Abortdød - når ord og virkelighed ikke hænger sammen

Hovedproblemet ligger i, hvordan man kan få det til at hænge sammen med menneskerettigheder og værdighed, at vi overhovedet tillader, at børn bliver slået ihjel, mener Ketty Dahl.

Sundhedsstyrelsen og Ombudsmanden tør ikke tage fat i den reelle problemstilling

EFTER SNART 40 år med fri abort i Danmark kunne man pinselørdag læse i Kristeligt Dagblad, at Sundhedsstyrelsen nu ønsker, at børn, der stadig er i live efter en abort, skal sikres omsorg, indtil de er helt døde.

Umiddelbart kunne det jo synes som et pænt og anstændigt træk. I artiklen nævnes endog ord som ansvarlighed og værdighed i forbindelse med barnets endelige død.

LÆS OGSÅ: Vi plejer ikke at slå børn ihjel

Men man må undres! Hvordan kan man få ord som omsorg, værdighed, ansvarlighed og sågar menneskerettigheder til at indgå i en sammenhæng, hvor man bevidst og overlagt afliver et barn?

Er der ingen, der kan se, at det er et fuldstændig grotesk forvrænget puslespil at forsøge at få til at gå op? For det kan ikke gå op. Brikkerne er skævvredne og passer ikke sammen. Uanset hvor fine og menneskelige ord Sundhedsstyrelsen og Ombudsmanden sætter på denne situation, vil billedet aldrig blive smukt.

Det eneste, man gør med dette initiativ, er at sætte retningslinjer op, der gør, at sundhedspersonalet måske bedre kan skubbe den dårlige samvittighed til side for den proces, de er en del af.

Ombudsmand Jørgen Steen Jørgensen udtaler, at normalt har han jo med klager fra rigtige levende mennesker at gøre, så det er usædvanligt at gå ind i denne sag. Men at efterlade de små børn døende uden nogen omsorg vil ifølge ham kunne rejse spørgsmål i forhold til menneskerettighederne.

LÆS OGSÅ: Færre i USA støtter abort

Ja, men hovedproblemet ligger jo ikke i, hvordan vi efterlader de sent aborterede børn. Hovedproblemet ligger i, hvordan man kan få det til at hænge sammen med menneskerettigheder og værdighed, at vi overhovedet tillader, at børn bliver slået ihjel, uanset hvilken begrundelse man har for at gøre det?

Flere gange i artiklen nævnes, at disse børn er uafvendeligt døende. Ja, men det er de jo, fordi de har været igennem en henrettelse i livmoderen. Man har beklageligvis bare ikke givet dem en stor nok dosis til, at de døde med det samme.

Lad os foretage et tankeeksperiment: En soldat i en borgerkrig skyder bevidst et barn ned, som ikke er etnisk ønsket. Men han rammer forkert, så barnet ikke dør, men ligger dødeligt såret på jorden. Ville man så ikke synes, at det var grotesk, hvis soldaten sagde til sine kammerater: Det er beklageligt, hun ikke døde ved første skud, men lad os nu opføre os civiliseret og ansvarligt og sætte os ned og holde om hende, til hun er helt død. Vi ønsker jo ikke at komme i klemme med menneskerettighederne, og ingen børn bør ligge og dø alene.

LÆS OGSÅ: Fostre, der lever efter abort, skal sikres omsorg

Okay, et tankeeksperiment, men måske ikke så søgt endda. Pointen er, at problemet jo ikke ligger i, om han holder om hende, mens hun dør det ville være grotesk i sig selv, for det er jo ham, der har skudt hende. Nej, problemet ligger i, at han overhovedet må skyde hende.

Sundhedsstyrelsen og Ombudsmanden tør ikke tage fat i den reelle problemstilling, for så er de nødt til at forholde sig til, at i Danmark er det lovligt at aflive ufødte børn og dermed tage alle deres menneskerettigheder fra dem. Men det er jo ikke noget, vi taler om herhjemme længere.