Man kan klage over at have fået et barn

Foto: Iris

Hvis en kvinde har fået en mislykket abort, så hun alligevel er blevet mor, kan hun klage til Patientombuddet. Perverst at klage over, at man har fået et barn, mener lektor i moralfilosofi

I 2009 fødte en dansk kvinde et barn, selvom hun egentlig gerne ville have haft en abort. Hun havde været på hospitalet for at få fostret fjernet, men lægerne havde ikke fået al graviditetsvævet barnet ud ved indgrebet, og derfor endte hun med at blive mor alligevel. Det var hun ikke tilfreds med. Derfor klagede hun til Patientklagenævnet, som i dag hedder Patientombuddet.

Ombuddet fandt ikke grund til at kritisere lægen i den konkrete sag, da der ikke var tegn på lægesjusk, ligesom det er kendt, at et abortindgreb til trods for intentionen om fuldstændig tømning af livmoderen kan mislykkes, og at graviditeten alligevel fortsætter, som det lød i afgørelsen fra den 27. marts 2009.

LÆS SPECIALHISTORIEN: EN FARS BREV TIL DEN DATTER, DER ALDRIG SKULLE HAVE VÆRET FØDT

Patientombuddet har ikke nogen samlet statistik over, hvor mange af den type klager der gennem tiden er kommet fra kvinder, som er endt med at blive mødre efter mislykkede aborter. Der kan sagtens være flere end den beskrevne sag, men det hører til sjældenhederne, fortæller kontorchef Helle Borg Larsen.

"Men der er ingen tvivl om, at man kan klage over en mislykket abort, som i sidste ende er ført til et barn. Jeg er med på, at der kan være etisk problematiske aspekter i den type klagesager, men det forholder vi os ikke til. I denne sammenhæng er en abort et indgreb på linje med en knæoperation, som man kan klage over, hvis der er sket en lægefejl," siger hun.
 

Som Kristeligt Dagblad beskrev i går sker det cirka 14 gange årligt, at et foster overlever en abort. Risikoen er størst ved de tidlige aborter før 8. graviditetsuge, og her overlever cirka 1 ud af 500 fostre et abortforsøg. I hvert fald i første omgang, indtil kvinden eventuelt får en ny udskrabning.

Bjarne Rønde Kristensen er ledende overlæge ved Odense Universitetshospital. Han har oplevet en enkelt gang, at en kvinde er endt med at føde et barn, selvom hun tidligere havde fået en abort.

"I langt de fleste tilfælde, når mennesker har truffet et valg om en given operation eller et indgreb, som så alligevel ikke lykkes, vil der altid være en utilfredshed. Den kommer frem på mange forskellige måder. Nogle gange ser vi det som en klagesag, andre gange som en forsikringssag og i tredje tilfælde som en samtale. Det er meget forskelligt, hvordan det falder ud," siger han.

I det konkrete tilfælde med kvinden, som Bjarne Rønde Kristensen nævner, endte det dog med at blive vigtigt for hende at fuldføre graviditeten, og hun klagede ikke over det. Men der er ikke noget mærkeligt i at klage over, hvis der kommer noget andet ud af et lægeindgreb end det forventede. Heller ikke selvom det gælder et barn, siger Bjarne Rønde Kristensen.

"Men omvendt kan det også ske som i tilfældet med kvinden, der ønskede abort, at hun endte med at blive glad for, at indgrebet slog fejl," siger han.

Man kan sammenligne det at klage over at få et barn efter en mislykket abort med at klage over at få et misdannet barn, efter at være blevet forsikret om, at barnet var sundt og rask. Det siger Ellen Kappelgaard, som er formand for Kristelig Lægeforening og tidligere medlem af Det Etiske Råd. Hun er hverken for eller i mod den type klagesager, selvom hun principielt synes, at alle fostre har lige meget ret til at leve. Omvendt kan det måske give mening at klage, hvis man er presset rent økonomisk og har brug for et tilskud til at tage sig af det barn, som man ikke havde ventet at få, siger hun.

"Men man skal virkelig gennemtænke nøje, hvad man vil opnå med at klage. For man kan hurtigt komme til at bruge en masse kræfter på en klagesag på bekostning af det overskud, man har brug for til at tage sig af barnet," siger hun.

Morten Dige er lektor i etik og moralfilosofi ved Aarhus Universitet. Han mener, det er vigtigt at skelne mellem at klage over en lægefejl i forbindelse med en abort og at klage over det at få et barn.

"Så længe man klager over det lægefaglige såsom en sjusket eller dårlig behandling, giver det god mening. Men der er noget problematisk og næsten perverst ved at klage over, at man har fået et barn. Så begynder man at gradbøje et menneskeliv og sige, at alle var bedst tjent med, at dette menneske aldrig var blevet født."

Foto: Foto: Iris.