Stop datohysteriet: Mærk mad med "bedst før"

Gitte Seeberg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, opfordrer til at afskaffe "mindst holdbar til" og genindføre "bedst før" på madvarer

Der er brug for datomærkninger, der giver bedre mening. Sådan kan vi bremse det skammelige overforbrug og spild af mad, mener Gitte Seeberg

I EU barsler man i disse dage med ideen om at fjerne ‘mindst holdbar til’-mærket på visse madvarer for at mindske madspild. Vi har spurgt Gitte Seeberg, som sidder i Kristeligt Dagblads Etikpanel, og er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, hvad hun mener om dette initiativ. 

Gitte Seebergs svar følger her:

Overforbrug er en af de største udfordringer, vi står overfor som samfund i dag.
 
Mens vi bliver flere og flere mennesker på kloden, får overforbruget også større og større konsekvenser. Der er simpelthen ikke råd til, at vi køber ting, der fylder ud som overflod, og at vi smider det væk, som vi alligevel ikke fik brug for.

Klodens ressourcer udnyttes mange steder allerede i dag til bristepunktet eller over, eksempelvis er 75-80 procent af Middelhavets fiskebestande overudnyttede,l og i Sydamerika og Sydøstasien fældes der hele tiden enorme områder unik natur og regnskov, så der kan gøres plads til sojaplantager, der producerer foder til danske slagtesvin eller palmeolieplantager, der leverer fedtstof til alt fra shampoo til tørkager.

Hvis vi fortsætter sådan, er der ikke mad nok til alle. Og når vi så samtidig smider meget af det væk, som kunne mætte andre, eller som er blevet til gennem ubæredygtig produktion eller høst, er det decideret umoralsk.

Derfor er det tiltrængt, at man nu ser på datomærkningerne af de fødevarer, der sælges i danske supermarkeder, og som alt for ofte ender med at bliver smidt i skraldespanden, selvom det ikke fejler noget. Der er en flere forskellige mærkninger i dag – blandt andet ’sidste anvendelsesdato’ og ’mindst holdbar til’.

Der er meget stor forskel på, hvad mærkningerne betyder. Den første bruges til kød og æg og andre letfordærvelige fødevarer, mens den anden blot er en markør af, at kvaliteten af produktet kan falde efter den pågældende dato. Det ene handler altså om sundhed, det andet om kvalitet.

Regeringen lægger ifølge flere medier op til, at man nu sammen med EU vil mærke færre varer med ’mindst holdbar til’. Det er der god fornuft i, da vi i Danmark smider alt for meget mad væk, faktisk bliver det til skammelige 90 kilo pr. person om året – og meget af dette sker nok, fordi ’mindst holdbar til’-mærkningen misforstås.

Men var det ikke en idé helt at omstrukturere mærkningen, som man har gjort i flere andre lande, og som Selina Juul fra foreningen Stop Spild af Mad også har foreslået. I stedet for det meget vattede og ukonkrete ’mindst holdbar til’ kun man ændre mærkningen til ’bedst før’.
Det signalerer i langt højere grad, at man altså ikke dør af at spise ris, der er gået et par dage eller for den sags skyld en måned over ’mindst holdbar til’-datoen. Det tror jeg, vil kunne være med til at betyde, at vi spilder mindre mad.

Vi skal bruge vores sunde fornuft, når vi køber ind. Vi skal ikke købe for meget. Vi skal kigge på varen og vurdere den selv – ikke kun skele til datomærkninger, der ikke vedrører vores sundhed. Og vi skal gøre vores bedste for at begrænse det overforbrug, som har negative konsekvenser for dyr, natur og klima verden over.

Det gør vi ved at droppe hysteriet og datotyranniet og i stedet bruge vores sunde fornuft og få en mere retvisende og miljøvenlig datomærkning. 

Har du også et spørgsmål til Etikpanelet? Stil det her