Debat

Det er svært for forbrugerne at holde etik-fanen højt

Så længe vi køber varerne og ikke stiller krav, forlænger vi landbrugets mandat til at gøre vold mod miljøet, skriver Gitte Seeberg, generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden Foto: Ulrik Jantzen

Det konventionelle danske landbrug gør det svært for os at holde etikfanen højt, når vi køber ind

Gennem massive brandingkampagner har dansk landbrug og særligt interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer i de senere år forsøgt at fastholde vores opfattelse af landbruget som et erhverv i samspil med naturen.

Men når man kigger rigtig efter, er det desværre i alt for få tilfælde et retvisende billede. Det er en kendt sag, at svineproduktionen og dens enorme gylleproduktion udgør en meget konkret udfordring for vandmiljøet her til lands og de dyrkningsmetoder, der bliver anvendt er også i høj grad en trussel mod naturens mangfoldighed.

Det må vi alle sammen tage ansvar for. Så længe vi køber varerne og ikke stiller krav, forlænger vi landbrugets mandat til at gøre vold mod miljøet. De fleste kender til disse problemstillinger, og flere og flere ”stemmer da også med indkøbskurven” og vil ikke finde sig i, at deres måltid er et resultat af landbrugets sorte samvittighed.

Et tema, der dog får alt for lidt opmærksomhed, er dansk landbrugs globale fodaftryk. Det er nemlig – desværre – ikke kun her til lands, at dansk landbrugsproduktion har store konsekvenser for natur og miljø.
I Sydamerika lider lokalbefolkningen, truede dyrearter og uerstattelige naturområder under dansk landbrugs ageren.

Det er blandt andet blevet dokumenteret i TV Avisen på DR1, hvor vi med væmmelse har set på, hvordan produktionen af sojafoder til danske slagtesvin fører til, at lokale bliver ramt af kræft og får bylder i ansigtet, at kæmpearealer af regnskov og tropisk skov bliver revet op med rode og at eventyrlige levesteder for truede dyr bliver forvandlet til endeløse marker, der undergraver naturens biodiversitet.

Så når vi sætter tænderne i en svinekotelet fra de danske landmænd, der ikke køber og fodrer deres svin med ansvarligt produceret soja, ja, så er det sådan noget vi må have på samvittigheden, fordi landbruget – i manges tilfælde uden vi ved det – overfører deres sorte samvittighed til os.

Særligt problematisk er denne problemstilling, når det faktisk er muligt at købe sojafoder til svinene, der er produceret uden, at etikken sættes ud af kraft. Beregninger viser, at prisen pr. kilo svinekød kun vil blive en tredjedel øre større. Men landbruget tøver og rykker ikke.

Det er uanstændigt!

I andre europæiske lande kan landmændene godt finde ud af at opføre sig ordentligt, så her i Danmark må vi forbrugere tage sagen i egen hånd. Vi må vise landbruget, at vi ikke finder os i, at noget så lige ud af landevejen som at producere en kotelet sker med så store konsekvenser for natur og miljø, at vi ikke kan være os selv bekendt.