Tre kvinder fortæller: Aborten var en af de sværeste beslutninger i mit liv

Antallet af medicinske aborter er eksploderet. Tre kvinder fortæller om at gennemgå en abort i eget hjem. ...

Hver fjerde kvinde i Danmark får i løbet af sit liv en provokeret abort. Scanpix Denmark

Danske kvinder har nu i mere end 40 år haft ret til fri abort uden at skulle forklare eller forsvare sig. Men for den enkelte er det fortsat et stort etisk spørgsmål og også forbundet med skyld og skam. Læs eller genlæs tidligere interviews med kvinder, der har truffet den svære beslutning

15.097 kvinder fik i 2014 en provokeret abort. Mange af de tidlige aborter er såkaldt medicinske, hvor kvinden tager piller, og i løbet af de næste døgn aborterer derhjemme. Er man lidt længere henne i graviditeten foregår det som før i tiden på et hospital med et kirurgisk indgreb.

I dag bakker et overvældende flertal af den danske befolkning op om abortloven, der ikke er til diskussion, men samtidig giver halvdelen udtryk for at indgrebet er etisk problematisk og rigtig mange ønsker at nedbringe antallet af provokerede aborter med øget fokus på forebyggelse.

Mange har det som det danske europa-parlamentsmedlem Margrete Auken fra SF, der har sagt, at hun er imod abort, men tilhængere af fri abort.

Med andre ord er abort problematisk, men de illegale aborter var værre, hvor kvinderne var overladt til kvaksalvere, som udførte indgrebene under usikre og uhygiejniske forhold.

Jeg håber, min aborthistorie kan få andre til at følge deres hjerte

Som 32-årig fik Inger Hansen foretaget en abort. Men bagefter følte hun sig anderledes: "Det var, som om noget var forandret. Som om jeg blev en anden person. I dag tror jeg, det er, fordi jeg havde lukket så godt og grundigt ned for mit følelsesliv, at jeg ikke kunne mærke, hvem jeg var," siger hun. Foto: Iris

Inger Hansen har fået foretaget tre aborter. I dag vil hun gerne være med til at sætte fokus på de psykiske følger af abort.

"Jeg håber, min historie kan være med til at hjælpe andre. Så flere kvinder må turde lytte til deres hjerte,” siger hun.
 
Det var på en ferietur med veninderne, at Inger Hansen fandt ud af, hun var gravid.

Men selvom den dengang 32-årige nordjyde ønskede sig en lillebror eller lillesøster til datteren, var glæden kortvarig.

Efter hjemkomsten fra ferien meddelte kæresten, at han havde fundet en anden.

”Jeg fortalte ham ikke om graviditeten, for han skulle jo ikke vælge mig bare på grund af barnet. I stedet besluttede jeg mig hurtigt for en abort. Dengang virkede det til at være den eneste mulighed,” fortæller den i dag 61-årige Inger Hansen roligt.

I sit lille hus i udkanten af en større by i Danmark sender hun tankerne tilbage til de år i 1970'erne og 1980'erne, der kom til at sætte alt for tydelige afsæt i resten af hendes liv. År, der var præget af store idealer om fred, harmoni og fri kærlighed, og hvor kvindefrigørelsen såvel som den frie abort blev lovprist af tidens unge kvinder inklusive Inger Hansen selv.

”Jeg er vokset op på en gård, hvor jeg som ældste datter altid havde noget at gøre. Der var pligter, pligter, pligter. Da jeg som 19-årig flyttede hjemmefra, mødte jeg hippie-bevægelsen, hvor jeg gav den fuld gas. Jeg boede i bofællesskaber, havde forskellige kærester og gjorde alt, hvad jeg kunne for at leve på en måde, der var anderledes end der, hvor jeg var vokset op,” fortæller Inger Hansen.

Læs eller genlæs hele interviewet med Inger Hansen her...

Sarah vil altid savne det barn hun ikke fik

Sarah fik som ung foretaget en abort, men efterfølgende begyndte hun at få det dårligt psykisk: "Jeg gik ikke i skole. Jeg var ikke sammen med venner. Jeg sad bare for mig selv på mit værelse og græd," fortæller hun. Foto: Modelfoto / Iris

For fem år siden ændrede en uønsket graviditet alt for Sarah Hussain.

"Det barn jeg ventede var unikt. Og lige meget hvor mange børn jeg får, vil det aldrig være hende," siger hun.
 
Sarah Hussains stemme dirrer af sorg og vrede.

For selvom denne 22-årige smukke muslimske kvinde på overfladen lever et harmonisk familieliv med mand og to kønne børn, er alt langtfra, som det ser ud.

For fem år siden ændrede en uønsket graviditet alt.

”Jeg tænkte slet ikke på det som et barn af kød og blod. Det var bare en graviditet. I dag hader jeg det ord. Det hedder at være med barn. For det er et menneske, du har inde i maven. Men det gik først op for mig, da det var for sent,” sige hun og fortsætter:

”Jeg kommer fra et trygt hjem i en større by i Danmark, men vi er muslimer, og selvom vi ikke er meget religiøse, og jeg ikke går med tørklæde, var mit hjem meget beskyttende. Jeg måtte ikke gå til fester og have kærester. Men som barn var jeg oprørsk og ville alt det, jeg ikke måtte,” fortæller Sarah Hussain.

At gå til fester og have kærester var i Sarah Hussains teenageår derfor en langt større del af hendes liv, end forældrene ønskede.

Som 17-årig blev kæresterne dog reduceret til én, da Sarah Hussain forelskede sig i en 18-årig mand med afrikansk baggrund.

”Mine forældre var ikke glade for det, men de accepterede det. Måske fordi de kunne se, jeg faldt lidt til ro,” siger Sarah Hussain.

Roen varede dog ikke længe. Ved et lægebesøg i anden sammenhæng fik Sarah Hussain foretaget en graviditetstest. Resultatet forvandlede alt til kaos.

”Jeg kunne ikke tro det. Vi havde ikke brugt kondom, men jeg troede faktisk, jeg var alt for ung til at kunne blive gravid.”

En graviditet var bestemt langtfra, hvad Sarah Hussain og kæresten havde af planer for deres liv. Og selvom Sarah Hussains kæreste tog nyheden roligt, var de begge i tvivl om, hvad de skulle stille op med det spirende liv i Sarah Hussains mave. En del af den 17-årige kvinde ønskede at beholde barnet, men en graviditet uden for ægteskab var helt uacceptabel i hendes muslimske kultur.

”Jeg glemmer aldrig den dag, jeg fortalte min mor det. Hun kiggede på mig med afsky, som om jeg var modbydelig, luderagtig og ulækker. Så sagde hun: 'Du skal bare få en abort. Tænk på din fremtid. Hvordan vil folk ikke grine ad dig? Ingen god, muslimsk mand vil have dig!'.”

Læs eller genlæs hele interviewet med Sarah Hussain her... 

Har 40 år med fri abort ændret vores syn på livet

Liv er i løbet af de seneste 40 år blevet noget vi kan vælge til eller fra. Foto: Tegning: Morten Voigt.

Har den fri abort ændret vores syn på livet? Ja, mener modstanderne af den fri abort, mens kvinder, som selv fik illegale aborter, efterlyser mere eftertanke om etikken ved livets begyndelse.
 
Den 74-årige forfatter og retræteleder, cand.polit. Else Marie Kjerkegaard er en af de tusinder af danske kvinder, som har fået foretaget en illegal abort. Et indgreb, som tog hårdt på hende, og som hun i sin tid tiede om, men i 1989 skrev hun om den smertefulde proces i bogen Livet begynder ved undfangelsen, for det skulle dokumenteres for eftertiden, hvad kvinder måtte gennemleve for at få en illegal abort.

Else Marie Kjerkegaard var 22 år, og året var 1961, da hun blev gravid efter at have været sammen med en mand, hun dårligt kendte. Om dagen havde hun et kontorjob, så hun kunne tjene penge til at gå på studenterkursus om aftenen og forfølge drømmen om en universitetsuddannelse.

Hun vidste, at hun under ingen omstændigheder ville gennemføre graviditeten, og indså, at hun næppe kunne få dispensation til en abort gennem Mødrehjælpen.

Hun fandt derfor frem til en læge, som kunne hjælpe. En eller to behandlinger skulle have været nok til at fremprovokere en abort, men hun måtte gennem en række smertefulde behandlinger og led fysisk og psykisk, mens graviditeten nærmede sig de kritiske tre måneder.

Hun aborterede efter den 10. behandling og husker, hvordan hun følte en dyb lettelse.

Læs eller genlæs hele historien her...  

Jacob er spastiker: Jeg forstår godt, folk vælger abort, hvis de får en som mig

Jacob Nossell forudser, at handicappede snart vil være en sjældenhed, fordi de bliver fravalgt i fosterstadiet. Foto: Foto: Fotomontage: Christian Sønderby Jepsen.

28-årige Jacob Nossell er spastiker. Men han vil ikke have sympati. I stedet vil han have os til at indse samfundets hykleri.
 
”Jeg forstår godt, at folk vælger en abort, hvis de ser, at de får sådan en som mig.”

Jacob Nossell sidder i sin lejlighed på Frederiksberg, og selvom han måske taler lidt langsommere og mere besværet end andre 28-årige, ligner han enhver anden jævnaldrende.

Egentlig er han træt af, at medierne portrætterer ham som spastikeren Jacob, der er handicappet, men klarer sig virkelig godt. Men faktum er, at han kan ting, som andre handicappede måske ikke kan.

Han kan arbejde, og han er i gang med at uddanne sig til journalist. I 2014 skrev og medvirkede han i teaterstykket ”Human afvikling”, og i går fik dokumentarfilmen ”Naturens uorden” premiere.

Den handler om ham og hans forsøg på at få svar på, hvordan samfundet kommer til at se ud uden mennesker som ham. Jacob Nossell er en ”relativt velfungerende spasser”, som han siger, men hans ligesindede er ved at forsvinde.

Jacob Nossell insisterer på at have en stemme, og han bruger den til at stille de ubehagelige spørgsmål og afdække dem, der ikke bliver hørt. I ”Naturens uorden” stiller han spørgsmålet: ”Har jeg som handicappet ret til at leve?”. Et spørgsmål, han forklarer, han tit får samme svar på.

”'Selvfølgelig har du det!', siger de altid,” fortæller han smilende.

Men tilføjer, at når det kommer til stykket, taler alle statistikker det klareste sprog: Sådan nogle som ham bliver af videnskaben sorteret fra, og han tilhører en af de sidste generationer af handicappede.

Læs eller genlæs hele interviewet med Jacob Nossell her...