikke nødvendigvis afhængigt af en fysisk form.
Det viser for eksempel ud af kroppen-oplevelser i forbindelse med yoga og meditation, hvor sjælen transcenderer det fysiske. I nærdødsoplevelser beretter mange også om, hvordan de så deres egen krop ligge på operationsbordet, mens de selv åndeligt set befandt sig et andet sted. Også døende, hvor kroppens organer stort set har sat ud, kan reagere positivt på bøn og sakramenter. Disse grænsesituationer vidner om, at ånden har et selvstændigt liv, der kan reagere på andre stimuli end kroppens. Hvem kan vide, om fosteret ikke allerede har et liv og fællesskab med Gud fra undfangelsesøjeblikket?
Det er derfor udtryk for et overfladisk og reduceret syn på mennesket, hvis man vil forsvare abort indtil uge 24 med, at fostret ikke kan mærke fysisk smerte. Fosteret kan med al sandsynlighed mærke åndelig smerte ved svangerskabsafbrydelse. Abort er jo en definitiv afvisning af et menneske.
Selv den moderne psykologi bliver mere og mere bevidst om, at mennesker kan bære sjælelige traumer med sig helt fra fostertilstanden – ja, måske endda helt fra undfangelsestidspunktet – og at de kan være afgørende for både selvværd og velbefindende i voksenlivet.
Hvis abortpolitikken skal være redelig, er det på høje tid, at man begynder at tage dette åndelige aspekt med i overvejelserne om, hvad liv er, og hvad det er værd.
Kirkeligt set bliver skrevet på skift af tidligere biskop over Roskilde Stift Jan Lindhardt, integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm og teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen