Flere aborterede fostre end antaget er i live

Kravet i lovgivningen er, at de fostre, som man giver tilladelse til at abortere, ikke er levedygtige. Så når der er livstegn hos disse sent aborterede fostre, tyder det på, at man har nogle fostre, der ikke skulle have været aborteret. Foto: . / Scanpix

levendefødte aborter

I Sundhedsstyrelsens Vejledning om kriterier for levende- og dødfødsel mv. fra 2005 lyder det:

Ved livstegn forstås vejrtrækning, hjerteslag, pulsation i navlesnoren eller tydelige bevægelser. Såfremt der iagttages mindst ét af de ovennævnte tegn på liv, efter at barnet/fostret er fuldstændig født eller fremhjulpet, er der tale om et levendefødt barn. Dette gælder uanset svangerskabets alder og tillige uanset om baggrunden evt. måtte være et indgreb efter abortlovens regler herom.

relevante temaer

Omfanget af sent aborterede fostre, der viser livstegn, overrasker. Professor mener, at reglerne om sen abort bør gennemgås

For første gang nogensinde er der sat tal på, hvor mange fostre, der viser livstegn efter en sen provokeret abort mellem 12. og 22. graviditetsuge.

Tidligere har fagfolk anslået, at hvert 10. foster gispede eller udviste andre livstegn efter en sen abort. Men en opgørelse fra landets næststørste fødested, Aarhus Universitetshospital Skejby, viser nu, at ud af 70 sene aborter foretaget mellem august 2011 og november 2012 var 11 levendefødte det vil sige 16 procent. Overført til landsdækkende tal fra 2010, hvor 877 fostre blev aborteret efter 12.uge, svarer det til, at der i løbet af et år er livstegn hos omkring 140 aborterede fostre.

LÆS OGSÅ: Hvornår er liv et liv?

Tilladelse til sen abort bliver kun givet med henvisning til alvorlig sygdom hos fostret, eller hvis man vurderer, at særlige sociale forhold gør moderen uegnet eksempelvis meget ung alder.

Formand for Jordemoderforeningen og medlem af Det Etiske Råd Lillian Bondo er overrasket over den høje andel:

Men det er min fornemmelse fra mine kolleger, at det ikke er noget stort problem at håndtere, selvom det er en ulykkelig situation. Det kræver god information og forhåndsaftaler og procedurer for, hvordan man nænsomt og roligt behandler det foster, som viser sig at være levendefødt, så det ikke lider, siger Lillian Bondo, der gerne vil have lavet en faglig udredning af hvilke forhold, som må anses for mindst belastende for det foster, der bliver aborteret.

Landsforeningen Spædbarnsdød ønsker, at forældre skal have mulighed for at tilvælge en såkaldt kaliumsprøjte, der inden aborten sætter fostrets hjerte i stå og dermed sikrer, at der ikke er livstegn hos det aborterede foster. Sekretariatschef Michael Esmann:

LÆS OGSÅ: Over hele verden vælges børn til og fra i laboratoriet

Vi mener, forældrene skal have et informeret valg, hvor de bliver oplyst om risikoen for, at det er et levendefødt foster, og hvilke muligheder der er for, at det ikke sker.

Han peger dog på, at nogle forældre oplever det som positivt at have tid sammen med det aborterede foster, da de oplever det som et barn, de gerne vil sige farvel til.

Antallet af aborter efter 12. uge, der er steget fra 659 i 2004 til 877 i 2010, har været med til at sætte fokus på problemet. Men overlæge ved Aarhus Universitetshospital Skejby Olav Bjørn Petersen, som også er formand for Dansk Føtalmedicinsk Selskab, mener ikke, antallet har betydning i sig selv:

Det forskrækker mig ikke det afgørende er derimod, hvordan man informerer og tager sig af de par, der lander i den situation, at et aborteret foster viser livstegn, og ikke mindst at personalet er uddannet til at tage sig af det, siger han og henviser til, at man i Aarhus har oprettet et særligt afsnit, Y3, hvor seks jordemødre alene arbejder med de sene aborter.

LÆS OGSÅ: Læge: Myndigheder bør stoppe abortturisme

Birgit Petersson er lektor ved afdeling for medicinsk kvinde- og kønsforskning, Københavns Universitet, og er netop udtrådt efter 27 år i Abort-ankenævnet, der tager stilling til ankesager om sene aborter. Hun undrer sig over, at andelen af levendefødte aborterede fostre er så høj:

Jeg har siddet i Abort-ankenævnet i årtier, og det er først i de senere år, at problematikken er dukket op. Hvis der i dag er større risiko end tidligere for, at fostrene er levedygtige, bliver lægerne på de pågældende afdelinger nødt til at gå over til kaliumsprøjter. Det må være konsekvensen af det.

Peter Øhrstrøm, professor og videnskabsteoretiker ved Aalborg Universitet samt tidligere medlem af Det Etiske Råd, mener, at når fostre viser livstegn efter provokeret sen abort, rejser det grundlæggende og alvorlige etiske spørgsmål om praksis i forbindelse med tilladelser til sen abort.

Kravet i lovgivningen er, at de fostre, som man giver tilladelse til at abortere, ikke er levedygtige. Så når der er livstegn hos disse sent aborterede fostre, tyder det på, at man har nogle fostre, der ikke skulle have været aborteret, og at man igen bør se på regler og praksis vedrørende tilladelse til sen abort, siger han.

Line Vaaben

Uddannet fra DJH år 2000, praktik på Berlingske Tidende. Journalist på Berlingske Tidende 2000-01, Fønix Bureau 2001-02, Berlingske Tidende 2002-03, herefter Politiken 2003-07 og Fyens Stiftstidende 2007-08. Kristeligt Dagblad fra 2008-2014.

Tilføj kommentar

 
 
 

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.