Kommuner: Grib ikke ældre, der falder

Masked special forces police escort a member of the Islamist community under heavy guard in Coueron, near Nantes, March 30, 2012. Foto: Daniel Reinhardt/ Denmark

Hvem skal leve med fysiske skader, når ældre falder den ældre selv eller plejepersonalet? Det er et dilemma for medarbejdere i ældreplejen. Kommuner og uddannelser fraråder at gribe de ældre. Nogle steder instrueres personale i andre teknikker. Men det er uetisk at lade mennesker falde, mener flere

En begyndende diskusprolaps og en sygemelding på halvanden måned. Det blev konsekvensen af den hjælp, som 30-årige Betina Byrk ydede, da hun i november sidste år greb en ældre mand, der mistede fodfæstet. Betina Byrk er social- og sundhedshjælper i Odense Kommunes hjemmepleje. Hun ved godt, at hun ikke må afværge et fald ved at gribe ud efter den ældre. For kommunen opfordrer medarbejderne i ældreplejen til ikke at gribe ældre. Det kan skade plejepersonalet. Det samme gør andre kommuner, som Kristeligt Dagblad har været i kontakt med. Men Betina Byrk kunne ikke lade være med at reagere, da manden faldt:

Jeg gik lige bag borgeren, som var på vej ud på badeværelset med rollator. Pludselig siger han, nu falder jeg. Han er en stor mand, og han faldt til siden. Jeg ved jo godt, at man ikke må, men af refleks tager jeg fat i hans arm og river ham tilbage. Der kunne jo ske det værste. Jeg var bange for, at han ville ramme hjørnet af døren og komme voldsomt til skade. Man skal jo passe lidt på dem.

Både i København, Aarhus, Odense og Roskilde Kommuner opfordres plejepersonalet til ikke at gribe ældre borgere af hensyn til medarbejdernes fysiske ve og vel. I København er anbefalingen indskrevet i en håndbog for plejepersonalet.

I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i København er der i 2013 registreret 24 sager, som direkte har at gøre med akut overbelastning ved greb af borgere i ældreplejen. Det viser kommunens elektroniske ulykkesregistreringssystem.

I Odense Kommune registrerede man 36 arbejdsskader på ryggen i 2012, som førte til sygefravær. En væsentlig del af denne statistik skyldes greb af borgere, fortæller kommunens arbejdsmiljø-koordinator Lars Erik Bengtsson.

LÆS OGSÅ: Efter 18 års pres: Ældre får nemmere ved at styre økonomien

Det her er sprængfarligt, fordi det let kan misforstås. Det lyder meget barsk, når vi siger lad være med at gribe. Men historisk set skyldes det, at der er usandsynligt mange medarbejdere i hjemmeplejen, som er gået i stykker og er blevet invalidepensionister på grund af borgere, som er væltet.

Den ældre kan selvfølgelig sagtens komme lige så slemt til skade, tilføjer Lars Erik Bengtsson.

Statistisk set fører et lårbensbrud ikke til en alvorlig lidelse, men for mennesker på 80 eller 90 år kan det være så slemt, at man ikke kommer sig. Man bliver måske lagt ned og får følgesygdomme. Men skal man være kynisk, kan man sige, at der er færre år at leve i, end hvis du er 20 år og får knækket ryggen. Jeg vil til enhver tid forsvare, at jeg mener dette, men det lyder ikke godt og ser ikke godt ud på skrift, siger han.

Ifølge ældrechef i RoskildeKommune Mette Olander forebygger kommunen fald ved at faldscreene borgere og sikre de rigtige hjælpemidler omkring dem.

Hvis uheldet så i yderste konsekvens er ude, og en ældre skulle falde, er medarbejderne instrueret i ikke at gribe. Det er meget vigtigt at undgå at gribe. Det er udelukkende for de ansattes skyld, for de skal holde i mange år. Man forsøger derved at minimere arbejdsskader, fordi det ikke kan betale sig for nogen, at medarbejdere får løfteskader. I stedet instrueres medarbejderne til at glide med i faldet for at afbøde faldet for borgeren, siger hun.

Også på nogle uddannelser instrueres social- og sundhedsmedarbejdere i ikke at gribe. Det fortæller Birgitte Knudsen, HR-medarbejder ved Social- og sundhedsuddannelsen, SOPU, i København. Skolen underviser elever i at afbøde borgerens fald, og eleverne er for eksempel trænet i at lade borgeren glide ned ad deres egen krop for at afbøde faldet.

Ved utilsigtede hændelser, hvor det hele går meget hurtigt, må de ikke reflektorisk gribe ud efter borgeren. For det kan give medarbejderen en skade, for eksempel en diskusprolaps. De skal, så vidt det er muligt, afbøde faldet, hvis de kan. De må ikke gribe borgeren, siger hun.

Andre steder i ældreplejen er holdningen, at medarbejderne helt skal afholde sig fra at gribe ind. Det er næsten utænkeligt at lade et menneske falde, fortæller Morten Egedorf, social- og sundhedshjælper i Københavns Kommunes hjemmepleje samt forflytningsvejleder og arbejdsmiljørepræsentant.

Men det skal man, siger han og afviser enhver form for støtteteknik eller glideteknik.

Det er at bruge personalet som maskine eller arbejdsredskab, mener han:

Det er simpelthen at være uretfærdig over for personalet. Det handler om liv og velfærd. Man dør måske ikke ved et knæk i ryggen, men man kan havne i et smertehelvede, man kan komme på sygedagpenge og ryge ud og ind af arbejdsmarkedet. Jeg tror ikke, at man kan lære det på en måde, så det ikke belaster. Så det er at lege med menneskers helbred. Man må kunne sætte en maskine ind, der kan det samme.

Da Betina Byrk havde grebet den ældre beboer, var hun klar over, at hun havde gjort noget forkert. Fejlen havde også sat sig i kroppen på hende. Men omvendt. Kunne hun få sig selv til at lade et andet menneske falde om?

Jeg havde det okay, indtil jeg satte mig ned. Så blev jeg dårlig og svimmel, og det begyndte at trække i lænden. Jeg kunne ikke løfte noget, og jeg havde ondt, når jeg sad. Jeg blev bange. Gad vide hvad det kunne være? Min leder blev ked af det, for vi ved alle, at vi ikke må gribe en borger. Det kan jeg sagtens forstå, for det kunne være gået helt galt også for mig. Men jeg gjorde det af refleks, og når man står i det, tænker man ikke klart. Man vil jo gerne hjælpe dem, så godt man kan, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Historisk dom for at undlade at hjælpe nødstedt

Men Betina Byrk gjorde rigtigt i at gribe ind, selvom risikoen for skader på egen krop er stor.

Det mener Edith Mark, ph.d., postdoc i klinisk sygepleje ved Aalborg Universitetshospital og tidligere medlem af Det Etiske Råd.

Det er et udbredt og velkendt problem, at ældre falder. Det er selvfølgelig problematisk, at det kan give personalet skader at hjælpe. Men at man har et job, der kan belaste ens ryg, mener jeg faktisk er et vilkår, hvis man skal arbejde med mennesker. Man må være indstillet på, at det kan have nogle omkostninger, siger hun og tilføjer:

Jeg synes, det er laveste fællesnævner, hvis vi begynder at afgrænse os fra at hjælpe et andet menneske, fordi vi selv kan komme galt af sted. Det er bagstræberisk. Jeg er overrasket over, at de ligefrem siger det nogle steder i ældreplejen.

Chefkonsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler tager ligeledes afstand fra, at medarbejderne i ældreplejen direkte opfordres til ikke at gribe ældre borgere. Det er ifølge hende en brutal tanke, at ældres helbred ikke er helt så vigtigt som personalets, eftersom personalet lever længere end de ældre.

Jeg kan ikke lide den tanke. Det er rigtigt, at de ældre i gennemsnit har 30 måneder at leve i på plejehjem. Men brækker de noget og skal til at sidde i kørestol eller ligge ned, er deres livskvalitet gået sig en tur. Selvom de lever kortere, er den tid vigtig.

Hun kalder problemet for et sammenstød mellem etik og medmenneskelighed på den ene side og hensynet til en selv og sin egen krop på den anden.

Det er de færreste, der har hjerte til bare at lade den ældre falde som en tung dims på gulvet. Man ved jo, at knoglerne er ekstremt skøre hos de gamle mennesker. Så umiddelbart lyder det brutalt med den anbefaling. Jeg ved, at mange ansatte prøver at finde en mellemløsning ved at holde fast i en arm, så faldet bliver mindre voldsomt, falde sammen med den ældre eller sparke en pude ind under. Men så skal man være hurtig som en fodboldspiller. Jeg forestiller mig, at de fleste ansatte ikke rent instinktivt kan nå at gøre sådan noget i en fart.

I dag sidder den ældre mand, som Bettina Byrk hjalp, i kørestol. Men uden hendes hjælp, kunne det være gået meget værre. For ældre kan komme slemt til skade, når de falder. Det fortæller Finn Rønholt, ledende overlæge på medicinsk afdeling ved Herlev Hospital. Han fremhæver, at en ud af tre ældre oplever at falde en eller flere gange om året, og for ældre på plejehjem er det endnu flere. Han mener derfor, det giver rigtig god mening at indarbejde nogle rutiner, hvor man på den ene side forsøger at hjælpe den ældre, samtidig med at man skåner medarbejderne.

Den ultimative konsekvens af et fald er knoglebrud med efterfølgende komplikationer og måske død. For er man gammel og skrøbelig og brækker en hofte, trækker en operation og indlæggelse ofte ud. Det længere sengeleje og mere komplicerede forløb kan for eksempel give problemer med vejrtrækningen, lungebetændelse eller måske blodprop i ben eller lunge. Det kan ældre nemt dø af, siger Finn Rønholt.

Men for medarbejderne handler risikoen ved at gribe en ældre ikke kun om, at de kan få skader på egen krop. Selvom skaden sker på arbejdet, er der gråzoner, når Arbejdsskadestyrelsen skal vurdere, om der er tale om en arbejdsskade. Det fortæller Jack Hove, jurist i Arbejdsskadestyrelsen. Hvis skaden er sket, og medarbejderen har fået en diskusprolaps eller anden skade efter at have hjulpet en borger, er det ikke sikkert, at skaden kan anerkendes som en arbejdsskade. En anerkendelse kommer helt an på den belastning, medarbejderen udsættes for.

LÆS OGSÅ: Ældre Sagen: Glædeligt, hvis aldersgrænsen på jobs afskaffes

Når vi vurderer, om en sag kan anerkendes som en arbejdsskade, er der forskellige momenter, der spiller ind. I forhold til eksempelvis plejepersonale, vil det have betydning, hvordan en borger er håndteret, og hvilken vægt borgeren havde. Samtidig har det betydning, hvilken skade der er tale om. Der skal forskellige belastninger til eksempelvis at give smerter i ryggen og til at give en diskusprolaps. Det bliver en konkret vurdering i den enkelte sag, siger Jack Hove.

Ifølge Palle Nielsen, formand for FOA Social- og Sundhedsafdeling, bør en hvilken som helst skade, en medarbejder har pådraget sig ved en ældres fald, dog anerkendes som arbejdsskade:

Når man har med mennesker at gøre, handler man i visse situationer reflektorisk for at hjælpe mennesket. Hvis du får en skade, fordi du har handlet reflektorisk i en akut situation, så bør det selvfølgelig også kunne anerkendes som en arbejdsskade. Det her bør ikke handle om, hvorvidt borgeren vejer 60 eller 80 kilo, men om, hvordan man reagerer som ansat.

Betina Byrk har mærket på egen krop, at det har konsekvenser at afværge et ældre menneskes fald. Men hun kan ikke afvise, at det kommer til at ske igen. Hun kender efter eget udsagn ikke til de teknikker, som kommunerne og uddannelserne taler om. Og hun er ikke sikker på, at hun ville kunne se sig selv i øjnene, hvis hun bare lod den ældre falde.

Jeg ved ikke, hvad jeg ville gøre, hvis det skete igen. Jeg har ikke lært noget om glideteknikker eller den slags. Nu siger jeg, det kunne jeg ikke finde på at gøre igen. For det gjorde afsindigt ondt. Men man siger jo heller ikke ja, det er ærgerligt, jeg må ikke gribe dig, hvis en af de ældre siger, nu falder jeg.