Aborterede fostre med hjerteslag får cpr-numre

Hvis et foster viser livstegn efter en sen abort, er det juridisk set et levendefødt barn. Det skal tildeles et cpr-nummer, begraves og forældrene har ret til seks måneders barselsorlov. Men loven bliver ikke fulgt alle steder. Foto: .

Hvis et foster viser livstegn efter en sen abort, er det juridisk set et levendefødt barn. Det skal tildeles et cpr-nummer, begraves og forældrene har ret til seks måneders barselsorlov. Men loven bliver ikke fulgt alle steder

Hvornår er et foster juridisk set et barn? Ifølge lovgivningen på området er et foster, der viser livstegn som eksempelvis vejrtrækning eller hjerteslag efter en abort, et levendefødt barn, som skal have både cpr-nummer og begravelse, samtidig med at der udløses ret til en barsel til forældrene. Og det gælder, selvom der er tale om en selvvalgt provokeret abort. Det står i Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2005, der også understreger, at der er hjælpepligt i forhold til døende fostre.

LÆS OGSÅ: Fortællingen om et par, der fik to aborter af levende fostre

Lektor ved afdeling for medicinsk kvinde- og kønsforskning, Københavns Universitet, Birgit Petersson har forsket i sene aborter herhjemme og i udlandet. Hun mener, at lovgivningen er ude af trit med virkeligheden:

Det er en absurditet, at man giver et cpr-nummer til et barn, man har dømt til døden inde i mors mave. Jeg kan ikke tro, at det er meningen med loven. Den har været møntet på de børn, som bliver ufrivilligt aborteret under en graviditet, og som måske overlever kortvarigt. Jeg mener, at de fostre, som samfundsmæssigt er anerkendt som en lovlig abort, bør høre under en anden lovgivning, siger hun.

Som Kristeligt Dagblad skrev i går, viser 16 procent af de aborterede fostre livstegn. Tallet gælder alene optælling fra Aarhus Universitetshospital Skejby, men på landsplan kan det svare til op imod 130 levendefødte aborterede fostre om året.

Tidligere formand for Det Etiske Råd, overlæge Ole Hartling mener, at vi har at gøre med et felt, der har gråzoner, og hvor sort-hvide grænsedragninger derfor altid bliver uretfærdige:

Min holdning er, at det ikke kan være rimeligt, at man beslutter sig for og gennemfører en sen abort med den klare hensigt, at fostret ikke skal overleve, men så snart det viser livstegn, er det med ét ikke længere en abort, men et barn. Det er helt inkonsekvent, at man gør, hvad man kan for at bringe fostrets eksistens til ophør og bagefter på en måde handler, som om det alligevel ikke var hensigten og giver det en slags omsorg. Når beslutningen er truffet efter nøje afvejning af alle omstændigheder, bør man indlede aborten med et indgreb, der gør, at barnet ikke overlever. Ellers anbringer man forældre og personale i nogle uløselige og unødvendige dilemmaer.

LÆS OGSÅ: Flere aborterede fostre end ventet viser livstegn

Medlem af Det Etiske Råd og formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo finder ingen grund til juridisk sondring mellem børn, som forældre ufrivilligt mister i løbet af en graviditet, og de tilvalgte provokerede aborter.

Når et foster viser livstegn, kan man ikke sige, at nogle af dem ikke har ret til cpr-nummer. Et levendefødt barn udløser juridiske rettigheder, og det vil være relativt få forældre, der benytter sig af muligheden for barsel efter en abort. Jeg mener ikke, det kalder på juridiske ændringer, siger Lillian Bondo.

LÆS OGSÅ: Abortens grufulde paradokser

I andre lande som eksempelvis Frankrig følger de juridiske rettigheder fostrets alder. Uanset livstegn efter abort får barnet ikke cpr-nummer før 22. uge.

Overlæge på Aarhus Universitetshospital og formanden for Dansk Selskab for Føtalmedicin, Olav Bjørn Petersen, har spurgt nogle af sine kolleger om deres praksis på området:

Som jeg hører det flere steder, er der er store regionale forskelle. Det er ikke alle steder, at aborterede fostre, som viser livstegn, får et cpr-nummer, selv om de er levendefødte. Det er uhensigtsmæssigt, når det drejer sig om noget så vigtigt som de praktiske juridiske forhold for både børnene og deres forældre.