Få hospitaler behandler fostre som affald

En rundringning foretaget af Landsforeningen Spædbarnsdød og Kristeligt Dagblad viser således, at kun tre fødeafdelinger ud af de 25, der foretager aborter, i dag bortskaffer fostrene som biologisk affald, som det ellers var helt almindelig praksis for bare få år siden. Foto: .

Få hospitaler bortskaffer aborterede fostre som biologisk affald. De fleste foretager nedgravning af fostrene på en kirkegård. Det Etiske Råd tager i denne uge stilling til spørgsmålet

Landets hospitaler har gennem de senere år i stort antal ændret deres praksis omkring bortskaffelse af aborterede fostre.

En rundringning foretaget af Landsforeningen Spædbarnsdød og Kristeligt Dagblad viser således, at kun tre fødeafdelinger ud af de 25, der foretager aborter, i dag bortskaffer fostrene som biologisk affald, som det ellers var helt almindelig praksis for bare få år siden. Og et af stederne, Odense Universitetshospital, forsøger netop nu at ændre praksis, så fostrene bliver gravet ned på en nærliggende kirkegård.

De nye tal glæder Michael Esmann, sekretariatschef i Landsforeningen Spædbarnsdød:

"Det viser, at hospitalerne i deres omtanke og omsorg for forældrene har fundet værdige måder at behandle fostrene på langt de fleste steder. Vi ser det som en større anerkendelse af, at der for mange forældre kan følge en stor sorg med at abortere et foster," siger han.

LÆS OGSÅ: Stor forskel på håndtering af aborterede fostre

Som Kristeligt Dagblad skrev den 4. marts, er der stor forskel på, hvordan man håndterer aborterede fostre på landets hospitaler, hvis de bliver aborteret provokeret eller spontant mellem 12. og 22. uge, enten fordi der er fundet en alvorlig misdannelse, eller forældrene har søgt abort med henvisning til deres sociale situation. I denne uge kommer Det Etiske Råd med en udtalelse i spørgsmålet. Her vil rådet både tage stilling til, hvorvidt man mener, der bør være ensartet praksis på området, og i så fald hvordan en national ordning bør skrues sammen.

Roskilde Sygehus er et af de steder, hvor aborterede fostre stadig bliver bortskaffet, medmindre forældrene beder om at få fostret udleveret til en begravelse. Karen Marie Bøggild er sygehuspræst på sygehuset. Hun synes, det er et utroligt svært spørgsmål:

"Man kan tale for begge dele. Men hvis man vælger nedgravning, skubber man til vores opfattelse af abortgrænsen. Så er det jo ikke længere et foster, men et barn. Der findes ikke entydige svar her, og jeg er meget spændt på, hvilken anbefaling Det Etiske Råd kommer med i denne her sag."

Også på Regionshospitalet Randers bliver fostret bortskaffet, medmindre forældrene ønsker det udleveret. Men chefjordemoder Lone Neumann understreger, at man følger debatten nøje:

"Vi taler med parrene om, hvad de ønsker. Hvis de siger, at de ikke vil have noget med fostret at gøre, opbevarer vi det i kapellet, hvor det står i en uge, hvis forældrene fortryder. Herefter bliver det brændt. Men vi er på ingen måde lukket over for at ændre vores procedure for det. Så vi er spændt på, hvad Det Etiske Råd udtaler om, hvilken praksis, de synes, er den mest hensigtsmæssige," siger Lone Neumann.

På Sygehus Thy/Mors ændrede man procedure for et halvt år siden. Nu får alle forældre tilbud om økonomisk tilskud til en begravelse, hvis de ikke vælger fælles nedgravning med andre fostre.

"Vi har ændret praksis ud fra et etisk hensyn. Det er ikke regionens ufødte barn, men forældrenes, og der bør være et tilbud om at vise respekt. Fostret bliver kun destrueret, hvis det er forældrenes udtrykkelige ønske," siger Michael Storm Klausen, sygehusdirektør for Sygehus Thy/Mors.

vaaben@k.dk