Etisk Råd er splittet om kaliumsprøjter til fostre

Muligheden for, at et foster inden abort gives en kalium-indsprøjtning, for ikke at vise livstegn, splitter Det Etiske Råd.

Halvdelen af Det Etiske Råd mener ikke, at forældre før en sen abort bør tilbydes, at fostrets hjerte sættes i stå med en indsprøjtning for at forhindre, at det viser livstegn. Rådet anbefaler, at omfanget af brugen overvåges

Skal et foster, der aborteres sent i graviditeten, forinden havde en indsprøjtning, der sætter hjertet i stå, for at sikre, at det ikke viser livstegn efter aborten? Eller er det bedre, at fostret, hvis det skulle vise livstegn, får den fornødne omsorg hos personale eller forældre, indtil det dør?

Det har Det Etiske Råd taget stilling til i en redegørelse, der udkommer i dag. Her afviser otte medlemmer brug af de såkaldte kaliumindsprøjtninger. Ifølge en af modstanderne, professor og overlæge ved Neonatalklinikken på Rigshospitalet Gorm Greisen, fører metoden tanken hen på aktiv dødshjælp:

Godt nok er det et foster og ikke et rigtigt menneske. Men jeg er børnelæge og arbejder med nyfødte, og gråzonen mellem fostertilstanden og det for tidligt fødte barn er meget nærværende i mit professionelle arbejde. For mig at se er hele forestillingen om kaliumindsprøjtningen som den lette død det samme, som ligger bag hele eutanasitanken.

Kaliumindsprøjtninger tilbydes forældre i forbindelse med sene aborter i flere andre europæiske lande, blandt andet Frankrig, for at forhindre, at fostret spjætter, gisper eller trækker vejret, når det kommer ud. Metoden benyttes også i sjældne tilfælde herhjemme ifølge redegørelsen tilbydes det ved mindst fem hospitaler i Danmark. Og det bør stadig være en mulighed, mener syv andre medlemmer af Det Etiske Råd. Herunder formanden, filosof og ph.d. i sundhedsetik Jacob Birkler.

Jeg er af den grundlæggende opfattelse, at eftersom det er ganske få tilfælde, der er tale om, er det afgørende at have blik for den enkelte situation, som kan være meget forskellig fra gang til gang. Personligt mener jeg ikke, at man kan regulere sig ud af det. Og derfor bør det være op til personalet at vurdere, hvornår det kan være en god idé at tilbyde kaliumindsprøjtning eller ej.

LÆS OGSÅ:Jordemødre får ret til ikke at medvirke til abort

Der blev i 2011 foretaget 778 aborter mellem 12. og 24. graviditetsuge i Danmark, men der findes ingen opgørelse over, hvor ofte aborterede fostre viser livstegn i Danmark. En optælling fra Aarhus Universitetshospital Skejby har tidligere vist, at ud af 70 sene aborter var 11 levendefødte det vil sige 16 procent. Og det kan være belastende for personalet, der skal udføre indgrebet, påpeger Anne Vinggaard Christensen, Enhed for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning, Københavns Universitet, som forsker i emnet:

Fra mine interviews med jordemødre ved jeg, at de fandt det svært at håndtere levendefødte fostre. Vi ved også fra udenlandske undersøgelser fra blandt andet England og Frankrig, at store dele af sundhedspersonalet generelt er positive over for brugen af kaliumsprøjten, fordi de skånes for at skulle håndtere et foster, der udviser livstegn, og de dilemmaer, det medfører, siger hun.

Formand for Dansk Føtalmedicinsk Selskab, overlæge Olav Bjørn Petersen påpeger, at et aborteret foster, der viser livstegn, ikke nødvendigvis er en negativ oplevelse for forældrene, hvis de er grundigt orienteret inden. Han leder Center for føtalmedicin og ultralyd på Aarhus Universitetshospital Skejby, hvor man i knap to år har haft en særlig enhed, der håndterer sene aborter. Her bruger man aldrig kaliumindsprøjtninger:

Det er helt afgørende, at personalet er uddannet til at rumme den her situation. Men nogle af de forældre, der har været igennem det her, har sagt til os, at noget af det eneste smukke i den forfærdelige situation faktisk var at opleve livstegn og udtrykke kærlighed til det barn, som ikke fik lov at leve på grund af meget alvorlig sygdom, som var uforenelig med liv.

Det Etiske Råd anbefaler også, at kvinder, der aborterer sent, omhyggeligt forberedes på sandsynligheden for, at fostret viser livstegn efter aborten. Og det er sundhedsminister Astrid Krag (SF) enig i, skriver hun i en udtalelse til Kristeligt Dagblad:

Udtalelsen fra rådet viser, at der ikke er et entydigt svar på, om kaliumindsprøjtning bør være et tilbud. Nogle vil helt udelukke brugen, mens andre vil give muligheden, hvis særlige omstændigheder taler for det. Umiddelbart er min egen holdning, at spørgsmålet er så individuelt, at det må håndteres ud fra den konkrete situation, skriver ministeren, der nu vil drøfte redegørelsen med de andre sundhedsordførere.

Rettet 22. maj 2013 klokken 9.40:
Det har af denne artikel tidligere fremgået, at der i 2012 blev foretaget 293 aborter mellem 12. og 24. graviditetsuge i Danmark. Dette tal er nu rettet til, at der i 2011 blev foretaget 778 aborter mellem 12. og 24. graviditetsuge i Danmar. Kristeligt Dagblad beklager fejlen