Forening opsætter kors for hver provokeret abort

MED AFSTEMNING: Retten til Liv, som er imod fri abort, vil den 21. september omdanne en mark ved motorvej E45 til en kirkegård. Foreningen vil opsætte et kors for hver provokeret abort, der årligt finder sted. 16.000 kors står foreløbigt klar

2013 er 40-års-jubilæet for loven om svangerskabsafbrydelse i Danmark. Det jubilæum vil den kristne organisation mod abortlovgivningen, Retten til liv, markere med en ambitiøs og omfangsrig aktion.

Sammen med 30 frivillige har organisationen brugt de seneste tre lørdage på at fremstille 16.000 hvide trækors. Dem vil de den 21. september bruge til at omdanne en mark i Østjylland ved motorvej E45 til en kirkegård. Og det en stor en af slagsen.

LÆS OGSÅ: Det mener religionerne om abort

Pointen med korsmarken er, at vi i 40-året for fri abort vil markere det uhyrlige antal mennesker, som er blevet ofret, siden vi fik loven. 770.000 er det blevet til. Det vil vi gerne visualisere for de danskere, der kører forbi marken, forklarer landssekretær for Retten til Liv Ellen Højlund Wibe.

De 16.000 kors repræsenterer det antal aborter, der bliver foretaget årligt. Og i Retten til Liv mener man, at begivenheden vil sætte fokus på de aborterede fostres menneskelighed.

Vi smider fostre ud som affald, og samfundets politik er, at vi bare skal glemme dem. Når man sætter et kors, sætter man det normalt på en kirkegård. Så når de her kors kommer ud at stå på rad og række, håber vi, at man vil kunne forstå, at der er tale om tab af menneskeliv, siger Ellen Højlund Wibe.

LÆS OGSÅ: Sene aborter skal ikke slås ihjel først

Hun er klar over, at aktionen nok vil høste kritik fra abortlovgivningens fortalere, men mener alligevel, at der i den brede danske befolkning vil være forståelse for Retten til Livs budskab.

Vi vil gerne vække den almindelige dansker. For de mest ihærdige aborttilhængere vil det nok være en torn i øjet. Men vi tror også på, at der bagved dem står mange, som vil sige, at det er sandheden, vi har fat i, siger hun.

Marken skal stå et par uger som et mindesmærke for aborterede fostre. Men samtidig skal korsene være en gestus til de kvinder, der står tilbage med sorg efter en abort.

Selvom det er barnet, vi har fokus på med korsmarken, tror vi også på, at vi med dette respektfulde minde over barnet tager kvinden ved hånden og taler til hendes følelser. Også hende, der har et abortlig i bagagen, siger Ellen Højlund Wibe.

Hos Dansk Kvindesamfund kritiserer man idéen om en korsmark.

Jeg synes, at det er et angreb på kvinders rettigheder til at bestemme over egen krop. Hele den retorik med, at abort er drab og mord, er noget, der pådutter kvinder skyld. Og de fleste kvinder, der har skullet træffe valget om abort, har allerede haft deres skrupler vedrørende deres beslutning, siger næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund Ulla Tornemand.

Hun mener ikke, at et forbud mod abortlovgivning vil føre noget godt med sig. Tværtimod vil kvinder i højere grad blive udsatte, hvis en ophævelse af loven skulle finde sted. Det viser erfaring fra de lande, der har forbud mod abort.

Et forbud skaber ikke et lavere antal af aborter. Det gør det bare mere usikkert at få abort for de kvinder, der ikke længere har mulighed for at bestemme over deres egen krop, siger Ulla Tornemand.

Opsætningen af de 16.000 hvide trækors er åben for alle, der er interesserede i at deltage. Men Retten til Liv råder frivillige til at tilmelde sig på foreningens hjemmeside. Indtil videre har 200 meldt sig til at opsætte trækorsene.