Mediejurist: Brian Holm-sagen bør ændre retspraksis
Afsløringen af Brian Holm som den sigtede i sag om sexkrænkelser giver anledning til diskussion om etiske retningslinjer for rettens brug af navneforbud. Mediejuraen bør tages op til revision i en tid med sociale medier og avancerede genkendelsesteknikker, mener ekspert
I mandags kunne man på BT og Ekstra Bladet læse, at en kendt sportsstjerne var sigtet for krænkelser af en mindreårig pige. Historien, der ikke afslørede ikke den sigtedes navn, var ledsaget af billeder, hvor pågældende kendis’ ansigt var tilsløret.
Der gik ikke lang før historien florerede på de sociale medier, hvor flere brugere hurtigt genkendte den tilslørede som cykeldirektøren Brian Holm på trods af et navneforbud i sagen nedlagt af retten. Tirsdag stod Brian Holm selv frem og bekræftede historien. En lignende sag fandt sted i 2009, hvor erhvervskvinden Rigmor Zobel blev sigtet og senere dømt for køb af seks gram kokain til eget forbrug. Også her florerede hendes navn hurtigt på de sociale medier, hvor hun blev omtalt som jetset-dronningen under slørede billeder. Sagerne giver anledning til diskussionen om, hvilket ansvar medierne har for at beskytte personer under navneforbud i en tid, hvor rygter hurtigt spredes på nettet.
På dagbladet BT mener digital nyhedschef Lars Westh Jacobsen ikke, at avisen har overtrådt loven eller de etiske retningslinjer på området, sådan at Brian Holm blev genkendt som den sigtede i sagen.
”Vi respekterer altid rettens afgørelse, når der nedlægges et navneforbud. Derfor bragte vi ingen oplysninger, der kunne identificere ham. BT kan ikke gøres ansvarlig for, at Brian Holms navn er kommet ud, inden han selv valgte at bryde navneforbuddet. Desuden iværksatte vi flere tiltag, så det slørede billede ikke kunne genkendes ved en simpel billedsøgning,” siger Lars Westh Jacobsen, der dermed ikke påtager sig ansvaret for afsløringen af Brian Holm som den sigtede i sagen.
Navneforbuddet i sigtelser er svært at opretholde i en tid med sociale medier og den lette adgang til spredning af fortroligt materiale. Det mener Oluf Jørgensen, forskningschef i mediejura ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
”Reglen om navneforbud er indført før de sociale medier og de tekniske muligheder, vi har i dag. De digitale værktøjer gør det meget nemmere at genkende folk på billeder, men om det betyder, at navneforbuddet overtrædes ved at bringe et sløret billede, er en vurderingssag. Før disse forskellige teknikker, ville jeg sige, at et tilstrækkeligt sløret billede ikke overtræder navneforbuddet, men hvis man kan genkende en person ved hjælp af digitale værktøjer, som virkeligheden er i dag, så bør juraen forholde sig til det. Spørgsmålet er, om retspraksis bør tilpasses den nye teknik,” siger Oluf Jørgensen.
Han vil ikke gøre sig til dommer i Brian Holm-sagen, men mener, at lovgivningen bør revurdere brugen af navneforbud.
”Man kan diskutere pressens ansvar i denne sag. Jeg vil ikke være moralens vogter, men holde mig til reglerne og de presseetiske retningslinjer, der desværre ikke tager højde for denne situation. Der kan være forskellige holdninger til, om det er rigtig eller forkert med et navneforbud. Jeg har kritiseret reglen for flere år siden, fordi det er blevet almindeligt, at oplysningerne er ude på nettet, før retten får mulighed for at sætte et navneforbud,” siger Oluf Jørgensen.
”Jeg mener, at man bør gentænke regelsættet omkring navneforbud. Det kan man gøre ved at afskaffe de konkrete navneforbud, som domstole fastsætter efter anmodning fra forsvarer eller anklager. I stedet bør man indføre almindelige regler, hvor mistænkte, ofre og pårørende er beskyttede, medmindre deres identitet har samfundsmæssig interesse, eller de giver samtykke. ”
Christian Kierkegaard, der er journalistisk direktør i Danske Medier, vurderer ikke umiddelbart, at medierne overtræder navneforbuddet i Brian Holm-sagen.
”Jeg mener ikke, at forbuddet overtrædes i dette tilfælde, hvor Brian Holm selv står frem, men det kan være svært at vurdere. Når der er navneforbud, må man ikke på anden måde kunne identificere vedkommende, men det er op til domstolen at vurdere,” siger Christian Kierkegaard, der mener, at det kan være svært at håndtere et navneforbud i en tid, hvor rygter hurtigt kan brede sig på sociale medier.
”Problemet i dag er de uredigerede, sociale medier, hvor man ikke kan regulere indholdet. Når almindelige mennesker skriver navne på sociale medier, overtræder de også navneforbuddet og dermed også lov. Så er vi ude over medieansvarskloven,” siger Christian Kierkegaard.
Han mener, at det er mediernes ansvar at holde deres etiske sti ren, og ser ingen grund til at fjerne muligheden for navneforbud i helt særlige sager.
”I det omfang, der er en reel begrundelse for at anvende navneforbud, må man bruge det. Det er rettens mulighed for hurtigt at reagere i en sag, hvor den sigtede har krav på beskyttelse. Medierne må have deres egne retningslinjer for nævnelse af navne og tilsløring af billeder, og vurdere, om navn skal nævnes, også i de sager, hvor der ikke er navneforbud. Jeg ser ingen grund til at ændre lovgivningen.”