Abortmodstandere gør klar til kamp i Irland

Der er jævnligt demonstrationer for og imod abort i Irland. Her er det abortmodstandere, der demonstrerer i det centrale Dublin. – Foto: Michael DebetsDemotix.

Abortspørgsmålet stiller Irlands konservative over for en yngre generation af ikke-troende på et tidspunkt, hvor EU kræver en revurdering af Irlands love

Patricia Caseys syn på abort stammer fra dengang, hun som 12-årig så et billede af noget, der lignede en baby, der var blevet flået fra hinanden. Det var et aborteret foster. Nu har hun som 25-årig mange år på bagen som abortmodstander i Nordirland. Hun er engageret i kampen for at fastholde abortloven i nabolandet Irland. Abortloven er en af verdens strengeste og forbyder svangerskabsafbrydelse under næsten alle omstændigheder.

Det er en kamp helt sikkert en kamp, siger hun.

LÆS OGSÅ: 16-årig piges kræftdød vækker abortdebat

Emnet stiller Irlands katolske konservative over for en yngre generation af ikke-troende på et tidspunkt, hvor kirkens greb om samfundet svækkes, og EU kræver en revurdering af Irlands love i kølvandet på en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som er et organ under Europarådet.

Ikke kun den katolske kirke er aktiv i abortmodstanden. Den internationale pro-life-bevægelse er på banen. Den betragter Irland som det bedste, den har, så landet kan nemt blive kampplads for en verdensomspændende kamp.

Det virker nærmest, som om Irland er den sidste bastion i Europa. Den skal beskyttes og må bare ikke falde, siger Kathleen Lynch, minister for handicappede, ligestilling og psykisk sundhed.

Jeg er ikke sikker på, at vi bør lade os bruge af andre til at hævne noget, de ikke har kunnet stå imod i deres egne lande.

Seks irske regeringer i træk er veget tilbage fra at tage landets abortforbud op til genovervejelse. En mindre abortindustri er derfor opstået: Irske kvinder flyves til andre dele af verden for at afbryde deres graviditet. De tager især til Storbritannien.

Snart vil den siddende koalitionsregering blive tvunget til at gøre noget ved sagen. I nærmeste fremtid vil et ekspertpanel præsentere sine anbefalinger til sundhedsministeren.

25-årige Patricia Casey var blandt de hundrede mennesker, som deltog i Dublins første træningslejr for pro-life-aktivister en lørdag i september. Mange af dem var teenagere, og der blev holdt taler af folk fra fjerne steder, heriblandt den mangeårige amerikanske abortmodstander Scott Klusendorf.

Efter otte timers seminar om, hvordan man kan forklare, overtale og om nødvendigt chokere folk til at gøre noget ved sagen, gik de unge på gaden for at danne en såkaldt livskæde på et travlt strøg. De stod og holdt plakater med udpenslede billeder af aborterede fostre.

En uge senere reagerede flere end 1000 mennesker med en demonstration for retten til selv at vælge. De stod uden for regeringskontorerne og viftede med plakater og råbte, at det hverken skal være stat eller kirke, men kvinderne selv, der må afgøre deres egen skæbne.

Irlands holdning til abort er indskrevet i en forfatningsændring fra 1983, som havde til hensigt at forbyde abort helt uden undtagelser. I 1992 blev loven udfordret i den såkaldte X-sag om et 14-årigt offer for voldtægt. Irlands højesteret afsagde kendelse om, at abort er tilladt, når kvindens liv er på spil, også hvis det er selvmord, der truer.

Totalforbuddet blev dog ikke ændret, idet regering efter regering nægtede at afklare, under hvilke omstændigheder en trussel vil gøre abort lovlig. Efter en række sager afgjorde Den Europæiske Menneskeretsdomstol i 2010, at Irland er nødt til at præcisere sin position.

Ekspertpanelets anbefalinger forventes at optegne, hvordan det skal gøres. Fire ud af fem irske vælgere vil i dag støtte en ændring af loven, så den tillader abort i tilfælde, hvor moderens liv er på spil, viser en opinionsundersøgelse foretaget for avisen Sunday Times.

Sidste år kom der hver dag godt og vel 11 kvinder fra Irland til Storbritannien for at få en abort, viser britisk statistik. Denne såkaldte britiske løsning har gjort det muligt for de irske politikere at feje problemet ind under gulvtæppet, vurderer eksperter. Kvinderne har nemlig ikke været nødt til at få foretaget ulovlige og farlige aborter derhjemme.

Det er et suverænitetssvigt at eksportere problemet på den måde, påpeger Ruth Fletcher, der underviser i jura på Keele University.

Det er et af de mange samfundsproblemer, som kritikere hævder, at Irland har været ubegribeligt længe om at tage sig af. Skilsmisse blev først tilladt i 1997, mens homoseksualitet blev afkriminaliseret i 1992.

Vi har arbejdet os igennem de her nedarvede ting. Det lader til, at abortforbuddet er det sidste, som det konservative Irland holder fast i. Og så vidt jeg kan se, sætter de alt ind på det, siger Niall Behan, der er leder af den Irske Familieplanlægningsforening, som beskæftiger sig med reproduktiv sundhed.

Scott Klusendorf har tilbragt to årtier på turné for at oplære abortmodstandere i Nordamerika. Han er grundlægger af Life Training Institute, som han også er chef for. Han regner med at bruge meget mere tid i Storbritannien og Irland i de kommende 10 år.

Vi er nødt til at klæde pro-lifers på især i de lande, hvor enigheden har været bygget op omkring en religion, som nu begynder at blive undermineret. Vi må tale for sagen på en måde, som de sekulære samfund ikke kan afvise. Det er det, jeg er her for, siger Klusendorf.

Emnet er politisk sprængfarligt. Fine Gael er det største parti i Irlands koalitionsregering. Partiet svigter sine valgløfter, hvis det indfører nogen retningslinjer i sin embedstid, og det vil måske søge at forsinke handling på området. Hvis det sker, krænker Fine Gael ikke alene domstolens afgørelse, men også sin koalitionspartner Labour og risikerer at splitte regeringen.

Domstolen ønsker klarhed, og de to partier har diametralt modsatte politikker på området, siger Ronan McCrea, som er advokat og underviser i jura på University College London.

Det irske samfund og dets politikere elsker rodede kompromiser, hvor folk tror at være blevet enige om indbyrdes uforenelige ting. Men domstolen vil have klarhed, og hvis der er noget, irerne er dårlige til, er det klarhed.

Nogle frygter, at politikerne vil blive ved med at udskyde sagen. Kathleen Lynch fra sundhedsministeriet fastholder dog, at den europæiske domstols kendelse ikke er til at komme uden om.

Der er helt klart lagt op til store forandringer, siger Jon OBrien, som leder den abortvenlige Catholics for Choice baseret i Washington.

Oversat af Sara Høyrup