FN vil have lettere adgang til abort i Irland

Tre kvinder har anlagt sag, hvor de kalder det et brud på deres menneskerettigheder, at de var tvunget til at få en abort i udlandet, fordi de ikke lovligt kunne få den i Irland.

Irland er under pres fra blandt andet FNs menneskerettighedskomite for at lette irske kvinders mulighed for at få en lovlig abort i hjemlandet. Tre kvinder sagsøger også staten ved Menneske-rettighedsdomstolen i Strasbourg

Irland er ikke i overensstemmelse med FNs menneskerettighedskonvention, når kvinder ikke har fri adgang til abort.

Meldingen kommer i en landerapport om Irland, hvor det katolsk dominerede land endnu en gang bliver kritiseret for den strenge abortpolitik.

Rapporten er blot det seneste eksempel på, hvordan der internationalt er pres på Irland for at ændre landets strikse abortlovgivning.

Spørgsmålet om ret til abort bliver også rejst ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, oplyser den irske radiostation RTE.

Tre ikke-navngivne kvinder har anlagt sagen, hvor de kalder det et brud på deres menneskerettigheder, at de var tvunget til at få en abort i udlandet, fordi de ikke lovligt kunne få den i Irland.

En af dem løb risikoen for at få en graviditet uden for livmoderen. En anden var i behandling med kemoterapi for kræft, mens den tredje havde fået sine andre børn tvangsfjernet. Alle havde de fået afslag på abort i hjemlandet.

Det hyppigste rejsemål for abortsøgende er England og Wales. Hele 6686 kvinder rejste sidste år over det irske hav for at få fjernet det uønskede foster.

Sagen i Strasbourg er anlagt af den irske forening for familieplanlægning som et led i deres kampagne for at få ændret reglerne, hvor abort i dag er næsten umulig.

Sagen er endnu ikke programsat, men på forhånd har den irske dommer ved domstolen erklæret sig inhabil i sagen.

Tidligere på året har også menneskerettighedskommissær Thomas Hammarberg fra Europarådet truet med at slæbe Irland for domstolen, fordi irsk politik efter hans opfattelse er et brud på den europæiske menneskerettighedskonvention.

Jeg opfordrer de irske myndigheder til at sikre, at lovgivningen bliver tilpasset, så vi løser dette problem, så den nødvendige medicinske service er til rådighed til at udføre lovlige aborter, hedder det blandt andet i den 58 sider lange rapport, skriver avisen Irish Times.

Thomas Hammarberg fremhæver, at det særligt er sårbare kvinder som mindreårige piger og immigranter, der kommer i klemme.

Kritikken er siden fulgt op af FNs menneskerettighedskomite. Irland underskrev FNs charter om civile og politiske rettigheder for 19 år siden. Den seneste rapport, som bliver udarbejdet hvert femte år, siger, at der er sket meget, men at meget stadig mangler.

Komiteen gentog sin kritik af, at det kun i helt ekstreme tilfælde er muligt at få en abort i Irland.

Vi anerkender, at der er etableret et kontor for kritiske graviditeter, men komiteen beklager, at fremskridt sker alt for langsomt, hedder det i rapporten.

Indblandingen i de irske forhold bliver ikke budt velkommen. Netop tvivl om landets ret til selv at bestemme sin abortpolitik bliver angivet som en af grundene til, at irerne stemte nej til Lissabon-traktaten.

Kommentatoren David Quinn opsummerer den holdning i avisen Irish Independent.

Da den katolske kirke stadig var en stor magtfaktor i Irland, blev den af kritikerne beskyldt for at have monopol på moralen. I dag er det hovedsageligt den anti-religiøse venstrefløj, som påstår, de har monopol på moral. De kalder det bare ikke moral længere, men menneskerettigheder, skriver David Quinn.

norum@kristeligt-dagblad.dk