Dødshjælp og mild pædofili: De 10 mest læste på etik.dk 2013

Skuespiller og forfatter Farshad

En af de mest læste historier på etik.dk i år var historien om 61-årige Kjeld Rasmussen, der var uhelbredeligt syg og fik hjælp til selvmord på en klinik i Schweiz. Kristeligt Dagblad fulgte ham på hans sidste rejse. - Foto: Leif Tuxen.

Omskærelse, mild pædofili og nyfødte børn til salg. Det var nogle af overskrifterne på de mest læste artikler på etik.dk i 2013

Døendes rettigheder, børn og nyfødtes rettigheder. Retten til at dø, når man vil. Etik.dk's læsere ville igen i år læse om livets helt store, etiske dilemmaer. Her følger en liste over de ti artikler fra 2013, der blev mest læst.

1. En enkeltbillet til Zürich. For to år siden besluttede Kjeld Rasmussen at få hjælp til selvmord på en klinik i Schweiz. I slutningen af maj måned 2013 tog han ud på sit livs sidste rejse.

2. Overlæge: Politiker vil legitimere kvindelig lemlæstelse. Debatindlæg af overlæge, dr.med. Morten Frisch.

3. Kendt forfatter: Mild pædofili er i orden. Religionskritiker Richard Dawkins vakte opsigt med pædofiliudtalelse.

4. Nyfødte børn sættes til salg på nettet. Det er lovligt at købe nyfødte børn i Polen. Udbuddet på nettet er stort.

5. Døende patienter bliver bedøvet ind i døden. Det er lovligt at lindre angst og smerter hos uhelbredeligt syge med så store mængder af bedøvende medicin, at det medfører døden.

6. International forargelse over statsministerens selfie. Såvel David Cameron som Barack Obama bliver kritiseret for, at de under mindehøjtideligheden for Mandela lod Helle Thorning-Schmidt tage et selvportræt med dem.

7. Dyrlæge: Sådan halalslagter man en ko. Bedøvelsen ved halalslagtning kan sammenlignes med at blive knockoutet, forklarer dyrlæge.

8. Nu kan døende send hilsner til pårørende fra graven. Digitale tjenester kan give dig et liv efter døden på netmedierne. Det rejser flere etiske spørgsmål, siger psykolog.

9. Thrandholm: Jeg er målløs over at folk er så optaget af min retorik. En retoriker og en lektor i filosofi har kritiseret den retorik, som teolog Iben Thranholm for nylig brugte i en klumme.

10. Læger: Den naturlige død er afskaffet. Vi vil gerne dø naturligt og smukt, men i virkeligheden er døden blevet en proces, der ofte strækker sig over flere år.