Ældreplejen nærmer sig amerikanske forhold

Fremtidens plejehjem vil være præget af øget konkurrence og mere markedsorientering, mener eksperter Foto: colourbox.com

Det danske samfund er aldrende, konstaterer dansk velfærdsforsker. Det har stor betydning for ældreplejen, der formentlig vil kopiere amerikanske standarder, mener amerikansk professor

Det er ingen hemmelighed, at vi lever længere og får færre børn. Men faktum er, at der om bare 20 år ventes at være 1 milliard flere mennesker over 65 år på verdensplan. Det har sat pres på de vestlige landes velfærdssystemer, der har været nødt til at reformere ældreplejen de senere år. Også i Danmark, hvor mere end hver fjerde i fremtiden vil være over 65 år. Og den nye opskrift lyder: øget konkurrence og mere markedsorientering.

LÆS OGSÅ: Ældre foretrækker robot fremfor familienDet sagde seniorforsker Tine Rostgaard fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) ved et symposium om fremtidens ældrepleje tidligere i denne uge.

Tine Rostgaard har netop færdiggjort det danske bidrag til den internationale undersøgelse Livindhome af, hvordan en række europæiske lande har håndteret den meget omdiskuterede ældrebyrde.

Ifølge Tine Rostgaard har man i Danmark stadig fokus på at holde folk så længe som muligt i eget hjem både for de ældres og den offentlige pengepungs skyld.

Men ser vi på tværs af de europæiske lande, er plejen i stigende grad indrettet, så de ældre kun får, hvad de betaler for. Og selvom det offentlige stadig finansierer, kommer flere private organisationer og virksomheder på banen med leveringen suppleret med pleje fra familien, siger hun.

Spørgsmålet er, hvad der venter i fremtiden, hvor både antallet af ældre og udgifterne til området ventes at stige markant.

Jeg tror, at man i langt højere grad vil vurdere, hvor meget de enkelte familier selv kan hjælpe. Brugerbetaling er allerede på vej frem, men det kan skabe øget ulighed. Det er en udfordring, hvis ældreplejen kun bliver for de få. Derfor må vi diskutere, hvordan byrden skal fordeles mellem stat, familie og organisationer, siger hun.

Som bidrag til diskussionen havde SFI ved samme lejlighed inviteret den amerikanske professor i velfærd Andrew E. Scharlach fra University of California, der leder universitetets center for studier af amerikansk ældrepleje. Og skønt han ikke har forsket i dansk ældrepleje, har han en klar fornemmelse af, hvor den kan forventes at bevæge sig hen.

I mange af de lande med en stærk familietradition og et stærkt velfærdssamfund er den offentlige ældrepleje gået tilbage. Spørgsmålet er da, hvad der i stedet vil fylde hullet. Jeg tror, at ældre i stigende grad vil hjælpe hinanden, at flere teknologiske hjælpemidler vil komme til, og at civilsamfundet eller det private marked i stedet vil træde ind, siger han.

Selvom danskerne og amerikanerne er væsensforskellige, vil der være inspiration for Danmark at hente i USA, mener professoren.

Værdisættet i USA er, at du bør tage dig af dig selv. Og hvis du ikke kan det, bør din familie gøre det. Ellers kan du få hjælp fra markedet, hvor staten spiller en meget lille rolle. Omsorg er noget, man i stigende grad vil kunne finde på det frie marked. Selvom det altid er nemt at kritisere sit eget land, synes jeg, det er rimeligt at sige, at USA nok har det bedste udvalg af alternativer til den traditionelle ældrepleje, siger han.

For eksempel findes der boligkomplekser, hvor ældre har boet siden ungdommen og en enkelt lejlighed er overdraget til en sygeplejerske og en social- og sundhedshjælper, nu hvor alderdommen er indtruffet. Andre lokalsamfund har indrettet sig, så ældre beboere hjælper med at passe yngre familiers børn, som så hjælper de ældre med andre gøremål. Og atter andre steder har ældre samlet sig i organisationer, der bliver finansieret af et medlemskab, så der kan hyres ældrepleje fra private virksomheder.

Grundtanken er, at man ikke længere skal fokusere på aldring i hjemmet, men aldring i lokalsamfundet, hvor de ældre på forskellig vis bliver en gevinst for det omkringliggende samfund, siger Andrew E. Scharlach.

holtze@k.dk