Er det kannibalisme at modtage organer?

En læser vil vide, om organtransplantation er en form for kannibalisme. Vi har sendt spørgsmålet videre til Torben Mogensen, lægelig direktør på Hvidovre Hospital og medlem af Kristeligt Dagblads Etikpanel

Hvorfor er modtagelse af organer ikke kannibalisme?

Det spørgsmål har en læser ved navn Hanne Wittenkamp sendt til Kristeligt Dagblads Etikpanel. 

Vi har sendt det videre til Torben Mogensen, lægelig direktør på Hvidovre Hospital og medlem af Etikpanelet. 

Sådan lyder Torben Mogensens svar:
 
Spørgsmålet om, hvorvidt transplantation er at sidestille med kannibalisme, er et gammelt spørgsmål, som kom op i forbindelse med transplantationer. Jeg mener, man kan svare klart nej med følgende argumentation:

Kannibalisme, eller det at spise sin egen art, kan have tre formål. For det første, at man mangler mad. Det er situation man kender fra ulykker hvor mennesker er afskåret fra føde. Det klassiske eksempel var et fly, der faldt ned i bjergene. Nogle passagerer døde, og de overlevende havde ikke føde til at overleve. De overlevende tydede til kannibalisme for at kunne overleve. 

For det andet kan kannibalisme have til formål at ydmyge den døde.

For det tredje kan kannibalisme have til formål at overføre kræfter fra den døde til den, der spiser. Det organ der bliver spist, har ingen funktion i kroppen udover eventuel ernæring.

Organtransplantation har til formål at udnytte det tranplanterede organs funktion. Det vil sige, man udnytter den fysiologiske funktion. Det er ikke sult eller tro på overnaturlige kræfter, der er årsagen til transplantation. Den langt hyppigste transplantation er iøvrigt blodtransfusion.

Med venlig hilsen
Torben Mogensen 

Har du også et spørgsmål til Etikpanelet? Stil det her