Flertal afviser tvungen rådgivning af abortsøgende

Kristendemokraterne ønsker at nedbringe antallet af aborter, ved at indføre obligatorisk rådgivning om konsekvenserne af en abort til alle abortsøgende Foto: colourbox.com

Alle abortsøgende skal ifølge Kristendemokraterne have obligatorisk rådgivning om konsekvenserne af en abort og mulighederne for at fortsætte graviditeten. Det ønske står partiet temmelig alene med

Færre gravide skal få en provokeret abort. Med et beslutningsforslag, der førstebehandles i dag, forsøger Kristendemokraterne at puste nyt liv i mærkesagen.

Konkret foreslår partiet, at alle abortsøgende kvinder skal have en obligatorisk rådgivningssamtale med en læge, jordemoder eller anden rådgiver. Her skal de have forklaret de fysiske og psykiske konsekvenser og risici ved indgrebet. Derudover skal de abortsøgende orienteres om den støtte, som kan fås fra kommunen og om mulighederne for at bortadoptere barnet.

"Sagen er, at det ene liv træffer en afgørende beslutning for det andet liv – og måske på et uoplyst grundlag. Vi betragter et foster som et menneske, der skal have en chance på jorden," siger Per Ørum Jørgensen, Kristendemokraternes politiske ordfører.

Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen, afviser forslaget. Kvinder, som ønsker at få en abort, drøfter det i forvejen med egen læge. Og drøftelsen gentages på sygehuset inden indgrebet, påpeger Birgitte Josefsen, som selv har været sygeplejerske på en afdeling, hvor der blev foretaget provokerede aborter.

"Der ligger helt klart nogle gode intentioner bag Kristendemokraternes forslag, men vi skal ikke påtvinge nogen et samtaleforløb, hvis de hverken har brug for det eller lyst til det," siger hun.

Men Kristendemokraterne sammenligner de danske og tyske forhold. I Danmark ender 21 procent af alle registrerede graviditeter med en abort, og her modtager 8 procent af de gravide en særlig samtale. I Tyskland, hvor rådgivningen er obligatorisk, er aborttallet 14 procent. Trods de kulturelle og religiøse forskelle understreger det ifølge Per Ørum Jørgensen samtalernes betydning.

Alligevel bliver beslutningsforslaget i dag afvist af også Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti.

"Jeg tror, at mange kvinder er meget afklarede, når de får aborten. Og man kan ikke se bort fra kvindens ret til at bestemme selv – vi kræver jo heller ikke tvungne samtaler inden store operationer," siger Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen.

DF's sundhedsordfører, Liselott Blixt, siger:

"Personligt er jeg meget imod abort og ville aldrig selv få én. Men jeg tror ikke på, at en samtale fra eller til rykker noget som helst. Det er meget vigtigere, at vi får en værdidebat om, hvorfor nogle folk ikke har moralske skrupler over at få en abort, fordi kønnet eller noget andet er forkert."

Siden 2000 har det været lov, at gravide, der ønsker at afbryde en graviditet, skal tilbydes en rådgivende samtale, men det har ikke begrænset antallet af aborter.

Ifølge Danmarks Statistik blev der i 1999 foretaget 15.794 provokerede aborter. I 2009 var tallet steget til 16.205.

Sundhedsstyrelsens "Undersøgelse om uønskede graviditeter og valg af abort blandt kvinder under 25 år" fra 2010 viser, at især helt unge kvinder vælger abort. Og at cirka hver sjette kvinde under 20 år, der vælger at få en abort, har fået det før.

beck@k.dk