Er den fri abort altid fri?

Modelfoto af stress-situation-- Stressede personer har mere end dobbelt så høj risiko for at blive forkølede eller ramt af influenza sammenlignet med ikke-stressede personer, siger professor dr.med. Bobby Zachariae, Onkologisk afdeling påÅ+rhus Universite Foto: .

MED AFSTEMNING Flere unge socialt udsatte kvinder samt advokater mener, socialrådgiverne presser til abort. Flere peger på, at der bør være mere fokus på prævention og muligheden for bortadoption

21-årige Simone Jørgensen er mor til en datter på to og fik for nylig en abort, som hun følte, Randers Kommune pressede hende til.

Det fremgik af DRs 21 Søndag i sidste uge.

I programmet fortalte den unge kvinde, at hun pligttro kontaktede kommunen vedrørende sin nye graviditet. Kommunen var på det tidspunkt allerede i færd med at vurdere hendes forældreevner, fordi hun er ung og involveret i et problemfyldt forhold, og da den nye graviditet var en realitet, oplevede hun, at hun blev tvunget til at foretage et valg mellem det ufødte barn og sin toårige datter.

Jeg blev fortalt, at hvis jeg ville beholde min datter, skulle jeg få foretaget en abort. Ellers ville de tage min datter fra mig, sagde Simone Jørgensen til 21 Søndag.

STORT TEMA: Abort

I programmet berettede flere advokater, at de ofte får henvendelser fra unge kvinder, der er blevet motiveret til at få foretaget en provokeret abort. En advokat kritiserede, at kommunerne blander sig i spørgsmål om liv og død.

Men spørgsmålet er, om de kommunale sagsbehandlere går for vidt, når de forsøger at motivere de unge kvinder til abort, eller om de blot gør deres arbejde ved at fortælle, at det ufødte barn eller allerede fødte børn sandsynligvis vil blive fjernet med tvang?

Sagsbehandlere har ifølge Serviceloven pligt til at drøfte de gravide kvinders vilkår og fornuften i deres beslutninger. Men ofte bliver disse dialoger snarere opfattet som tvang og pres. Derfor nævner flere advokater, at de jævnligt bliver præsenteret for sager, hvor unge kvinder har følt, at de bliver tvunget til at vælge abort.

Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, afviser over for Kristeligt Dagblad, at socialrådgiverne går for vidt. Men hvis en socialt udsat gravid kvinde ønsker at føde sit barn, skal man åbent forklare, at hendes forældreevner vil blive undersøgt, og at der en risiko for, at hendes barn vil blive anbragt.

Hvis ikke vi skal sige det, hvem skal så? Mange af disse piger er måske kun i kontakt med voksne, når de taler med deres socialrådgivere. Disse dialoger bliver kun taget, hvis de i første omgang kommer til os og fortæller, at de er gravide. Og vi vil ikke lyve over for dem. Jeg vil gerne gøre det meget klart, at vi sætter barnets tarv over alle andres også forældrenes. Det er en svær snak, og jeg forstår godt, at folk reagerer stærk på den udsendelse, der har været. Men det er vigtigt for mig at understrege, at der ikke er nogen socialrådgivere i Danmark, der kan gå rundt og true med at tage folks børn fra dem. En anbringelse kommer kun i stand efter en grundig undersøgelse, og beslutningen træffes på et højere niveau, siger Majbrit Berlau.

Det har tidligere vakt harme, når kontanthjælpsmodtageres familieforhold er blevet diskuteret offentligt.

Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance kom i vælten efter TV 2-udsendelsen Velkommen til virkeligheden, hvor han besøgte en kontanthjælpsmodtager for at få indblik i hendes liv. Kontanthjælpsmodtageren, Mette Hansen, fortalte den liberale politiker, at hun havde ladet sig sterilisere grundet problemer med at forsørge de tre børn, hun allerede havde. Simon Emil Ammitzbøll sagde, jeg synes, det er klogt, du har ladet dig sterilisere. Hans udtalelse blev efterfølgende kritiseret af flere medlemmer af Folketinget.

LÆS OGSÅ: De 10 vigtigste ting at vide om abort

Og cand.mag., forfatter og blogger Karina Pedersen, der er vokset op i det, hun selv kalder underklassen, sagde i et interview til Berlingske tidligere på måneden, at underklassens børn er på afveje i det øjeblik, navlestrengen bliver klippet. Derfor mener jeg, at vi skal turde rådgive unge på kontanthjælp til ikke at få børn, så længe de ikke har ressourcerne til at tage sig af dem.

Socialrådgivernes formand pointerer, at sagsbehandlerne netop skal tage den diskussion med de vordende mødre, når det er relevant.

Ifølge lovgivningen er vi forpligtede til at diskutere familieplanlægning og -forøgelse. Det er klart specificeret, at vi skal gå ind og tage de dialoger. Men der er en klar grænse mellem at have en dialog med en borger om hendes familieplanlægning og at presse hende til at få abort. Det har jeg dog svært ved at tro, at der er nogen socialrådgivere, der gør. Vi kan nemlig ikke på forhånd sige, at et barn vil blive tvangsfjernet, siger Majbrit Berlau.

Men ifølge Edith Mark, sygeplejerske, ph.d. og medlem af Det Etiske Råd, behøver det ikke at være et valg mellem provokeret abort og en tvangsfjernelse. Hun mener, at bortadoption er en overset tredje vej, som i nogle tilfælde kan anvendes i stedet for abort.

Man kan overveje at bortadoptere de børn, som er blevet undfanget. Måske skulle vi blive bedre til at adoptere danske børn ind i familier herhjemme, siger hun og fortsætter:

Stadig flere får nu en form for assisteret befrugtning samtidig med at vi foretager cirka 16.000 provokerede aborter i Danmark. Som et overordnet regnestykke hænger det ikke sammen, men for den enkelte er regnestykket selvfølgelig ikke relevant. Det, der her tæller, er at handle til gavn for den svage. Kan vi hjælpe et barn til verden og til en god tilværelse i egen familie eller i en anden familie? Selvom vi har fri abort, bør abort ikke træde i stedet for prævention. Der er stor forskel på at fraråde en ressourcesvag kvinde at planlægge at få et barn, så længe ressourcerne mangler, og at rådgive en kvinde, der allerede er gravid. I sidstnævnte tilfælde er der nemlig en tredje part: barnet, siger Edith Mark.

Lisbeth Zornig Andersen, formand for organisationen Huset Zornig og tidligere formand for Børnerådet, betoner også, at der ikke er tale om et enten-eller scenarie i disse situationer. Ligesom Edith Mark foreslår hun også, at adoption mellem danske familier kan være en tredje mulighed, som man også kan kigge nærmere på. Hun fremhæver de såkaldte åbne adoptioner, som giver moren mulighed for at bevare en kontakt til det barn, hun har født.

Organisationen Huset Zornig udvikler og anbefaler metoder til, hvordan man kan løfte den socialt udsatte klasses levevilkår. Ifølge formanden selv er det forebyggende arbejde underprioriteret. Abort har vist sig at have negative indvirkninger, derfor bør man undgå, at de unge kvinder bliver uønsket gravide. Hvis det alligevel sker, bør man støtte dem undervejs.

At gå ind og være dommer over liv og død er et meget drastisk skridt, hvis det er det, der er tale om. Jeg har selv fået gennemført en provokeret abort. Det efterlod en sorg, selvom det var rigtigt for mig at gøre. Det synes jeg dog ikke, man kan afgøre på andre menneskers vegne. I stedet burde man i folkeskolerne grundigt forklare, hvad det vil sige at være forælder. Der findes eksempelvis forældrekurser, hvor man har robotdukker, som virkelig kan sætte de unge kvinder på en prøve. Undersøgelser har vist, at fire ud af fem forsøgspersoner finder ud af, at de ikke er klar til at være mor efter at have passet robotdukkerne. Det er realistisk rådgivning. Fonden For Socialt Ansvar har sammen med Holstebro Kommune anvendt kurserne Familie med hjerte. De kurser har man kørt i 15 år i Sverige med stor succes. Mens moren er gravid, tilbyder man moduler og kurser i alt fra økonomirådgivning til parterapi og pleje af små børn. Alle de problemer, man kan løbe ind i. Holstebro Kommune mener, at den kommer til at spare milliardbeløb i forhold til omkostningerne, der kommer, når det går galt i familierne, siger Lisbeth Zornig Andersen.

Før Danmark fik fri abort i 1973, var bortadoption en hyppig anvendt løsning, når unge kvinder blev uønsket gravide. Dengang fandtes der ikke åbne adoptioner, så kvinderne kunne ikke følge barnet, med mindre det var et familiemedlem, der tog det til sig. Den støtte og hjælp, kvinderne fik, foregik typisk via Mødrehjælpen, hvor Hanne Reintoft arbejdede som socialrådgiver. Hun har været socialrådgiver i mere end 50 år og også været ansvarlig for flere sociale brevkasser.

Jeg har altid, lige fra da jeg var ganske ung socialrådgiver i den gamle mødrehjælp, ment, at kvinder skal have ret til fri abort. Men når det så er sagt, skal man aldrig presse en kvinde til at få abort. Aldrig. Kun kvinden selv kan træffe det valg, siger Hanne Reintoft, der som medlem af Folketinget stillede forslag om fri abort.

I forhold til de konkrete eksempler med socialrådgivernes abortråd er hun af den opfattelse, at hvis en kvinde ønsker at føde sit barn, må det være udgangspunktet, man arbejder videre ud fra. Rådgivning opponerer hun dog ikke imod.

Det er fornuftigt at rådgive fagligt. Men der er stor forskel på at rådgive fagligt og at varsle om, at man måske fjerner barnet. Hvis moren vil føde barnet, skal man hjælpe hende til det. Jeg har haft at gøre med børnefamilier i mange år, som vi har arbejdet med og støttet, og i sidste ende har vi fået dem til at fungere. Man kan altså komme meget langt med ordentligt socialt arbejde, siger Hanne Reintoft.

Det siger Servicelovens paragraf 11

Abort og adoption i danmark